Konkurrencerådet har undersøgt konkurrencen i advokatbranchen og fremlagde torsdag en analyse der viste, at konkurrencen i branchen er udfordret, og derfor lægger Konkurrencerådet op til en række ændringer. Analysen kommer med ikke mindre end 16 anbefalinger. Det gælder blandt andet en anbefaling om at øge konkurrencen i forhold til statens køb af juridisk bistand. Den såkaldte kammeradvokataftale.
I perspektiv af offentlig-privat samarbejde er undersøgelsen særlig interessant, for det fremgår af analysen at branchens 1800 virksomheder i 2018 omsatte for 14,7 milliarder kroner, heraf stammede over 1,6 milliarder fra offentlige kunder.
De store advokathuse tager opgaverne
I undersøgelsen konstateres det, at det primært er det store advokatselskaber, der er leverandør til det offentlige.
”Hvis vi kigger på 2019 købte statens juridisk bistand hos Kammeradvokaten for 531 millioner kroner og for 67 millioner kroner hos andre advokater,” siger Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet i en video i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.
Aftalen med Advokatfirmaet Poul Schmith, der også er Kammeradvokat, udgør altså næsten en tredjedel af advokatbranchens offentlige omsætning
Kammeradvokataftalen er fra 1936 og er blevet reguleret flere gange, hvad vi tidligere har beskrevet her på OPS-Indsigt, men den har aktuelt ikke noget udløb, og den er heller ikke omfattet af statens udbudspligt.
Kammeradvokataftalen deles op og konkurrenceudsættes
”Vi mener det vil være hensigtsmæssigt, at man gør det anderledes i en eller anden forstand,” siger Christian Schultz i en kommentar omkring den nuværende kammeradvokataftale.
Konkurrencerådet skriver i undersøgelsen, ”at det anbefales, at hele eller dele af statens samlede opgaveportefølje der i dag hører under Kammeradvokataftalen konkurrenceudsættes”.
Her foreslår man, at et første skridt kan være at undersøge, hvor stor en del af statens indkøb af advokatbistand under Kammeradvokataftalen, der omhandler opgaver, der ifølge udbudsloven ikke er udbudspligtige.
Rådet gør dog opmærksom på, at man her skal iagttage forskellige hensyn i tilrettelæggelsen af sådanne udbud, så man blandt andet sikre udnyttelse af faglige synergier og vidensopbygning på tværs af staten, samt en stabil adgang til kvalificeret juridisk bistand.
Her kan man godt ane, at rådet her adressere en ofte forekommende udfordring for eksterne rådgivere nemlig indsigten i den offentlige dynamik og forvaltning. Det know how og den indsigt ligger i dag hovedsageligt hos advokatfirmaet Poul Schmith, der som Kammeradvokat er underlagt en forsyningsforpligtelse.
De opgaver, der ifølge udbudsloven ikke er udbudspligtige, foreslår rådet, at man evt. samler i én aftale, som udgør en ny, mindre ”Kammeradvokataftale” med udløbsdato.
Noget som enten kan genforhandles med Advokatfirmaet Poul Schmith, eller udbydes i konkurrence som en samlet kontrakt.
Men hvad tænker den nuværende Kammeradvokat selv?
Det er en politisk beslutning
”Det er en politisk beslutning om man vil følge de anbefalinger, som konkurrencerådet kommer med,” siger Jens Bødtcher-Hansen advokat og ledende partner hos advokatvirksomheden Poul Schmith, der også har kammeradvokatfunktionen.
Han er ret sikker på, at politikerne kommer til at inddrage en række andre hensyn end alene det konkurrenceretslige. Hermed peger han på en tendens, vi har set på en række andre områder som fx social, sundhed- og det kulturelle område, hvor konkurrencerådet tidligere har peget på en liberalisering, men politisk har man så valgt noget andet.
”Det som er vigtig for os, er at politikerne forholder sig til en samling af hensyn og ikke alene de snævre konkurrencemæssige,” siger Jens Bødtcher-Hansen til OPS-Indsigt.
Fire hensyn som politikerne bør tænke over
Jens Bødtcher-Hansen peger på fire hensyn, som han forventer at politikerne vil tage med i betragtning.
”Økonomisk bygger konkurrencerådets undersøgelse på den præmis, at konkurrenceudsættelse vil føre til højere kvalitet og lavere priser. Det er ikke nødvendigvis forkert, men heller ikke nødvendigvis rigtigt, ” siger Jens Bødtcher-Hansen til OPS-Indsigt.
Det underbygger han med, at en række udbud gennemført af statslige selskaber, har vist at priserne har ligget væsentligt over Kammeradvokataftalen. Dette understøttes af en undersøgelse fra Boston Consulting Group, hvor man har holdt satserne i kammeradvokataftalen op mod markedssatserne, og hvor undersøgelsen dokumenterer, at timepriserne i Kammeradvokataftalen er 11,2% lavere end andre konkurrenceudsatte aftaler. Det fremgår blandt andet af en samrådstale givet af Finansministeren i juni 2020.
En anden ting, som Jens Bødtcher Hansen forventer, at man politisk vil tage i betragtning, er det samlede antal timer som bruges på at tjene statens behov. Det risikerer nemlig at blive langt større, og det baserer han på, at Kammeradvokaten i dag besvarer en række ensartede spørgsmål fra forskellige dele af staten.
Det skal man forstå sådan, at den ene dag får Kammeradvokaten fx en henvendelse fra en styrelse med et problem, som Kammeradvokaten forholder sig til og lidt senere ringer en anden styrelse med et næsten et tilsvarende problem.
”Her kan man i dag komme langt med kun at skulle opfinde den dybe tallerken én gang, hvor man ved et udbud til forskellige advokathuse kan komme i den situation, at flere besvarer næsten det samme spørgsmål, hvilket giver et øget forbrug af timer,” siger Jens Bødtcher-Hansen, der tilføjer, at jo flere sager, man behandler, jo mere kan man sætte sagsbehandlingen i system, hermed taler han taler ind i helt almindelige stordriftsfordele, som Konkurrencerådets analyse har forsømt at forholde sig til.
Risiko for uensartet rådgivning
Derudover peger Jens Bødtcher-Hansen på risikoen for uensartet rådgivning ved at udbyde kammeradvokaten til flere advokathuse og hermed øge retssikkerhedsrisikoen i sagsbehandlingen for borgere, virksomheder og ansatte i staten, hvis der er tale om personalesager. ”Det er jo uholdbart, hvis forskellige advokathuse kommer frem til forskellige udlægninger af ensartede problemstillinger, fordi de rådgiver hver deres styrelse,” siger Jens Bødtcher-Hansen til OPS-Indsigt.
Den sidste ting, som Jens Bødtcher-Hansen forventer, at politikerne vil tage med i deres betragtninger, er risikoen for tab af ”uafhængighed i rådgivningsfunktionen”, hvis der bliver for meget konkurrence om opgaverne, hvor den enkelte rådgiver kan opleve, at opgaven vil forsvinde, hvis staten ikke bryder sig om svarene. Han understreger, at der mest af alt er tale om en strukturel risiko, da har han stor respekt for embedsstandens ordentlighedskodeks baseret på mange års erfaringer.
”Med den nuværende model har man ikke den strukturelle udfordring” siger Jens Bødtcher-Hansen til OPS-Indsigt.
Dansk Erhverv vil droppe Kammeradvokaten
Hos Dansk Erhverv har man ikke samme betragtninger som hos Kammeradvokaten. Her hilser man konkurrencerådets anbefalinger velkommen. Dansk Erhverv har tidligere været på jagt efter kammeradvokaten i medierne og slået på tromme for at opgaverne skulle udbydes.
”Med Konkurrencerådets grundige analysearbejde står det nu helt klart, at den nuværende Kammeradvokataftale svækker konkurrencen på både det offentlige og private marked. Derfor opfordrer vi til, at finansministeren meget snart indkalder til forhandlinger om en ny model,” siger Daniel Møller Jensen, chefkonsulent for rådgiverbranchen i Dansk Erhverv.
I Dansk Erhverv mener man, at titlen Kammeradvokaten bør droppes, og etablerer rammeaftaler, som de kvalificerede advokatvirksomheder kan byde ind på, står der i et presseopslag på organisationens hjemmeside.
Offentlige indkøb bidrager ikke godt nok til effektiv konkurrence i advokatbranchen
Ser man på det offentliges samlede indkøb af advokatbistand, bidrager indkøbene ifølge Christian Schultz ikke tilstrækkeligt til at understøtte en effektiv konkurrence i advokatbranchen, der i forvejen har en begrænset konkurrence med et relativt lavt konkurrencepres fra andre potentielle substitutudbydere.
Så det er ikke kun i staten, at der er plads til mere konkurrence. Rådet anbefaler derfor, at kommuners og regioners konkurrenceudsættelse af juridiske opgaver kortlægges, og at kommuner og regioner opfordres til i højere grad at konkurrenceudsætte indkøbet af juridisk bistand, eksempelvis via indkøbsfællesskaber og rammeaftaler.
