Inden for de seneste år har vi jævnligt kunnet læse om sager i den offentlige sektor, hvor embedsmænd, politikere og leverandører har haft et samarbejde eller en adfærd, der har smagt af magtmisbrug, korruption og bestikkelse.
Senest har Lokalavisen kunnet berette, hvorledes kulturudvalgsformand i Aarhus Kommune Steen Bording Andersen (S) blev viet på toppen af kunstmuseet ARoS med en hel fantastisk udsigt over byen.
Steen Bording Andersen ser ikke selv noget mærkeligt eller betænkeligt i, at han modsat alle andre har haft adgang til toppen af en unik offentlig bygning med følge i forbindelse med hans bryllup.
”Det er jo ikke noget, jeg kræver. Jeg spørger pænt, om det kan lade sig gøre. Det kunne det så i dette tilfælde. De har jo ikke pludseligt indkaldt folk og stået på hovedet for, at det kunne lade sig gøre. Der var folk i bygningen i forvejen, og jeg bliver lukket ind ad en bagindgang, og så bliver jeg sendt op sammen med min kone og en god håndfuld mennesker,” siger Steen Bording Andersen til Lokalavisen.
Man kan undre sig over, at en ledende politiker i Aarhus Kommune kan begå præcis den fejltagelse, når sagen i den grad minder om en tilsvarende sag i Københavns Kommune, hvor den tidligere borgmester Anne Mee Allerslev måtte gå i utide i 2017, efter at hun havde lånt rådhushallen til sin bryllupsreception.
Professor: Et klart brud gavereglerne for offentligt ansatte
Ifølge Sten Bønsing, som er juraprofessor ved Aalborg Universitet og ekspert i forvaltningsret, er der også i sagen om ARoS tale om et klart brud på reglerne for gaver til offentligt ansatte.
“ARoS skriver jo i bund og grund, at han får lov, fordi han er kulturudvalgsformand. Så opnår han i kraft af sin stilling en særlig fordel, som andre ikke kan opnå, og det er klart i strid med reglerne om gaver til offentligt ansatte og politikere. Også selvom fordelen ikke umiddelbart har en direkte økonomisk værdi,” siger Sten Bønsing til Lokalavisen.
Men hvorfor er denne sag interessant læring for politikere, embedsmænd og leverandører?
Det er den fordi den ganske fint illustrere to ting.
En grundfæstet kultur, der hersker flere steder i det kommunalpolitiske landskab og hvor vanskeligt det er at implementere ny adfærd, selvom vi jævnligt har flere sager af samme slags.
Dømt for bestikkelse, selvom han ikke selv fik gavn af pengene
Men det er ikke kun på det politiske niveau, at det kan være svært at finde balancen for, hvad man må modtage som offentlig ansat.
I juli faldet der dom i en bestikkelsessag, som OPS-Indsigt tidligere har beskrevet. Her blev en forhenværende forvaltningschef i Aarhus Kommune dømt for bestikkelse efter straffelovens § 144 og idømt betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår af retsudskriftet fra Aarhus ret.
Bestikkelsen bestod blandt andet i, at forvaltningschefens badmintonklub, hvor han som frivillig sad i bestyrelsen, havde modtaget et større sponsorat. Forvaltningschefen afviste så sent som i juni enhver sammenhæng mellem sponsoraterne og kommunens indkøb.
Men den gik altså ikke. Forvaltningschefen blev dømt for det og en række andre forhold fremgår det af retsudskriftet.
Det interessante er her, at retten i sin dom har lagt vægt på, at den tidligere ansatte forvaltningschef i Aarhus Kommune uberettiget have modtaget ydelser fra en af kommunens leverandører også selvom det var sket indirekte i form af sponsorater til en badmintonklub, der lå i en anden kommune end Aarhus.
Det skal desuden bemærkes, at virksomheden bag sponsoraterne blev idømt en bøde på 100.000 kr, ligesom flere ansatte fik betingede domme.
Offentligt ansatte er underlagt særligt kodex
Sagen med sponsoraterne af en badmintonklub gør, at virksomheder der sælger til det offentlige, kan føje endnu et opmærksomhedspunkt til listen over, hvad man kan og ikke kan i samhandlen med det offentlige.
Så vel politikere, embedsmænd som leverandører skal være sig meget bevidste om, at de som aktører i offentligt-privat felt er underlagt et kodex, der er anderledes strammere end den kultur vi ind i mellem ser illustreret i medierne.