Kommunerne køber hvert år ind for mere end 100 milliarder kroner, og det gælder alt fra affaldsservice og mentorforløb til møbler og til værnemidler. Tager man staten og regionerne med, er det offentlige indkøb oppe på 360 milliarder kroner
I 2016 indførte Danmark en særskilt udbudslov, der har til formål at implementerer dels det klassiske udbudsdirektiv og samtidig sikre effektiv konkurrence om opgaverne, at skabe større klarhed, forenkling og fleksibilitet samt lave transaktionsomkostninger hos såvel ordregivere som leverandører.
Da loven blev vedtaget i 2015, blev det samtidig besluttet, at loven skulle evalueres i 2020 for at vurdere, om loven fungerer efter hensigten. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der står for evalueringen med inddragelse af Forum for Udbud og i den sammenhæng er der nu indløbet en række høringssvar.
Vi afventer fortsat den endelige evaluering og i debatten giver flere aktører nu udtryk for at loven er en ret detaljeret regulering af EU`s udbudsregler.
Udbudsloven har skærpet reglerne og gjort det mindre fleksibelt
Af debatten omkring evaluering af udbudsloven har vi inden for den sidste uge kunne se, at kommunerne blander sig. Seneste har Thomas Kastrup-Larsen, der er Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg i et indlæg i Altinget skrevet.
”Det er en unødvendig byrde på kommuner og virksomheder, at udbudsloven skærper EU-reglerne for offentlige udbud. Derfor skal loven gøres mere fleksibel.”
I hans perspektiv har loven skabt mere klarhed og forenkling sammenlignet med tiden før udbudsloven, hvor kommunerne købte ind udelukkende med afsæt i EU’s udbudsdirektiv. Så på den led er der sket en positiv forandring, men der er altså ifølge Thomas Kastrup-Larsen også plads til forbedringer.
Han mener ikke, at loven er fleksibel nok. ”En appel fra kommunerne er derfor, at vi med evalueringen af udbudsloven arbejder med fleksibilitet ind som det absolutte nøgleord,” skriver han.
Der bør i højere grad åbnes for den fleksibilitet, der ligger i EU’s udbudsdirektiv, som ved den danske udbudslov er blevet skærpet flere steder. Eksempelvis ift. kravet om, at alle dele af evalueringsmodellen skal offentliggøres i udbudsbekendtgørelsen.
Hans pointe er bl.a., at det er blevet for bureaukratisk og giver virksomhederne en illusorisk gennemsigtighed, da virksomhederne, jo heller ikke på forhånd kender konkurrenternes priser.
Konsekvensen er for ham at se, at antallet af annulleringer er steget og det mener han man skal tage alvorligt, da det er forbundet med uhensigtsmæssige transaktionsomkostninger for både kommuner og leverandører.
Offentliggørelse af evalueringsmodel er uhensigtsmæssig i praksis
Thomas Kastrup-Larsen er ikke den eneste der i det kommunale landskab, der mener, at vi skal have en mere fleksibel udbudslov.
Kommunaldirektør Flemming Storgaard i Ikast-Brande Kommune skriver i et andet indlæg på Altinget, at udbudsloven har medvirket til at EU`s direktiv er blevet overimplementeret
Han peger blandt andet på, at man med Udbudsloven har foretaget en uhensigtsmæssig skærpelse af udbudsdirektivet ved at bestemme, at det ikke er tilladt at forhandle om mindstekrav i udbud med forhandling.
”Netop i udbud med forhandling er der behov for fleksibilitet, fordi ordregivers behov eller markedets løsning ikke er defineret klart fra starten,” skriver han.
Han mener, at der særligt er uoverensstemmelse mellem udbudslovens formål og virkelighedens verden, når man ser på bestemmelsen om offentliggørelse af evalueringsmodel i forbindelse med udbuddet.
”Bestemmelsen kan måske synes fornuftig på papiret, men den er ikke hensigtsmæssig i praksis. Virkeligheden er, at det er umuligt at have så dyb en indsigt i et marked, at man på forkant kan beskrive evalueringsmodellen,” skriver han.
Den kommunale kritik er på linje med erhvervslivet
I begge de kommunale debattørers perspektiv medfører udbudsloven på den dårlige side en øget kompleksitet, mindre fleksibilitet og øgede transaktionsomkostninger for såvel ordregiver som tilbudsgiver, uden at det væsentligt fremmer konkurrencen eller giver større gennemsigtighed.
Konsekvensen er for dem at se flere annulleringer. Begge kan de se nogle forbedringer efter, at vi har fået udbudsloven, men fælles efterlyser de mere fleksibilitet, når loven justeres. Flemming Storgaard går endda så langt som til at skrive:
”Indtil videre er min vurdering, at de negative konsekvenser som følge af loven, er større end de positive – desværre.”
I forhold til annulleringsproblematikken så ligger de to kommunalfolk på linje med blandt andet Dansk Erhverv, der tidligere har været ude i et opslag om, at en af de helt store problemer under den gældende lov er de mange udbud, der bliver annulleret af kommunerne. Noget som også er dokumenteret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dokumenteret i deres analyse 2019, ”Annullationer af danske EU-udbud”.
”Kommunernes annulleringer af udbud går som en rød tråd igennem de mange henvendelser, vi får fra Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder om offentlige udbud. Det er dér, det største skred er sket de senere år. I reglen fører annulleringerne til, at kommunerne i stedet hjemtager opgaven.” siger markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung i en kommentar.
