Alle har for længst erkendt, at vi har et marked for sociale botilbud, hvor børn og unge kan blive anbragt. Marked har samtidig nogle særlig karakteristika. Det er nemlig et marked, hvor det offentlige både er storindkøber og storleverandør.
Det bryder lidt med det gængse billede af offentlige markeder, hvor den offentlige part kun er myndighed og indkøber og den private part er sælger og leverandør. Virkeligheden er at kommuner og regioner er store og stærke leverandører på et marked, hvor over halvdelen af landets døgntilbud til udsatte børn og unge ifølge Selveje Danmark udgøres af ikke- offentlige tilbud.Prestigefyldte og labile politiske bundlinjer har ramt anbringelsesområdetAlle markeder har deres egne synlige karakteristika. På velfærdsområdet kan de overordnet og generelt beskrives, som en bermudatrekant bestående af 1) borger/pårørende, 2) leverandør/medarbejder og 3) myndighed/indkøber. Indbygget i bermudatrekanten befinder der sig mere eller mindre synlige vilkår og reguleringsmekanismer, som er indarbejdede og i bredt omfang kendt af aktørerne, hvilket understøtter deres navigationsmuligheder. Det gælder også for anbringelsesområdet, hvor aktørerne skal navigere i en kompleks markedsøkologi bestående af en lag på lag lovgivning, labile og prestige orienterede politiske bundlinjer, der typisk pakkes ind i nødvendighedens fraser.Ingen kan i den sammenhæng være i tvivl om, at den siddende regering har bundet enorme mængder af prestigefyldt politisk kapital til begrebet ”børnenes statsminister” og tilsvarende rejst en rækker labile og let kommunikerbare budskaber som, at der må ikke tjenes penge på udsatte børn, det er afgørende at børn vokser om i tryghed og kærlighed o.s.v. Det har ikke været svært for regeringen at pakke den type af budskaber ind i nødvendighedens rationelle fraser, for vi kan alle forstå dem, når vi høre dem, men udfordringen har været, at mange fagprofessionelle og vidensorganisationer ikke har købt ind til handlinger som flere tidligere tvangsfjernelser og bortadaptioner.Essentielt at kunne aflæse mønstre i kompleks markedsøkologi før det er for sentPå alle markeder er det super centralt, at man som leverandør monitorere de mønstre af udviklingstendenser, der er i den samlede markedsøkologi på et marked som anbringelsesområdet. Ingen kan nemlig næppe overskue alle detaljerne i den kompleksitet som marked for anbringelser udgør.Aktuelt har vi nogle mønstre, der er værd at tage bestik af, som kan indikere at vi i fremtiden kan se frem til en langt mindre markedsandel for private inden for anbringelsesområdet.’Det bl.a. handler om de håndtag, men ikke alene som regeringen har fat i. Regeringen har fat i tre håndtag, der har central betydning for private Her kan vi iagttage lovgivers vilje til gennemfører flere tidligere fjernelser af børn, øget brug af netværksfamilier og tvangsadoptioner. Reduktion af børn der under deres anbringelse undervises på såkaldte interne skoler. Hertil kommer, at vi ude i nogle kommuner har et spirende krav om øget garantistillelse ved anbringelse af den unge. Officielt med sigte på at reducere risikoen for konkurs.Endelig har vi kommunernes øgede brug af eksterne konsulenter mhp at reducere pris.Det to af håndtagene kommer meget tydeligt til udtryk i Statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun bl.a. sagde:”Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste – ja, det afgørende for et lille barn – det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres, så de får en reel ny start på deres liv.”Et nyt hjem er ikke nødvendigvis et anbringelsessted, men fx plejefamilier der illuderer forestillingen om et hjem, hvilket også fremgår af Socialdemokratiets socialudspil, hvor man vil styrke præcis plejefamiliernes position.Endelig understreges det i talen, at flere udsatte børn bør tvangsbortadopteres og det indebærer jo ikke opgaver til anbringelsessteder.Så her er det meget tydeligt, at markedsandelen for anbringelser på private bo- og opholdssteder vil blive reguleret ikke direkte, men indirekte fordi lovgiver vil give kommunerne som myndigheder værktøjer og incitamenter for at anbringe flere udsatte børn tidligere til bl.a. plejelejefamilier med efterfølgende tvangsbortadaption.Tidligere tvangsfjernelser, bortadoption og uddannelse af plejefamilierne vil ændre markedet, fagligt, økonomisk og tilbudsmæssigtMandag i sidste uge kom vi så et skridt nærmere på regeringens indirekte omlægning af anbringelses-markedet. Der er nemlig ikke tale om, at man som for nogle år siden blæser til direkte angreb på det private leverandørled i bermudatrekanten ved at problematisere privates opholdssteders profit muligheder. Den debat gav nemlig ikke afgørende medvind i sejlene. Nej, her har regeringen fat i langt stærkere kræfter, nemlig borger og myndighedsperspektiverne. Alle borgere inklusiv dem som ikke har været anbragte, har stærke meninger om, at udsatte børn skal have det bedre.
På regeringsseminaret i mandags præsenterede man et udspil, der skal øge brugen af tvangsfjernelser og her sagde statsministeren”Vi kan se, at der stort set ikke bliver fjernet børn i alderen to, tre, fire og fem år, men rigtig mange teenagere. Det er et problem, for problemerne starter ikke først, når man bliver teenager”I Faktaarket fra social- og indenrigsministeriet om regeringens udspil ”Barnet først” står der desuden: ”Vi skal give stabilitet i barnets liv gennem bortadoption, når vi ved, at det i sidste ende vil være den rigtige løsning. Og vi skal sørge for, at plejefamilierne klædes bedre på til opgaven.”Det her er et meget tydeligt signal om, at markedet for anbringelser, hvis det står til regeringen, vil blive omlagt væsentligt.På den ene side kan man som anbringelsessted tænke, ”Vi omlægger bare vores drift til mindre børn,” men på den anden side er det slet ikke sikkert, at de flere tidligere anbringelser skal gå i retning af professionelle anbringelsessteder.At man som anbringelsessted skal have ro på bolden og særligt som nystartet skal overveje et andet marked end børn bekræftes af direktøren for LOS Michael Graatang ” For nystartede velfærdsiværksættere anbefaler vi ofte, at de arbejder med voksne grundet den skabte usikkerhed. At arbejde med børn kan være risikabelt og usikkert.” udtaler han til OPS-Indsigt.Hos Selveje Danmark er man desuden bekymret for den afspecialisering som regeringens prioritering medføre
”Med prioriteringen af familiepleje som primære anbringelsesform udfordres synet på hvad udsatte børn og unge har behov for. Mange af disse har meget komplekse behov og vanskeligheder, som ikke udelukkende kan tilgodeses i en familieplejeanbringelse.” Udtaler branchedirektør Jon Krog til OPS-IndsigtRegeringens udspil er en økonomisk knude på milliarder.En af udfordringerne er kommunernes praksis og ikke mindst deres økonomi. Og den vil regeringen i deres egen optik række kommunerne en hånd ved at reducere udgifterne ved tidligere anbringelser.Tænketanken Kraka har forsøgt at udregne, hvad flere tidligere anbringelser vil koste.Forestiller man sig en indsats, som vokser med ti procent, når det gælder flere anbringelser og bedre forebyggende indsats, vil udgifterne stige med omkring 7,7 milliarder kroner.Det vil udgøre mere end en fjerdedel af det økonomiske råderum i årene fra 2021 til 2025, lyder det fra Kraka.Vil regeringen så åbne for statskassen? ”Jeg er ualmindelig glad for at borgmestrene siger, at økonomien spiller en rolle, og at de mest udsatte børn nogle gange bliver prioriteret til sidst. Det viser, at det er rigtigt at tage fat på udfordringen.” Sagde Mette Frederiksen.Hun understregede samtidig, at man ikke kom til at skrive under på de otte milliarder, men derimod ville indarbejde ”håndsrækningen” til kommunerne i udligningsreformen.Om det vil ændre på kommunernes praksis vil tiden viseSeks besøg på interne skoler og en Rambøll-rapport fra 2018 er håndtag nr. tre der vil påvirke anbringelsesmarkedetRegeringen og Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har også nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, der skal se, hvordan man kan sikre anbragte børn bedre uddannelse og i den sammenhæng presser man opgaven og ansvar over på kommunerne.Udspillet understøttes af at anbragte børn på døgninstitutioner og bosteder i årevis ikke har fået den undervisning, de har krav på. Kritikken kommer ifølge Politiken fra Ombudsmandens Børnekontor på dagen, hvor statsministeren havde indkaldt til regeringsseminar, netop mhp at tale om styrket indsats for udsatte og anbragte børn. ”Selv om ombudsmanden tilbage i 2016 kritiserede en række institutioner til anbragte børn for ikke at tilbyde dem undervisning i de fag, de har krav på, tyder det på, at situationen ikke har ændret sig”, siger chefen for Ombudsmandens Børnekontor, Susanne Veiga.Det sker på baggrund af seks besøg på institutioner med interne skoler i 2019.Lukning af interne skoler kan medføre at flere anbringelsessteder må lukkeInterne skoler findes på mange anbringelsessteder, hvis et barn ikke vurderes at kunne klare sig i en almen folkeskole. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er stærkt utilfreds med den utilstrækkelige undervisning på de interne skoler, som ifølge ministeren muligvis bør lukkes helt. ”Med mit kendskab til området har jeg bedt arbejdsgruppen kigge på, om det overhovedet er en god idé at have de interne skoler. Det er jeg fundamentalt usikker på”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til PolitikenI et markedsmæssigt perspektiv er ministerens udtalelse interessant, for ifølge undervisningsministeriet var der i 2018 på anbringelsesområdet 167 interne skoler. Mange af disse skoler er en væsentlig del af anbringelsesstedets samlede økonomi, derfor øges risikoen for at en række anbringelsessteder må lukke, hvis man lægger undervisningsopgaven over til kommunerne.Interesseorganisationerne har også iagttaget at markedet for anbringelser ændre sig og det bekymreOpsummerende kan man udlede, at regeringens fokusering på deres højprioriterede politiske bundlinje har tre centrale håndtag, som indirekte kan medvirke til at skrue ned for den private markedsaktivitet på anbringelsesområdet.
- Tidligere tvangsfjernelser
- Øget brug af plejefamilier og bortadoption
- Reduktion eller nedlæggelse af interne skoler
Hos Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) genkender man billedet. Her har man et stykke tid iagttaget den usikkerhed der har været på markedet før, under og særligt efter valget.Her har man den oplevelse at den politiske skabte usikkerhed allerede har betydet, at hele det specialiserede socialområdeområde og dermed markedet står afventende og udviklingen er droslet ned.Vi har tre råd til vores medlemmer siger direktør Michale Graatang:
- Hold fast i den høje specialisering og det høje faglige niveau.
- Øg samarbejdet med andre tilbud og i nogle tilfælde sammenlægning af tilbud.
- Vær opmærksom på at arbejdet for og med børn kan være risikabelt og usikkert
Hos Selveje Danmark har man iagttaget en relativ stor nedgang i antallet af døgntilbud.
”Vi kan på områdets vegne frygte, at et meget stort fokus på både familiepleje og forebyggende indsatser også i fremtiden kan negativ indflydelse på døgntilbuddenes rammevilkår.” Siger Branchedirektør Jon Krog