For godt en måned siden annoncerede Social- og Indenrigsminister Astrid Krag, at nu ville hun lukke ned for at kommercielle sociale botilbud kunne trække overskud ud. En slags sidste lynkrig mod profit på socialområdet. Nu næsten fire uger senere kan vi iagttage en accelererende supporterbevægelse på dels de sociale medier, dels i debatindlæg fra fagforbund, der maner til ro på bolden i en debat man selv har startet.
Debatindlæg der er pro forbud mod profit. Ikke noget overraskende vil de fleste sige, for det har jo i årevis været en klar sag, at fagforbund som FOA og Socialpædagogernes Landsforbund har været i mod, at virksomhedsejere på velfærdsområdet trak overskud ud af deres virksomheder.
Det interessante er den supporter offensiv, man kan iagttage på de sociale medier og i pressen af reklame- og debatmæssig karakter. Det virker presset og det er gode grund til.
Stillingskrig eller damage control
Ministeren har nemlig stort set ikke leveret offentligheden nogen egentlig substans om det lovforslag hun har i pipelinen. Samtidig har man ret så usædvanligt set et stigende antal debattører fra både det private, men også den kommunale sektor samle sig og blandt andet kalde det et ideologisk korstog mod private.
Det er sandsynligvis det, som er medvirkende til, at Socialpædagogernes formand Benny Andersen er ude i et debatindlæg på Altinget, hvor han under overskriften ”Drop skræmmekampagnen mod profitforbud.” skriver.
”Det vil i modsætning til det billede, skræmmekampagnen (De andre debattører red.) forsøger at fremmane, kun berøre få tilbud”.
Bemærk at Forbundsformanden angiver, at det kun drejer sig om få tilbud. Nu er alt jo relativt, men ifølge ministeriets analyse, som OPS-Indsigt tidligere har behandlet, fremgår det, at de private tilbud udgør ca. 12 % af voksenområdet og 20 % af børneområdet.
Det er sådan set en pæn del og omfatter mange tusinde ansatte, der potentielt kan være medlem hos Socialpædagogerne. Det er måske derfor Benny Andersen i sit indlæg næsten lover, at ingen tilbud behøver at lukke.
Han maner til ro i en krig han selv har været med til at starte, hvor det kan være svært, som arbejdstager på et privat botilbud at forstå, hvorfor en fagforening på den her vis understøtter et politisk og ideologisk tiltag, der i sin nuværende form risikoudsætter det potentielle medlems levebrød.På den led ligger fagforeningerne lidt, som de har redt, i en debat de på imponerende vis har orkestreret, så begrebet “profit på velfærd” næsten er blevet et brand i sig selv, hvor lyden af udnyttelse fra enkeltsager har været underlægningsmusikken.Samtidig har de næsten haft eneret på debatten, hvor kun relativ få har blandet sig og kunne udfordre dette brand, for hvem i den danske befolkning går ind i for udnyttelse af andre.Man kan roligt sige, at de private aktører, har været enten alt for tålmodige eller sløve til at gribe bolden og gå i offensiv, men nu er den her. Og offensiven har umiddelbart fokus på substansen.
Stadig ingen svar på hvordan
Historisk set har strateger altid talt for lynkrige fordi omkostningerne minimeres ved en hurtig overtagelse, men denne her lynkrig mod profit tager altså lang tid.
Svarene fra ministeren har den seneste måned været de samme. Flere gange har hun gentaget den model hun har skitseret og man må her forstå, at det er ikke meget mere end en skitse. Det betyder, at det vi har kunne læse, er en skitse til en model, hvor man i fremtiden via noget der ligner friskoleloven, vil hegne nye private tilbud inde ift udtræk af overskud. Det er jo et reelt politisk fremtidsperspektiv, som man kan beslutte sig for i Folketinget, hvis man kan skaffe 90 mandater.
Udfordringen er bare, at det specialiserede socialområdet består af en hel del private sociale tilbud, der er oprettet inden for den gældende lovgivning for eksempel som et anpartsselskab, men hvordan omlægger man lige sådan en størrelse til fx en selvejende konstruktion efter en friskolemodel?
Det formår Benny Andersen heller ikke at svare på i sit debatindlæg, eller for den sags skyld, når vi har spurgt ham. Det nærmeste han kommer i sit debatindlæg på et svar er, da han skriver.
”Der skal selvfølgelig laves en skånsom indfasning og fremadrettede løsninger, så hverken ansatte eller borgere kommer i klemme. Det er simpelthen en skræmmekampagne at påstå, at det ikke er muligt.”
Det er en rigtig god forhåbning, men der ligger sådan set ikke meget svar i det Benny Andersen skriver for dem der allerede har et privat botilbud eller er ansat der. Og det samme gør sig gældende, når OPS-Indsigt har henvendt sig til ministeriet.
Vi får ingen konkrete svar.
Skræmmende for fagforbundene, hvis missionen kører i grøften
Det er nemlig potentielt muligt, at det Benny Andersen kalder en skræmmekampagne, i virkeligheden er skræmmende for hans mission. Flere fagforbund har jo siden folkemødet i 2018 investeret rigtig meget energi i kampen mod profit, men det forslag som Astrid Krag har skitseret, kan nemlig vise sig at kollidere med grundlovens §73 i forhold til de kommercielle private aktører, der allerede er på området.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan paragraf 73 er en hjørnesten i grundloven. Den omhandler ejendomsrettens ukrænkelighed og her står der blandt andet: ” Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Det kan betyde, at de private botilbud, hvor ejerne også ejer bygningerne, skal have fuld erstatning, hvis et lovforslag, der vedrører ekspropriation vedtages. Og det er præcis en af de knaster kilder til OPS-Indsigt fortæller, er årsagen til, at lynkrigen mod profit på velfærd trækker i langdrag.Den landingsbane for et forbud mod profit, som fagforbundene i årsvis har bygget på ved deres tilbagevendende debatter kan altså vise sig at være en dyr investering, hvis ministeren ikke formår, at lande et forslag mod profit i midten af banen og endnu værre, hvis hun vælger at lande et helt andet sted.
Hvad kunne så være en løsning?
Vi kommer næppe til at opleve, at ministeren går ud og annoncerer, at hun har tabt slaget om profit. Hvis det her forslag ikke skal ende i en vinterkrig, så skal ministeren hurtigt kunne navigere uden om nogle tunge hjørnesten hos dels lovgivningen og dels hos branchen forstået som det samlede specialiserede socialområde. Det vil sige ud over de politiske partier og fagforbundene, er der tale om organisationer som Dansk Erhverv, Selveje Danmark, Dansk industri, KL og LOS ikke at forglemme.
De her størrelser skal i større eller mindre omfang kunne nikke til et reduceret og mere præcist forslag.
Her kan et loft for max overskuds udtræk være en af løsningerne. Noget man ikke kan forvente, at alle aktørerne vil synes, er en fantastisk løsning. LOS har tidligere luftet denne mulighed og det er næppe helt urealistisk, at man ender der. Undersøgelser viser jo, at det langt fra er den guldrandede forretning, fortalerne for et forbud mod profit har signaleret ved deres kampagne på basis af enkeltsager.Enkeltsager der ligesom alle mulige andre enkeltsager, hvad enten de opstår i den offentlige eller private sektor, handler om ulovlige økonomiske transaktioner eller dårlig kvalitet, skal håndteres snarrådigt og konsekvent af myndighederne.Tilbage står håbet om, at vi snart får et konkret forslag på bordet, fra ministeren, så området kan komme ud af denne meningsløse debat, hvor end ikke supporterne eller ministeriet kan svare.
