Det kan lade sig gøre både at sætte grænser for overskud og samtidig holde fast i de sociale iværksættere, der arbejder for sociale tilbud med høj kvalitet og specialisering, men det tror man ikke når man hører socialministeren.Børnehjemsbaroner og børn som sociale hæveautomater. Den har ikke fået for lidt på det kreative og nedgørende sprog, når socialminister Astrid Krag har motiveret sit forslag om at forbyde privatejede sociale tilbud. Står det til ministeren, skal sociale tilbud kun være offentlige eller ejet af fonde og selvejende institutioner.Vi har i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud – også fulgt med i pressen og sagerne om store overskud og uorden i økonomien i privatejede sociale tilbud. Vi deler forargelsen, og vi deler ønsket om at gribe ind. Men at bygge hele sin politiske retorik på Ekstra Bladets spalter er ganske enkelt ikke en socialminister værdigt. Kan ikke omlægge til fondeSå lad os lige tage et blik på den virkelighed, som ministeren håner med sin retorik og politiske forslag. Jeg kan nævne talrige eksempler på sociale tilbud, som er etableret af ildsjæle, der har taget lån, indløst deres pensionsopsparing og opsagt gode sikre jobs for at bruge de fleste af deres vågne timer på at kæmpe for, at udsatte børn, unge eller voksne kan få en tilværelse med både mening og udvikling. De skal nu høre på en minister, der kalder dem baroner. Så allerede i retorikken rammer ministeren så langt fra skiven, som man kan. En undskyldning vil være på sin plads.Socialminister Astrid Krag mener, at de privatejede kan omlægge til fonde og selvejende institutioner. Det kan nogle også, men mange vil ikke kunne gennemføre en sådan omlægning. Blandt andet fordi, bankene ikke vil finansiere det. Det ville ministeren vide, hvis hun havde spurgt os i stedet for kun at orientere sig i Ekstra Bladet. Rammer specialiseringenGår forslaget igennem, så har vi desværre udsigt til at mange steder vil lukke. De steder, der vil lukke, er steder med en høj specialisering. De tager sig af nogle af de mest komplicerede udsatte borgere, der måske har flere problematikker og derved kræver et helt specialiseret sted. Det vil kræve store investeringer fra de i forvejen hårdt pressede kommuner at skulle kompensere ved at etablere nye steder og fastholde den specialisering.Det er derfor, LOS mener, at ministeren med dette forslag ofrer nogle af de mest udsatte borgere i landet for en uambitiøs symbolpolitik. Alene af den grund, at myndighedernes egne undersøgelser viser, at kvaliteten er højere i de ikke offentlige tilbud. Men også fordi forslaget slet ikke er målrettet udfordringerne i branchen.Sæt grænser for overskudLOS har tidligere fremsat fem forslag, der både vil styrke sektoren og samtidig begrænse muligheden for at trække store overskud ud af ikke offentlige sociale tilbud.
- Der skal være et maksimum på, hvad kapitalejere kan budgettere med at trække ud af virksomheder og selskaber pr. år til forrentning af investeringen.
- Vi skal have samlet og ensrettet socialtilsynet, som lægges ind under Socialstyrelsen og som samtidig fører et uafhængigt tilsyn med både offentlige og ikke-offentlige tilbud.
- Virksomheder skal inden for 5 år efter opstart overgå til en selskabsform med krav om en uvildig bestyrelse og offentlighed gennemsigtighed i regnskaberne.
- Der skal nedsættes en Takstkommission, som skal komme med et bud på en Takstreform, som skal være gældende for offentlige og ikke-offentlige sociale tilbud.
- Salg af tjenesteydelse som eks. vikarer og udlejning af ejendomme skal ske til markedsvilkår, der reguleres årligt gennem Takstreformen.
Selvom debatten lige nu drives af en formiddagsavis og en skarp retorik fra ministerens side, så handler det ikke om politiske point, ideologi eller om gode forargende historier. Det handler om mennesker, der har krav på kvalitet og høj faglighed i den indsats, der skal sikre dem et godt liv med mening og udvikling. Med de fem forslag, vi her har fremlagt, vil vi gerne sætte netop det i fokus. Jeg håber derfor meget, at ministeren kommer ud i virkeligheden og vil være med til at skabe en socialsektor, der har fokus på kvalitet og specialisering.
