Torsdag lancerede Finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens strategi ‘Grønne indkøb for en grøn fremtid’ i Rentekammersalen i Finansministeriet og her fremgik det, at det er regeringens ambition, at klimabelastningen ved offentlige indkøb skal reduceres markant frem mod 2030.
Nye beregninger fra Finansministeriet viser nemlig, at de offentlige indkøb belaster klimaet med 12 mio. tons CO2 om året. Heraf bliver ca. 4 mio. tons udledt i Danmark.
Både KL og Danske Regioner mener de er godt i gang
På pressemødet torsdag var KL også til stede repræsenteret ved Jakob Bundsgaard, han sagde i den forbindelse:
”Det er jo ikke fordi det er nyt at købe grønt ind, det har vi arbejdet med en årrække”
Og tilsvarende understregede formanden for Danske Regioner Stephanie Lose at det med grønne indkøb på mange måder er en rejse, regionerne allerede er i gang med.
Strategien er blevet kritiseret for at være uambitiøs, men hvad er det lige for en virkelighed den lander ned i?Både KL og Danske Regioner angav, at de var godt på vej mht at foretage bæredygtige indkøb, men hvordan står det egentligt til med grønne indkøb i kommuner og regioner?
Tilsammen foretager kommuner og regioner foretager årligt offentlige indkøb for 140 mia. kr. om året, så det i sig selv er lidt af et potentiale.
I en ny undersøgelse foretaget på foranledning af fagforbundet IDA blandt kommunale og regionale indkøbschefer kan man læse i hvilket omfang kommuner og regioner køber bæredygtigt ind.
Undersøgelsen har desuden fokus på, hvilke udfordringer, som kommuner og regioner oplever i forhold til at gøre offentlige indkøb mere miljø- og bæredygtige, samt hvad der bør gøres nationalt for at fremme grønne indkøb i kommuner og regioner.
Kun en tredjedel vælger det mest bæredygtige produkt
Af undersøgelsen fremgår det, at langt de fleste (53%) kommunale og regionale indkøb indgår kriterier, hvori indgår krav om bæredygtighed er et væsentligt kriterie.
Det interessante er dog, at kun tredjedel (35%) vælger det mest bæredygtige produkt, når det kommer til stykket. (se figur 1) Det betyder, at der er et rigtig stort potentiale for at øge bæredygtighed gennem kommunale og regionale indkøb, alene ved at implementere en kultur om at indkøberne skal efterkomme de bærerdygtighedskriterier, man selv har sat op i mellem 50 – 70 % af indkøbssituationerne.
Pris kommer før bæredygtighed selvom det vægtes væsentlig
Indkøbscheferne vurderer selv i undersøgelsen, at en af de største barrierer for grønne indkøb er, at bæredygtige indkøb generelt er for dyre. Det vil sige pris kommer før bæredygtighed.Det er ganske interessant for på pressemødet ved lanceringen af regeringens grønne strategi gav KL`s formand Jakob Bundsgaard ellers udtryk for at bæredygtige indkøb ikke nødvendigvis er dyrere, men det oplever hans indkøbschefer så.
Dykker man ned i undersøgelsen, kan man læse om hvilke områder kommuner og regioner halter bagefter i forhold til at implementere bæredygtighed i indkøb. Det drejer sig blandt andet om større og mere komplekse områder som bygninger, vej og park samt pleje- og omsorgsområdet, hvor produkter i form af maskiner, materialer og udstyr ofte er dyrere.
Få har en strategi for bæredygtige indkøb
Det er ikke manglende politisk opmærksomhed, som hæmmer bæredygtigheden på de skrevne kravsspecifikationer, for af undersøgelsen fremgår det at man i knap to tredjedele af kommuner og regioner har en høj politisk bevågenhed når det kommer til bæredygtighed. Men kun 21 pct. har en selvstændig strategi for bæredygtige indkøb.
I det perspektiv kan man roligt sige, at der er behov for regeringens strategi.
Indkøbscheferne rammer sømmet på hovedet
Når indkøbscheferne i undersøgelsen skal pege på det vigtigste, som kan gøres nationalt for at fremme bæredygtige offentlige indkøb, peger 45 pct. på nationale mål og krav for andelen af grønne offentlige indkøb. Ligesom de peger på redskaber til at beregne CO2-effekten ved offentlige indkøb.
”Her rammer indkøbscheferne noget helt centralt, efter min mening. Hvis vi skal have noget til at flytte sig, kommer vi ikke uden om at sætte mål for indsatsen. Samtidig er det vigtigt, at politikerne har fokus på at imødekomme behovet for de værktøjer og den viden, der skal til for at indfri målene,” siger IDAs formand Thomas Damkjær Petersen i en kommentar til undersøgelsen. Og netop kravet om konkrete krav og mål er noget af det regeringens strategi er blevet kritiseret for ikke at levere før engang i 2021
Undersøgelsen fra IDA viser desuden at næsten halvdelen af de indkøbsansvarlige (45 %) vurderer, at man sjældent køber ind ud fra totalomkostningsprincippet. Et andet element som falder i øjnene fra undersøgelsen, er den manglende viden om hvilke grønne kriterier man kan stille op ved. Hertil kommer kompetencerne til at vurdere de bæredygtige produkter.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt kommunale og regionale indkøbschefer. Dataindsamlingen er foretaget i september-oktober 2020. Dataindsamlingen er foretaget som en telefonisk rundspørge af Epinion for Ingeniørforeningen IDA, og IDA har lavet selve analysen.
