I går blev der indgået tre kontrakter om levering af yderligere 50.000 daglige hurtigtest som et offentligt tilbud. Det betyder, at allerede fra i dag kan et rekordstort antal danskere blive testet for COVID-19-smitte.
Aftalerne med de private aktører kommer oven i fredagens aftale med Falck om at øge kapaciteten med 50.000 hurtigtest. De nye aftaler giver mulighed for, at der fremover dagligt vil være 100.000 hurtigtest tilgængelige for danskerne.
Samlet set betyder det en testkapacitet på over 200.000 daglige tests, da det offentlige som er under opskalering forventes at kunne analysere godt 130.000 PCR-test dagligt.
“Vi står desværre i en akut situation, hvor vi skal bryde så mange smittekæder som mulig. Det er vigtigt, at de mange danskere, som gerne vil testes, ikke skal stå i timelange køer, så vi ikke risikerer, at nogle opgiver at blive testet. Hurtigtesten kan ikke erstatte de mere sikre PCR-test, men de er et rigtig godt supplement i denne tid, og vi ser allerede, at vi opdager flere smittede med den øgede testkapacitet”, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.
Men er lyntest, hurtigtest og antigentest mindre sikre end en PCR-test?
Lyntest er bedre end deres ry
Det har været signalet fra myndighederne og ministeren indtil nu at de såkaldte lyntest ikke var så sikre som PCR-testen, men i BT kan man læse, at en ekspert mener, at lyntest er meget bedre end deres ry.
Eksperten som er specialist i molekylærbiologi ved Roskilde Universitet og hedder Peter Kamp Busk har gennemgået en række nye videnskabelige artikler, der ser nærmere på, hvor følsomme de såkaldte lyntests er. Det viser sig blandt andet, at følsomheden i gennemsnit har en følsomhed på 90 procent, hvis testen tages inden for den uge, man får symptomer.
Og her kan man jo meget kvikt spørge: Hvem går rundt med symptomer i en coronatid i over en uge uden at blive testet?
Sandsynligheden for at de fleste ville få sig testet er nok større end de 90 procent.
Peter Kamp Busk bakkes op af professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, som tidligere i B.T. har været ude og pege på, at lyntestene kunne være højere end de 50 procent, Sundhedsstyrelsen har meldt ud.
Følsomheden svinger dog noget i forhold til de enkelte fabrikater. Det vil sige, der har i den sammenhæng tilsyneladende været en tendens til at tage udgangspunkt i laveste fællesnævner.
Ikke et ord om at private kan levere PCR-test
“Vi er glade for at vi hurtigt har fået kontrakterne på plads, så vi kan levere et meget væsentligt supplement til de kendte testformer. Vi håber, at det kan tage noget af den ekstraordinære efterspørgsel her op til jul. Det er et vigtigt skridt i kampen mod pandemien”, siger næstformand i Danske Regioner Ulla Astman i en pressemeddelelse.
Selvom der begynder at snige sig en accept ind i det offentlige sundhedsvæsen, at private aktører kan bidrage til testkapaciteten taler man som Ulla Astman fortsat om lyn test som et supplement.
OPS-Indsigt har tidligere afdækket at flere aktører også kan bistå med PCR-test og i den sammenhæng spurgt ministeriet om, hvad der er baggrunden for at man ikke inddrager den kapacitet fra den private sektor?
Det har trods flere henvendelser ikke været muligt at få et svar ved redaktionens slutning.
Af Sundhedsministeriets pressemeddelelse fremgår det at myndighederne vil komme med konkrete anbefalinger til, hvor hurtigtest kan gøre bedst nytte i den videre epidemikontrol, og de vil følge området tæt.
De tre nye aftaler er indgået med SOS International, Aarhusvirksomheden Carelink og Copenhagen Medical A/S.
Copenhagen Medical A/S tilbyder test fra onsdag den 16. december kl. 8 i Bellacenteret og fra mandag den 21. december kl. 9 i Parken i København.
