KL skyder igen efter angreb på kommunernes brug af konsulenter

Del artiklen:
- Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

I et næsten tre sider langt brev til Ankestyrelsen, som OPS-Indsigt er kommet i besiddelse af, punktere KL`s chefjurist sagen om anvendelse af eksterne konsulenter på handicapområdet.

Af Steen Houmark, [email protected]

Angrebene på kommunernes brug af eksterne konsulenthuse på det specialiserede socialområde har siden december været massive. Christiansborg-politikere, medier, facebookgrupper, interesse- og brancheorganisationer har flydt over med angreb på kommunernes brug af eksterne konsulenter.

Angrebene har oftest været smalt fokuserede på tre ting. 1) betalingsmodellen, 2) den økonomiske besparelse og 3) to navngivne private konsulenthuse, til trods for, at hele denne sag er langt mere kompleks.

For eksempel er det tydeligt, at kommunerne har anvendt langt flere konsulenthuse end dem, der vedbliver at optræde i medierne, ligesom man ikke skal lede længe i de her sager for at konstatere, at borgerne i mange sager ikke mærker forskel pga den såkaldte økonomiske besparelse.

Læs også:
Flere kommuner bruger konsulenter på handicapområdet end tidligere afdækket

Der er nemlig tale ofte tale om en forhandling af prisen for den service og indsats, der allerede er fastlagt i borgerens handleplan. Og her har medier og interesseorganisationer været gode til at binde de to ting sammen: Pris og ydelse.

Men virkeligheden er, at det specialiserede socialområde til trods for de senere års stærke fokusering på New Public Management-modeller, ikke er så ensartet og standardiseret som produktion, prissætning og salg af møtrikker.

Markedet og takststruktur i forhold til bo- og opholdsteder opleves uigennemsigtig

Naturligvis er der en sammenhæng mellem pris og ydelse, men den faglige kompleksitet og de uigennemskuelige udgiftsstigninger har medført at Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har gennemført en række analyser, der bl.a. har identificeret en del udfordringer på markedet, herunder at markedet og prisdannelsen ikke overraskende er uigennemsigtigt. 

Det har endda været fremhævet som et fokusområde i de to seneste økonomiaftaler mellem regeringen og KL  i håb om, at man ved fokus kunne et omkostningseffektivt marked, der sikrer den bedst mulige indsats og progression for borgeren

I 2020 aftalen skriver partnerne bl.a.:

”Regeringen og KL vil som en del af det nye, fælles samarbejde også… afdække, om der er behov for at give kommunerne bedre lovgivningsmæssige rammer for at arbejde forebyggende. Endelig vil parterne igangsætte initiativer, der bidrager til at skabe mere gennemsigtighed i takststrukturen.”

Det er er bl.a. denne flig af et komplekse bagtæppe man skal have in mente, når man går ind i debatten om brug af konsulenter på det specialiserede socialområde.

KL`s partsindlæg skyder mediernes problematisering ned

For en uge siden sendte KL så et brev til Ankestyrelsen og her forsøger man, retorisk, forvaltningsmæssigt og juridisk at punktere Ankestyrelsens undersøgelse ved at gå til biddet på bl.a tre punkter, der har været fremme i medierne.

  1. Det økonomiske perspektiv, herunder sammenhæng mellem pris og leverance
  2. Betalingsmodellerne, herunder ”no-cure-no pay”
  3. Private virksomheders medvirken i det sagsforberedende arbejde, herunder delegation af opgaver fra myndighed til ikke myndighed (private konsulenthuse)

Besvarelsen af disse tre punkter skyder i den grad hul i den problematisering, som medier og debattører har sværmet om.

Kommunerne har en generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt

KL`s chefjurist, Pernille Christensen, der er afsender af brevet til Ankestyrelsen skriver bl.a.:

” at der påhviler kommunerne en generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt….Fastlæggelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, må bero på den konkrete situation, og der må som udgangspunkt gives den enkelte kommune et bredt spillerum i den henseende..”

KL vurderer i sit brev, at det for mange kommuner kan være fornuftigt at inddrage ekstern faglig ekspertise i komplicerede sager. Kommunerne kan dermed få specialiseret bistand til at sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Her understreger KL`s chefjurist, at det er essentielt, at kommunerne stiller krav til og udfordrer prisfastsættelsen hos eksterne leverandører – ikke for at give borgerne en ringere service, men for at sikre, at bostederne får den rette betaling for den ydelse de leverer.

Princippet om no-cure-no pay er ikke lovstridigt

I spørgsmålet om aflønning af de eksterne konsulenter efter princippet om ”no-cure-no pay”, fastslår KL`s chefjurist at det ikke er i strid med gældende lovgivning.

Hun bemærker endvidere, at resultatløn for offentligt ansatte er almindeligt som et incitament og at der heller ikke i den sammenhæng kan findes noget lovstridigt ved at resultataflønne eksterne konsulenter.

KL understreger i sit brev til Ankestyrelsen at fastlæggelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, må som udgangspunkt afgøres af den enkelte kommune inden for et bredt spillerum.  Det vil sige, at der mellem linjerne på godt dansk står: ”Bland jer ikke i kommunernes selvstyre punktum.”

Endelig bemærker KL i brevet, at social- og indenrigsministeren i et svar til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg den 9. januar 2020 har skrevet:

”det er min klare holdning, at de økonomiske ressourcer, der anvendes på det sociale område skal anvendes effektivt.”

Med denne finte tydeliggør KL over Ankestyrelsen, at det også i ministerperspektiv handler om økonomi.

Tidligere udtalelse fra ombudsmanden understøtter brugen af eksterne konsulenter

KL  har naturligvis fat i spørgsmålet om, hvorvidt konsulentfirmaer kan bistå kommunerne med at udføre sagsforberedende arbejde i konkrete sager.

Her inddrager chefjuristen en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand fra 2013, hvor ombudsmanden bl.a. skriver om klagebehandling i en række sager, som et statsligt nævn (myndighed) ellers skulle have vurderet. Sagerne valgte nævnet at delegere til en privat advokatvirksomhed og her konkludere ombudsmanden:

At den bistand advokatvirksomheden havde ydet nævnet ifb med behandlingen af de konkrete sager, var i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper om delegation af myndighedsudøvelse til private.

Samtidig opregner ombudsmanden i udtalelsen nogle af de væsentligste forudsætninger, som skal være opfyldt, før en myndighed lovligt kan delegere opgaver i forbindelse med sagsforberedelsen i afgørelsessager til private uden udtrykkelig lovhjemmel.

Det bemærkes her, at advokatvirksomheden i den konkrete sag, som fører til ombudsmandens udtalelse er Poul Schmith (Kammeradvokaten). Det er interessant i denne sammenhæng, for det er nemlig også den advokatvirksomhed, der efter sigende skulle have sagt god for principperne i den forretningsmodel konsulentvirksomheden Trancit benytter sig af.

Læs også:
Konsulentvirksomhed på handicapområdet har rådspurgt sig hos kendt advokatfirma

KL`s partindlæg kan måske punktere Ankestyrelsens undersøgelse. Spørgsmålet bliver derfor, hvorvidt folkestemningen kan få kommunerne til at skifte kurs mht brug af konsulenter?

KL konkluderer derfor på baggrund af ombudsmandens udtalelse, at kommuner kan inddrage private aktører i forberedelsen af afgørelsessager, så længe den private aktør ikke træffer afgørelse og dermed fastlægger borgernes retsstilling, samt at ombudsmanden desuden har udtalt, at der ikke bør anlægges en meget restriktiv linje i forhold til spørgsmålet om offentlige myndigheders brug af private i sagsforberedelsen.

Med dette partsindlæg fra KL og indikationen om, at Kammeradvokaten også har sagt god for dele af modellen bør det være tydeligt for enhver, at der rent juridisk og forvaltningsmæssigt ikke er noget at komme efter for minister, Ankestyrelse eller andre.

Kommunerne kan bare fortsætte med at bruge eksterne konsulenter på handicapområdet, så længe opgaverne delegeres inden for de rammer, ombudsmanden tidligere har udstukket.

Men et er hvad man må rent juridisk og forvaltningsmæssigt, noget andet er om folkestemningen kan få kommunerne til at ophører med at bruge private konsulenter til denne opgave?

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her