Skip to main content

OPS-Indsigt har den seneste tid skrevet om, hvordan mange private velfærdsvirksomheder falder mellem to stole, når det kommer til kompensation for merudgifter til covid-19.Sagen er interessant, da det følger af aftalen mellem regeringen og KL af den 26. marts 2020, at regeringen vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til, at COVID-19 er til stede. Hermed skulle man tro, at det også omfattede de private velfærdsvirksomheder, som leverede velfærdsservices til over 100.000 borgere, men det har i praksis vist sig vanskeligere for de private virksomheder at få del i den milliardkompensation som kommunerne i maj fik rådighed over i forbindelse med økonomiaftalen.Brancheorganisationerne er utilfredseHos brancheorganisationer som Dansk Erhverv og LOS- Landsforeningen for sociale tilbud har man været højlydt utilfredse.

Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv Troels Yde Toftdahl har endda i et interview i Berlingske sammenlignet kommunernes måde at agere på med at far, forstået som staten, har givet al fredagsslikken til storesøster og så satse han på, at hun deler ligeligt med alle sine mindre søskende.Men er det nu så enkelt, at det bare handler om, at kommunerne som myndighed beholder pengene selv fordi, de helt bevidst ønsker kun at kompensere de kommunale leverandører og ikke de meget mindre private leverandører?Det mener man er en forfejlet analyse hos KL.KL: kommunale og private tilbud skal behandles ens”KL har hele tiden haft det udgangspunkt, at de kommunale og private tilbud skal behandles ens.” siger kontorchef i KL, Michael Laursen, da OPS-Indsigt henvender sig.OPS-Indsigt har også henvendt sig til Social- og Indenrigsministeriet, da ministeriet tidligere har præciseret, at de social tilbud skulle kompenseres, men det efterlod så ligesom en hel række af andre velfærdsvirksomheder i et tomrum, for her kunne man læse, at hvis det ikke lige fremgik af kontrakten med kommunen, så kunne de private godt glemme alt om kompensation for merudgifter.En lidt mærkelig betragtning eftersom, de fleste kontrakter er skrevet inden coronakrisen.Social- og Indenrigsministeriet på linje med KLSocial- og Indenrigsministeriet har sent fredag med bidrag fra Finansministeriet sendte et svar på vores spørgsmål, hvor man blandt andet skriver følgende:”Som led i Økonomiaftalen for 2021 blev kommunerne kompenseret med i alt 2,6 mia. kr. til håndtering af merudgifter relateret til COVID-19. Kommunernes udmøntning af kompensationen vil være op til en lokal vurdering på baggrund af lokale forhold, herunder hensyntagen til private velfærdstilbud, som varetager opgaver for kommunen. Private velfærdstilbud kan eksempelvis inkludere private dag- og fritidstilbud, fri- og privatskoler, privat dagpleje, private pasningsordninger, private plejehjem og private tilbud på socialområdet.”Både ministerier og KL ser altså ud til at være på linje med hinanden. Intentionen er klart, at kompensationen for covid-19 merudgifter skal også tilgå private velfærdsvirksomheder.

 

Ministerium: Forventeligt at nogen får afslagMen hvordan kan de stå være at så mange private oplever det modsatte?Udfordringen ligger for det første gemt i en række juridiske begrænsninger i muligheden for at kompensere private leverandører. Det fremgår af en mail fra Social- og Indenrigsministeriet til OPS-Indsigt og ministeriet finder det på den baggrund forventeligt, at deres brev til KL den 12. november har kunnet resultere i afslag på kompensation. Skriver man til OPS-Indsigt.OPS-indsigt har tidligere beskrevet indholdet af dette brev fra Social- og Indenrigsministeriet, hvor et af hovedbudskaberne blandt andet er, at kommuner ikke automatisk er forpligtet til at kompensere leverandører for merudgifter i forbindelse med covid-19, da en sådan betaling bl.a. kan rejse nogle statsstøtteretlige problemstillinger.

 

 

KL: Det er vanskeligt med én simpel løsningMen udfordringen med at få kompenseret de private handler også om, at velfærdsområdet er forankret i tre ministerressortområder og mindst fire fagforvaltningsområder ude i kommunerne. (Børn, Social, Sundhed og Ældre) med hver deres komplekse lovgivning.Der skal altså findes mere end en type løsning alene fordi de private virksomheder breder sig over flere velfærdsområder.Michael Laursen bekræfter overfor OPS-Indsigt, at det hænger således sammen. ”Det er klart, at vi vejleder vores medlemmer til at følge reglerne, når de udbetaler offentlig kompensation til de private. Den kommunale velfærdsproduktion er omfattet af relativt mange og uensartede regler på tværs af serviceområderne, ligesom selve opgaverne er ret forskellige i sin substans, derfor er det også vanskeligt at favne det hele i én simpel løsning,” sige han til OPS-Indsigt.Kompleksitet, jura og behov for at organisationer løfter sammenDet er altså kompleksiteten på velfærdsområderne kombineret med bl.a. kommunalfuldmagten, således som Social- og indenrigsministeriet har skrevet til KL, der giver kommunerne nogle udfordringer og det er man godt opmærksom på, man vil egentlig gerne, men det er ikke enkelt.”KL har netop løftet den omtalte udfordring ved at sætte spot på udfordringerne. Senest ved at bede Social- og Indenrigsministeriet om klare linjer. Vi er er også i løbende dialog med de private tilbuds interessereorganisationer om samme, og vi ved, at de også løfter denne dagsorden,” siger kontorchef i KL, Michael Laursen.KL inviterer ikke direkte til i sit svar til OPS-Indsigt, at brancheorganisationerne og KL i fællesskab løfter denne udfordring overfor eksempelvis Finansministeriet, men det kunne være brancheorganisationerne skulle tage det initiativ, hvis det ikke allerede er sket.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply