I over 4 fire måneder har man på diverse sociale medier kunne læse, hvordan fortalerne for et profitforbud har agiteret for, at man skal anvende friskolemodellen til at hegne profitmagerne inde på socialområdet. En af de varme fortalere for en friskoleløsning har været Socialpædagogernes Landsforbund.
Fagforbundet har endda en politik og forslag til hvordan man kan indføre et forbud mod profit på socialområdet.I den skriver man blandt andet: ”Der skal indføres lovgivning, der sikrer et forbud mod profit på sociale tilbud. Løsningen er at indføre friskolemodellen på socialområdet.”Argumentet er, at den nuværende lovgivning ikke fungerer og det er sådan set interessant, for i forbindelse med et interview erfarer OPS-Indsigt, at vi i Danmark rent faktisk har en lovgivning, som dels ligger tætter på socialområdet end friskoleloven, dels meget lettere vil kunne justeres, hvis man politisk beslutter sig for at hegne profitmagerne ind.
Bank: man skal tænke sig grundigt omIdeen om at bygge et kommende forslag om et profitforbud op omkring friskoleloven er også en del af regeringens forslag.Her har det gang på gang været fremme i debatten, at man bare kan etablere de selvejende på sammen måde som efter friskoleloven, men ifølge Claus Skytt, der er erhvervskundechef i Merkur Bank, er det blevet voldsom meget sværere for friskolerne de senere år, særligt når de ligger uden for de større byer.Derfor mener han, at man skal tænke sig grundigt om og undersøge området grundigt.Friskole-modellen vil begrænse sociale iværksættereDet handler om, at man som social iværksætter ikke kan købe eller bygge noget til så lave priser, som de skal til værdisættes af banken, fortæller Claus Skytt i et interview med OPS-Indsigt.Lad os sige, at en skole eller en institution på Lolland gerne vil udvide og kommer til banken med en ejendom, som de gerne vil købe. Prisen er 3 millioner kroner og driftsøkonomisk kan banken godt se, at det er det rigtige at gøre.”Vi har bare den problematik, at når vi kører det hele igennem vores regnemaskine, så bliver ejendommen kun vurderet til to millioner kroner. På den led mister virksomheden en million og det skal deres kapital jo kunne dække ind for,” forklarer Claus Skytt.Det hænger sammen med at bankerne, når de kreditvurderer, skal nedvurdere bygningen, som friskolen, det sociale tilbud eller andre har købt. ”Og den problematik er en kendt stopklods i branchen,” siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.Det betyder med andre ord, at den lovgivning (friskoleloven) som regeringen har haft i tankerne, hvor de vil opbygge en ny lovgivning omkring på socialområdet, der hegner profitmagerne inde, i praksis allerede har vist sig at give nogle uhensigtsmæssige udfordringer, når man ser det med bankøjne.Potentielt kan det have den effekt, at markedet for sociale tilbud på sigt kun har plads til de store virksomheder med solid kapital. Det kan gøre det vanskeligt for de mindre og mere iværksætterprægede sociale tilbud, at opnå lånefinansiering.Claus Skytt efterlyser værktøjer, der kan hjælpe bankerne i denne situation.”Det er dræbende for samfundet, hvis vi ikke har et fleksibelt socialsystem, hvor man uanset virksomhedsform kan starte op,” siger han til OPS-Indsigt.OPS-Indsigt har i en anden artikel skrevet mere om de værktøjer, som Claus Skyt efterlyser.
Lov om socialøkonomi efterkommer profitjægernes ønskerClaus Skytt foreslår desuden, at hvis regeringen indførte nogle socialøkonomiske rammer for området ville man meget letter kunne give plads til de eksisterende private sociale tilbud samtidig med, at de var hegnet ind og man undgik de enkeltsager, man har læst om i medierne. ”For det første har du en investeringsmulighed, hvor der er begrænsning på forrentningen af den investerede kapital på op til 15 % plus diskontoen og hertil kommer, at man kun må trække udbytte ud af overskuddet på maksimalt 35 % efter skat,” siger Claus Skytt til OPS-IndsigtHertil kommer, at lovgivningen også har nogle regler, der sætter en stopper for urimeligt høje lederlønninger. Og det med et loft over lederlønningerne er præcist noget som blandt andet Socialpædagogernes fagforbund har lagt vægt på i debatten.”Det undrer mig, at man slet ikke har bragt det med social økonomiske virksomheder i spil, for jeg synes jo at vi allerede har de løsningsmuligheder lige ved hånden,” siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.
