Skip to main content

I mange lande har man haft en overdødelighed under corona epidemien, det gælder blandt andet lande som Italien, Spanien og England, men i Danmark er dødeligheden i årets første 30 uger den laveste siden 2016. Det skriver Politikken.Og det er der to grunde til, fortæller Lasse Vestergaard, som er afdelingslæge ved Statens Serum Institut.”Den ene grund er, at vi havde en meget mild influenzasæson sidste år, hvilket betød, at der i starten af i år var ganske få, der døde af influenza sammenlignet med sidste år. Den anden forklaring er, at vi lukkede kraftigt ned, da coronavirus begyndte at sprede sig i februar og marts, hvilket betød, at vi ikke så overdødelighed af betydning.” siger han til Politikken.Den ubekendte faktor i spørgsmålet er, at ingen ved, om den lave dødelighed blot er en effekt vi vil se i år, eller om vi har en varig adfærdsændring der betyder, at vi generelt bliver bedre til at skærme de ældre mod smitsomme sygdomme i mange år fremover.Derfor oplyser både Danmarks Statistik og DREAM-gruppen, som arbejder med befolkningsfremskrivninger over for NB-Økonomi, at man skal indgå i et større nordisk samarbejde for at undersøge, hvilken effekt de øgede forholdsregler vil have for befolkningens udvikling på længere sigt.Kan øge efterspørgslen på friplejehjem yderligereUanset, hvad der sker på den lænegere bane, så påvirker den øgede underdødlighed aktuelt den kommunale plejesektor på to fronter. Hjemmepleje og plejehjem.I forhold til plejehjemssektor så kan man nu se, at den underdødelighed vi har betyder, at kommunernes ventelister på en plejehjemsplads vokser, for når flere ældre lever længere, bliver behovet for plejehjemspladser tilsvarende større.OPS-indsigt har tidligere beskrevet, hvordan markedet for friplejehjem er i kraftig udvikling, dels med baggrund i den demografiske udvikling og dels med baggrund i kommunernes pressede økonomi. Her viser tal fra Danmarks Statistik, at vi vil have 160.000 flere ældre over 80 år end vi har i dag, hvilket vurderes at medføre et behov for op mod 35.000 ekstra plejehjemspladser inden for de næste 9 år. Den faldende dødelighed kan herved vise sig at fremskynde dette enorme behov for plejehjemspladser ganske betydeligt, ligesom det kan medvirke til at sætte markedet for byggeri af friplejehjem op i et højere gear. Interessen for friplejehjem er i forvejen steget kraftigt det seneste år vurderer kilder i branchen

 

Ser vi på hjemmeplejesektoren, så er det almindeligt, at borgere der er visiteret til en plejehjemsplads allerede, får hjælp fra kommunen i form af hjemmepleje. Det betyder, at når kommunerne ikke kan anvise en plejehjemsplads, så må de enten øge deres forbrug af hjemmeplejeydelser, eller sænke serviceniveauet, så der bliver råd til de dårligste borgere blandt dem der er visiteret til hjemmepleje.I Assens Kommune stiger ventelisten til plejehjemI Assens Kommune, som er en af de kommuner der ikke har et friplejehjem, er dødeligheden ifølge Fyns Stiftstidende i år 17 procent lavere for borgere over 60 år i forhold til de fem foregående år.Situationen i Assens Kommune er dermed presset både i forhold til efterspørgslen af hjemmepleje og plejehjemspladser.Kommunen lå i forvejen i den høje ende med hensyn til ventetid i forhold til en plejehjemsplads. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, hvor Assens Kommune de seneste 4 år har haft mellem 33 og 39 ventedage på en plejehjemsplads. Det giver en placering som nr. 72 – 75 blandt Danmarks 98 kommuner.Her skal man tænke på, at kommunerne er underlagt en plejehjemsgaranti på 60 dage. Det vil sige at kommunerne skal tilbyde borgere på en venteliste en plejehjemsplads inden for 60 dage efter at borgeren er trådt ind på ventelisten.Michael Bjørn er direktør for Social og Sundhed i Assens Kommune glæder sig over, at de ældre lever længere, men lægger heller ikke skjul på, at det skaber udfordringer:Sidste år ved denne tid var der 39 på ventelisten i Assens Kommune og i oktober i år er der 51 personer på kommunens venteliste.“Vi registrerer en lavere dødelighed, og vi kan i særdeleshed se, at det påvirker vores venteliste til plejeboliger, fordi den ophober sig. Og der er jo en hypotese i at sige, at hvis folk forlod plejehjemmene, fordi livet nåede sin slutning, så ville der jo flytte nye ind, og de ville blive taget af ventelisten,” siger Michael Bjørn til Fyens Stiftstidende.Et øget timeforbrug på over 15.000 hjemmehjælpstimerMichael Bjørn forklarer, at det giver en udfordring for myndighedsbudgettet, som er lagt for hjemmeplejen, da antallet af visiterede timer stiger ud over det budgetterede. Hermed bekræfter han, at kommunernes budgetter lige nu bliver presset økonomisk. Konkret regner han med, at Assens Kommune vil bruge et sted mellem 15-20.000 flere timer end budgetteret.Den kommunale udfordring kan vise sig at give flere private leverandører flere opgaver efter love om frit valg af hjemmehjælp. Kilder i branchen oplyser til OPS-Indsigt, at den overskudskapacitet de private leverandører måtte have, hurtigt vil kunne træde til og afhjælpe presset på kommunerne i forhold til den daglige drift. Det forudsætter naturligvis, at borgerne ved visitation til hjemmehjælp præsenteres for muligheden af det frie valg.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply