Plejesvigt, profit og politiske point

Del artiklen:
- Foto: sh og Ritzau Scanpix

Møgsager i enkeltsagsformat får de sociale medier til at gløde. I sommerens løb stod to med flammeskrift. Sagerne om Else og Børnehjemsbaronen. Men er der samme frihed for erhvervslivet som for FOA i debatten? Spørger redaktør Steen Houmark i denne kommentar.

Af Steen Houmark, [email protected]

Indgangsbønnen i sommerens debatter om omsorg for samfundets svageste, hvad enten det er på et plejehjem eller et botilbud har ofte været det menneskelige aspekt. Borgernes krav på, at de med rimelighed kan forvente kvalitet og høj faglighed i hjælpen til deres daglige liv, uden at bagvedliggende plejehjemsdronninger eller botilbudsbaroner, hver med deres værktøjskasser, mangelfulde eller kreative efterlader dem på perronen.

Men kradser du lidt i overfladen og tager en tur rundt på de sociale medier for at følge debatten, vil du hurtigt konstatere, at der nærmest pågår en stillingskrig, hvor det handler om politiske point, ideologi og forargende historier, der skaber klik.

Denne stillingskrig har de sidste par måneder været fødet af henholdsvis TV2 og Ekstra Bladet, som hver med deres indsats har afsløret en forråelse i nogle grimme enkeltsager. De to sager har i deres mediefremstilling lidt forskellige afsæt, men grundlæggende handler de om helt uacceptable måder at forvalte ansvar, tillid og velfærdsopgaver finansieret af skattekroner.

Enkeltsager der illustrere interesseorganisationernes adfærd

Kongsgaarden er et kommunalt plejehjem med store aktuelle problemer og sagen om Søbæk handler om en tidligere ejer, der engang drev en række private opholdssteder, som blev solgt for flere år siden og i dag operere helt anderledes ifølge de nye ejere.

I den komplekse sag om det kommunale plejehjem Kongsgården fremgår det blandt andet, at man siden 2016, ud over de skrækkelige dokumenterede plejeforhold, har haft en svingdørsledelse med 6 ledere. Man kan roligt konkludere, at ledelsen på ingen måde var præget af en ”dronningeledelse”, hvor lederen sad fast på tronen fagligt eller ledelsesmæssigt.

Sagen om Søbæk er ikke en sag om Søbæk i dag, men om den tidligere ejer, der blandt andet har haft svært ved at adskille virksomhedsøkonomien fra privatøkonomien og hvor den tidligere ejer nu efter flere år er politianmeldt af Social Tilsyn Hovedstaden, skriver nichemediet pressreader

Sagerne er interessante fordi, de meget fint illustrere adfærden hos interessenter, når de anvender enkeltsager til at løfte en debat på de sociale medier og påvirke de politiske beslutningstagere.

De sociale mediers moralske vaskemaskine

I juli var det Jakob Scharff direktør i Dansk Industri og en privat plejehjemsleder, der hver på deres måde havnede i de sociale mediers moralske vaskemaskine, fordi de i slipstrømmen på møgsagen om det kommunale plejehjem Kongsgaarden havde kommenteret sagen ud fra et privatsektor perspektiv.

​”Omsorgs- og plejesvigtet på Kongsgården og lignende sager er udelukkende et spørgsmål om dårlig ledelse, der reproducerer sig igen og igen i det kommunale system.” Skrev leder May Bjerre i Berlingske.

Samtidig sendte TV2 Nyhederne et indslag med titlen: ”Pårørende ønsker flere private plejehjem.” Undertonen var ikke til at misforstå. De offentlige plejehjem var problematiske og meget ville løses, hvis man byggede flere friplejehjem i privat regi

Det var indlæg som disse, der straks fik forskellige organisationer til at reagere på de sociale medier.

Blandt andet var næstformanden for FOA Thomas Enghausen ude og klart markere i twitterland. ”Elsesagen i Aarhus har ikke en dyt at gøre med kommunalt vs. Privat eller valgfrihed,” skrev han.

I en lang række debatindlæg på diverse sociale medier pegede ledende repræsentanter i FOA og andre på, at man skulle vare sig for ikke at tegne ældreområdet ud fra en skrækkelig enkeltsag. Man skulle se på helheden.

Siden har Venstre med formanden Jakob Ellemann i spidsen agiteret for et frit plejehjemsvalg til Else (Borgeren i Kongsgårdssagen red.). Det skal blandt andet sikres ved, at man bygger flere friplejehjem.
På den led kom der et politisk point ud af den vinkel, som Dansk Industri og andre lagde for dagen i slipstrømmen på Kongsgårdsagen.

Læs også:
Markedsføring af frit valg i slipstrømmen af kommunal møgsag
 

En person- og enkeltsag løftes til lovniveau

Aktuelt har Ekstra Bladet så lanceret en sag om en tidligere børnehjembaron, der for flere år siden solgte sin koncern af bo- og opholdssteder. En sag hvor man må sige, at dels er den gammel, dels er det meget tydeligt en af de her unikasager, der desværre findes i den private sektor tilsvarende de unikasager man har fundet i Aarhus, Randers og andre steder inden for den offentlige sektor.

I sagen om Søbæk har næstformanden for FOA, Thomas Enghausen så været ude på de sociale medier.

”Skattekroner som er gået til udsatte børn, er gået til børnehjemsbanditten. Lad os så få den lovændring og stoppet muligheden for at trække profit ud.” Skrev han på twitter.

Siden har Socialminister Astrid Krag så sagt til Ekstra Bladet: ”Jeg synes, det står med flammeskrift nu, hvorfor vi har brug for nye regler.”

Vupti – en mediesag og aktiveringen af en ophedet debat på de sociale medier, så har politikerne mulighed for at scorer endnu et point i en politisk debat, hvor argumentet er mere lovgivning. Det til trods for, at der i forvejen findes en lovgivning, der forbyder det den såkaldte børnehjemsbaron har lavet.

Ligesom Jakob Ellemann spiller ministeren reguleringskortet i en debat, selvom det er tydeligt, at vi faktisk har lovgivning på området. Nu skal reguleringen bare være anderledes og strammere.

Mere frihed for FOA end for erhvervslivet

Men hvad er egentligt forskellen på det næstformanden fra FOA kommunikerer og den debat som Dansk Industri og en række private plejeoperatører deltog i på de sociale medier i forhold til sagen om Kongsgaarden?

Kunne man med rimelighed sige, at FOA her optræder dobbelttydigt og gør præcis det sammen som eksempelvis Dansk Industri gjorde og som de selv reagerede på med en opfordring om, at man skulle se det mere bredt?

Som flere debattører skrev på diverse medier om Kongsgaardsagen. ”Det er ikke i orden at skære alle i en hel sektor over en kam,” men er det ikke netop det, som ligger i FOA`s budskab ved at hæve en enkeltsag til lovniveau?

Eller er der i vores debat på det her område mere frihed for Loke end Thor?

For når man kigger på de sociale medier og retorikken, kunne noget tyde på det. Erhvervsorganisationerne har tilsyneladende givet mere plads til FOA`s skarpe retorik end deres egen.

Det er en af grundene til at OPS-Indsigt  har talt med central repræsentanter for  FOA, Dansk Erhverv og Dansk Industri, for at høre deres substantielle kommentarer til debatten om den såkaldte børnehjemsbaron. og hvad de mener man skal gøre for at undgå den slags sager.

Læs også:
FOA: De private har kompetencer, man ikke bare lægger ind i en kommune