Skip to main content

Det er ganske interessant, hvordan ideologi kan styre, hvad enten man tilhører blå eller rød blok. 

Lige nu er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i færd med det, som tegner til at blive det sidste felttog mod profit på velfærd på det specialiserede socialområde. Et felttog der ideologisk er lige så dybt forankret i den røde muld, som frit valg af leverandør var det i den blå muld tilbage i nullerne.

Den gang skabte Lars Løkke Rasmussen et marked ved at banke nogle solide pæle ind i dansk lovgivning, nu er man i færd med at ekspropriere en del af et velfærdsmarked.

Men det er vel i og for sig en del af folkestyret, at en regering, der kan tælle til 90, også har muligheden for at banke sine ideologiske holdninger dybt ned i den danske lovgivning.

Man kan helt sikkert stille spørgsmålet: Vil der egentlig være tale om et reelt marked, når dette korstog er overstået?

Det er for tidligt at spå om, men da Astrid Krag løftede sløret i Ekstra Bladet torsdag aften i forrige uge –  så tæt man kunne komme på en weekend uden, at det var fredag – tårnede der sig en hel række spørgsmål op, som OPS-Indsigt har analyseret på i et andet indlæg:

Tre ting virker klodsede

Tre ting virkede skræmmende klodset. For det første retorikken, hvor man stigmatiserer og på den led nedgør tusindvis af udsatte mennesker ved at kalde dem ”sociale hæveautomater” og  dernæst at ekskludere respekten for et helt fagområde ved at skære tusindvis af fagpersonerne over en kam og kalde dem eller deres arbejdsgivere “børnehjemsbaroner”. Det er ikke en socialminister værdigt i nogen som helst regering.

For det andet skal vi tænke på, hvordan forandringen annonceres. Lige op til en weekend, i overskrifter og uden egentlige fakta. Det efterlader rigtig mange mennesker – ikke kun ‘børnehjemsbaronerne’, men rigtig mange i weekendens ventesal. Her sidder de fortsat denne mandag.

For det tredje er det særligt klodset, hvis det viser sig, at Finansministeriets regnedrenge ikke har været involveret i en risikoafdækning af de mulige samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis flere botilbud lukker. For slet ikke at tale om lovkontoret hos Nick Hækkerup i Justitsministeriet skulle det vise sig, at et forbud kan kollidere med en af Grundlovens hjørnestene.

Kilder fortæller nemlig OPS-Indsigt, at Social- og Indenrigsministeriet så sent som i begyndelsen af forrige  uge har cirklet famlende rundt om konsekvenserne ved et forbud, når de i anden sammenhæng har haft dialog med blandt andre brancheorganisationerne.

Det kunne indikere, at ministeren ikke er så forberedt, som man umiddelbart gerne vil fremstå, men på den anden side så er der jo tale om både politik og et højprofileret ideologisk løfte til et krævende bagland.

Efter de sidste par års utal af angreb på private virksomheder i velfærdssektoren er det snart på tide at gøre noget ved snakken og give de der private profitmagere en på frakken.

Det rigtige tidspunkt at true med et forbud og få en løsning

Tidspunktet er taktisk smart, fordi regeringen i løbet af den næste måned vil komme med et udspil om ”Barnets lov”, og forud for det har man gennemført en række velfærdspolitiske analyser, der viser hvor lidt private virksomheder rent faktisk fylder af det samlede marked. Så hvor svært kan det være at gennemføre et kort og endeligt efterårsfelttog?

Udfordringen kan være, at ministeren har forudset en vinterkrig. Forstået sådan, at de socialministerielle embedsmænds famlende spørgsmål til aktørerne forud for Astrid Krags udmelding hænger sammen med, at det juridisk ikke er muligt at gennemføre den totale ekspropriering, man har lovet baglandet herunder fagforbundene.

Den klodsede udmelding om forbuddet kan altså i det perspektiv være et rigtigt smart bluff, hvor man herefter kan få presset en spiselig løsning ned i halsen på baglandet i forhold til, hvordan vi fremover hegner profitmagerne ind. 

Et af argumenterne kan jo være, at man som socialdemokrati står last og brast med Grundloven, og når der nu ikke er nogle snuptagsløsninger, så vil det, man engang fremlægger, handle om, at private fortsat kan være på socialområdet, men at børnehjemsbaronerne nu hegnes ind.

På den led kommer man så ned af sit ideologiske træ uden at tabe for meget ansigt.

Skal det lykkes, kræver det naturligvis, at ministeren dropper retorikken og går i dialog med aktørerne om nogle af alle de forslag, de har haft. For det er jo også sådan, at alle brancheorganisationerne, som jeg forstår det, er med på, at lave en løsning,hvor man kan stoppe for uetiske profitudtræk – uanset selskabsform.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply