Skip to main content

Både i Kolding og Frederikssund er der bygget bæredygtige private friplejehjem. Begge plejehjem er certificerede efter den såkaldte DGNB-standard. Senest har plejehjemmet Lærkevej i Frederikssund, som er drevet af plejevirksomheden Attendo og bygget af Scandinavian Property Development fået en Guld-certificering og flere er på vej fremgår det af en artikel i Dagens Byggeri.

Lærkevej bliver dermed det første plejehjem, der får guldstandard, som er den næstbedste placering ud af tre mulige, der tildeles af Green Building Council Denmark

Spørgsmålene bliver her, hvilken værdi kan sådanne certificeringer betyde for miljøet, investorer, plejeoperatører, borgere og kommuner?

Bygge- og anlægsbranchen står for 1/3 af klimagasserne

Inden for ti år skal Danmark have bygget mere end 35.000 plejehjemspladser som følge af væksten i antallet af plus 80-årige. Samtidig har den nuværende regering med en ny klimalov sat fokus på bæredygtighed med et mål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. 

Det skal ses i perspektiv af, at boliger og bygninger står for 40 procent af al energiforbrug i Danmark og bygge- og anlægsbranchen alene for 30 procent af udledningen af klimagasser. Skriver Dansk Byggeri på deres hjemmeside.

Så i perspektiv af miljø og bæredygtighed er der altså rigeligt med potentiale for os alle sammen ved at tænke i bæredygtighed, når kommuner og private skal ud og bygge nye plejehjem.

Sikkerhed i begge ender af fødekæden 

Men hvordan ser det ud, når man er investor og ejendomsoperatør og ønsker at bygge plejehjem?

Hos NREP, der er en nordisk ejendomsudvikler, investor og ejendomsoperatør, har man aktuelt gang i to friplejehjems projekter i henholdsvis Rudersdal og Greve kommuner. Her er Rasmus Olsen, der er Associate hos NREP ikke i tvivl om at et fokus på bæredygtighed giver værdi for både investorer og ejendomsoperatører.

”Vi kan tydeligt mærke, at flere investorer er blevet opmærksomme på den transparens og sikkerhed som standarder giver i begge ender af fødekæderne. For investorerne handler det jo også om, at der er større sikkerhed for, at et bæredygtigt byggeri holder værdien. ” Siger han til OPS-Indsigt.

Hos NREP fornemmer man altså en klar interesse for bæredygtighed hos investorerne og her hilser man certificering i form af eksempelvis DGNB-standarden velkommen.

DGNB-standarden kan bruges som et kvalitets- og designværktøj

”DGNB certificering er et effektivt værktøj, der kan sikre den optimale kvalitet inden for f.eks. indeklima, akustik og dagslysforhold. Hos NREP ønsker vi at medvirke til at løfte barren for beboernes oplevelse af velvære, så når vi udvikler vores projekter går vi udover, hvad der stilles krav om i certificeringen, f.eks. i vores overvejelser omkring operatør, bygningsdrift og servicetilbud” siger Rasmus Olsen.

Rasmus Olsen var indtil for et halvt år siden ansat hos Green Building Council Denmark og været med til, at tilpasse DGNB-standarden til danske forhold.

For ham at se kan DGNB-standarden bruges som et kvalitetskatalog, i forbindelse med udviklingen af et ejendomsprojekt. Eksempelvis et friplejehjem.

”Vi bruger certificeringsstandarden som en vigtig del af vores designværktøj i forhold til konkrete byggeprojekter,” siger Rasmus Olsen.

Han ser certificeringsstandarden som minimumskrav for banchen, der kan være med til at skabe et fælles sprog for bæredygtighed. Dermed styrker man bygherrens mulighed for at undgå at stå som en uvidende indkøber, der passivt accepterer, at entreprenøren alene bestemmer niveauet for kvaliteten af byggeriet.

 

Standarder som DGNB kan altså medvirke til at forebygge, at det offentlige ender som en ignorant indkøber, der overlader valget af kvalitetsniveau til leverandøren.

Plejeoperatør: Det betyder noget for de ansattes arbejdsmiljø og tiltrækningen som arbejdsplads.

Et er hvordan bæredygtige plejehjemsbygninger anskues hos ejendomsudviklere, men hvad tænker plejeoperatører?

Giver det nogen som helst værdi for dem?

Søren Andersen, der er direktør i Danmark for den svenske plejevirksomhed Attendo, som driver de to certificerede plejehjem, siger til OPS-Indsigt:

”Certificeringen er en garanti som betyder noget på tre parametre. Først og fremmest i forhold til borgeren som kommer til at bo i det bedst mulige indeklima, dernæst i forhold til de pårørende, som i stadig større omfang er optaget af klimadagsordenen og ikke mindst af at deres ældre har det godt. Endelig er et plejehjem en lokal virksomhed og i den sammenhæng kan det godt betyde noget for vores kommunale samarbejdspartnere og ikke mindst for dem som søger arbejde hos os.”

Søren Andersen peger på, at et godt indeklima med lange arbejdsdage har stor betydning for de ansattes arbejdsmiljø og tiltrækningskraften som arbejdsplads.

Hverken Ældre Sagen eller kommuner har gjort sig overvejelser

Men hvad tænker brugerne og kommunerne, som er dem der de næste år vil stå og mangle plejehjemspladser.?Vil bæredygtighed have nogen tiltrækningskraft nu eller i fremtiden, når man skal vælge plejehjemsplads?Hos Ældre Sagen, som er talerør for de potentielle borgere og brugere af bæredygtige plejehjem, får OPS-Indsigt den besked, da vi henvender os, at man på nuværende tidspunkt ikke har et grundlag for at sige noget kvalificeret om, hvorvidt bæredygtighed i byggeriet vil have en tiltrækningskraft på ældre. 

Ganske enkelt fordi man ikke har undersøgt det endnu, hvilket kunne indikere at niveauet for bæredygtighed ved byggeri af plejehjem aktuelt har størst interesse hos bygningsejere og plejeoperatører.

Tilsvarende, da OPS-Indsigt ringer rundt til en række kommuner, som enten er i gang med eller påtænker at bygge friplejehjem, så får vi samstemmende en melding til baggrund om, at det spørgsmål er en postgang for tidligt.Blandt andet skriver Greve Kommune i en mail:”Greve Kommune arbejder ikke med bæredygtigt byggeri, forstået som et selvstændigt og prioriteret tema når vi bygger selv eller udbyder kommunale byggegrunde. Greve Kommune har dog fokus på bæredygtighed, sidestillet med en række andre hensyn, som alt i alt har til formål, at skabe de bedst mulige bygninger til gavn for borgere, øvrige brugere og omgivelserne bredt forstået.”

Når vi har talt med forskellige kommuner, er der ingen tvivl om at bæredygtighed har en stor bevågenhed i kommunerne rent politisk og man vil også lægge vægt på det, hvis man selv skal bygge, men man ser det ikke som udslagsgivende for samarbejdet, hvis en ejendomsudvikler kommer med forslag om at bygge et friplejehjem.Med hensyn til om det om bæredygtighed kunne have en tiltrækningskraft foreslår flere kommuner (bl.a. Greve), at der på længere sigt laves en sammenligning mellem friplejehjem, da friplejehjem drives på kommerciel basis og giver kommunerne mindre indflydelse end i andre konstruktioner. Dermed ville det kunne undersøges, om der er en folkelig interesse for bæredygtighed i forhold til valg af friplejehjem.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply