Skip to main content

Statens har siden marts og coronakrisens start haft et intensivt samarbejde med erhvervslivet. Et offentligt-privat samarbejde der har materialiseret sig ved de såkaldte hjælpepakker.Hjælpepakkerne har været skældt ud for en hel række af ting. De var besværlige, de kom ikke til tiden og nu kan man så konstatere, at de oprindelige corona-hjælpepakker er blevet 62 milliarder kroner billigere end forventet, skriver Dagbladet Børsen på baggrund af et forhandlingsnotat til de politiske partier. Oprindeligt havde regeringen regnet med, at hjælpepakkerne ville koste 94,4 milliarder kroner, og med det nye skøn på 32,5 milliarder kroner er regningen blot omkring en tredjedel af det forventede.Men dertil kommer de seneste hjælpepakker i anledning af det sænkede forsamlingsforbud mv. fra slutningen af oktober, som ventes at løbe op i otte milliarder samt rækken af udgifter til nedlukning af minkfarmene, som ifølge Børsen samlet løber op i mere end 11,3 milliarder kroner.Mindre udgift resulterer ikke i overskudSamlet vil staten selv efter de seneste hjælpepakker dermed bruge omkring 42 milliarder kroner mindre end forventet. Men det er ifølge tidligere overvismand Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, ikke penge, som kan bruges til andre formål.“Det her betyder at underskuddet bliver mindre, end det ellers kunne være. Men det er ikke sådan, vi har penge til overs. Det betyder, at vi skal optage mindre gæld, end vi ellers skulle have gjort,” siger Michael Svarer til Børsen.Rent teknisk er hjælpepakkerne en engangsudgift af ekstraordinær karakter, og derfor indregnes de ikke i det strukturelle underskud, som ifølge budgetloven maksimalt må være på en halv procent af Danmarks BNP. Samtidig belaster den slags engangsudgifter ikke det økonomiske råderum i modsætning til udgifter til eksempelvis bedre normeringer eller andre serviceforbedringer, som i princippet er en varig udgift.Besparelsen kommer især fra hjælpepakke til faste udgifterNæsten hele besparelsen på hjælpepakkerne kommer fra den særlige kompensationsordning for faste udgifter. Oprindeligt havde regeringen vurderet at den ville koste 62,3 milliarder kroner, men nu er vurderingen at den kun koster 10,8 milliarder kroner.Partierne på Christiansborg forhandler i disse dage om, hvor stor erstatningen til minkavlerne skal være, efter de er blevet tvunget til at lukke helt ned af frygt for den særlige “cluster 5” mutation af coronavirus. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply