Indholdet i en ny rapport fra RUC satte ekstra gang i debatten om private daginstitutioner i sidste uge. Det afstedkom en del indlæg i forskellige medier sideløbende med en heftig debat mellem politiske tastaturkrigere på twitter.
Rapporten, som er lavet af professor Ole Helby og Lektor Lena Brogaard, peger på flere interessante forskelle i kvaliteten mellem private og kommunale daginstitutioner.
Rapporten er interessant fordi for første gang giver os konkret forskningsmæssig viden om forskelle i kvalitet hos danske dagtilbud afhængig af ejerskabet (kommunalt, privat eller selveje).
Læs rapporten i perspektiv af profitdebat
Rapporten kan med fordel læses i perspektiv af den on-going debat, der er om profit på velfærd og regeringens aftale med SF, De Radikale og Enhedslisten om at sætte begrænsninger på private dagtilbud. Ifølge aftalen, som endnu ikke er udmøntet i lov, skal man fremover ikke længere kunne trække overskud ud af en privat daginstitution, og fremtidige private dagtilbud til børn skal kun kunne oprettes som selvejende institutioner.
Børne og undervisningsministeriets egen undersøgelse viste ellers i 2020, at det kun var 2 ud af 5 private dagtilbud, der trak et overskud på i gennemsnit 200.000 kroner, der typisk skulle hensættes til en buffer.
”Hvis vi ikke har den buffer, vil konsekvensen være, at vi ikke har økonomi til at modstå en langtidssygemelding eller andre uforudsete ting som coronakrisen særlig længe,” sagde leder Per Bille dengang til Altinget. Sammen med hans hustru driver han en privat naturbørnehave nær Aarhus.
Men hvordan er undersøgelsen blevet til og hvad viser den?
Flere ligheder end forskelle mellem offentlige og private tilbud
Der er i dag cirka 2.700 kommunale daginstitutioner i Danmark, dertil kommer 500 selvejende og omkring 550 private.
Analysen er baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse, der blev udsendt til 1.943 kommunale, private og selvejende daginstitutioner i efteråret 2019.Den samlede svarrate er på 30,4 procent.
I undersøgelsen spurgte man ind til en lang række elementer for strukturel kvalitet. Det omhandler blandt andet de personalemæssige og fysiske rammer for børnehaverne, antallet af børn per voksen, personalets uddannelseslængde, kontinuitet/udskiftning i personanale, o.s.v.
”Vi har undersøgt omkring 40 forskellige ting i forhold til børnehavernes normering og fysiske rammer, og ser vi ned over hele listen, er der flere områder, hvor der ikke er forskel, end hvor der er forskel,” siger professor Ole Helby Petersen i en kommentar i Berlingske
Højre normering og flere udflugter i private tilbud
Det fremgår af den samlede analyse i rapporten, at der er en tendens til, at de private og til dels de selvejende børnehaver har færre børn pr. ansat sammenlignet med de kommunale børnehaver. Det vil sige, at de private og selvejende institutioner har en højere normering end de kommunale institutioner.
Billedet er nogenlunde det samme for processuel kvalitet. Her kan man blandt andet iagttage at private dagtilbud har en højre grad af forældreinddragelse end de kommunale, ligesom lederne af private dagtilbud bruger mere tid sammen med børnene og udflugtsgraden er større.
Endelig har børn i private daginstitutioner mere tid sammen med personale fra deres egen stue sammenlignet med børn i kommunale børnehaver. I løbet af en dag er børn i private daginstitutioner næsten 10 procent mere sammen med de kendte voksne fra deres egen stue.
Ejer af Titibo gruppen er ikke overrasket
Susanne Falk der i 18 år har drevet Titibo Gruppens fem institutioner er ikke overrasket over resultaterne fra Roskilde Universitet.
”Forældrene kan godt lide de små enheder, hvor man ved, hvad pengene går til, og man møder lederen og alle medarbejderne hver dag. De har mere kontakt til ledelsen, og vi gør os meget umage med at kommunikere med forældrene,” siger hun til Berlingske
Hos Dansk Industri mener branchedirektør Jacob Scharff, at det kunne være relevant, hvis politikerne på Christiansborg så samspillet mellem de forskellige ejerskabsformer som den gevinst, det er – og ikke aktivt forsøgte at fjerne dem fra dagtilbudsområdet, skriver han i et debatindlæg på Dansk Industris hjemmeside.
SF: Vi har lagt det rigtige snit – Profitstop vil ikke stoppe ildsjæle
Flere har nemlig i debatten om profit på velfærd påpeget, at regeringen og støttepartierne i deres jagt på profitmagere risikere at lukke ned for iværksætter og investeringslysten. Dansk Industri`s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen har i den sammenhæng kaldt et forbud mod private daginstitutioner for et fejlskud af dimensioner.
”Problemet er, at daginstitutionsområdet ikke kun har brug for flere penge – det har også brug for entreprenørskab.” Har han udtalt i et presseopslag.
Han udtalelse skal blandt andet ses i perspektiv af, at Danmark frem mod 2030 skal finde dagtilbudspladser til mere 430.000 børn. Det er 18 procent flere end i dag. Byggeriet af disse institutioner vil alt andet lige lægge beslag på en god del af kommunernes anlægsbudget og her skal man lige have in mente at kommunerne på et af de andre velfærdsområder står og mangler ca 35.000 plejehjemspladser.
Altså byggeri for milliarder, hvor privat investeringslyst kunne være en løsning.
Hos SFs gruppeformand, Jacob Mark, mener man at regeringen og støttepartierne har lagt det rigtige snit.
”Der kan fortsat være private daginstitutioner, som er mere frie, Det, vi har forbudt, er, at man kan lave en forretning ud af at drive daginstitution. Velfærd skal ikke være en forretning,” siger han til Berlingske
For ham af se er der masser af ildsjæle, som ikke har brug for profit for at lave gode private dagtilbud.
