Foråret 2020 vil i fremtiden være mejslet i coronanens tegn og husket som et gigantisk ufrivilligt eksperiment udi offentligt – privat samarbejde.
Noget af en kontrast til de artikler der det seneste år har været bragt i diverse medier med fokus på vanskeligheden i offentligt-privat samarbejde. Hvis vi bevæger os blot et par måneder tilbage udsendte Dansk Industri eksempelvis en analyse med overskriften ”Tunge kontrakter svækker konkurrencen”.
Analysen viste, at den offentlige sektor benyttede sig af mere omfattende kontraktbestemmelser i sit indkøb end den private sektor, og det giver dyre kontrakter, fastslog Dansk Industri. Nu et corona-forår længere fremme er der knapt nok nogen, der kan huske denne analyse.
Inden nedlukningen af Danmark interviewede OPS-Indsigt to advokater og partnere hos Advokatfirmaet Poul Schmith om netop værdien af offentlig-privat samarbejde. I denne artikel vil deres udsagn og viden blive holdt op mod eksempler fra vor tids vel mest intensive periode for offentlig-privat samarbejde – coronakrisen.
Vi har behov for et markedspush
Advokaterne Malene Roose Bagh og Annemette Thorgaard understregede dengang udfordringerne ved, at den offentlige sektor virkede noget tøvede med at udnytte mulighederne ved et offentligt privat samarbejde.
”Danmark står overe en lang række udfordringer, som alle erkender, at vi må gøre noget ved. Det drejer sig blandt andet om den demografiske udfordring, klima og ældrepleje, men det er som om mange myndigheder tøver,” sagde Malene Roose Bagh og efterlyste dengang behovet for og modet til et markedspush. ”For sagen er, at når det sker – går det som regel godt.”
”Det offentlige besidder en kæmpe kompetence- og vidensbank, og når den bliver kombineret med den private sektors ressourcer og løsningskompetencer, så kan vi se, at parterne bare når så meget længere,” sagde Annemette Thorgaard.
Motivationen skal være til stede i hele organisationen
Annemette Thorgaard understregede dengang nødvendigheden af, at man i den offentlige sektor skal dyrke ildsjælene og skabe motivationen på alle niveauer i organisationen, hvis man vil have succes med et offentligt- privat samarbejde.
”Udover at være forankret i ledelsen er det vigtigt, at medarbejderne, som skal udføre innovationssamarbejdet, har mulighed for at prioritere opgaven ved siden af de almindelige opgaver – det har vist sig at være en drivende faktor,” sagde hun.
Siden kan man roligt sige, at vi med Covid-19 i den grad har fået både et markeds-push og skabt den nødvendige motivation på alle niveauer i den offentlige sektor til at sætte det offentligt-private samarbejde op i et helt ukendt gear.
Det handler blandt andet om kommunernes fremrykning af betalinger, påtænkte renoverings- og anlægsarbejder for slet ikke at tale om de private velfærdsvirksomheders bidrag til det operationelle coronaberedskab.
Det private skal inddrages og vide, hvad det offentlige efterspørger
Hvis man derimod skal lave noget nyt eller finde anderledes løsninger på eksisterende eller opståede problemer, så kræver det mere end bare at udvide og fremrykke kendte opgaver.
”Hvis et OPI-samarbejde skal lykkedes, så er det vores erfaring, at den private part skal have indsigt i, hvad det er det offentlige efterspørger. Det kræver, at den private part kommer ind ved bordet, forstår det offentliges behov og derefter matcher det op imod en løsningsmodel, der eventuelt vil skulle udvikles som en del af samarbejdet,” sagde Malene Roose Bagh før coronakrisen.
Ser man på det nationalstrategiske samarbejde i perspektiv af offentlig-privat innovation (OPI), så har erhvervslivet spillet en central rolle i forhold til udvikling af en ny national organisation. Her er man nemlig blevet inviteret ind i den nye enhed til national samfundsrobusthed (NSR) under den nationale operative stab (NOST), hvor erhvervslivets kompetencer i forhold til værnemiddelproduktion, internationalt indkøb og transport er blevet sat i spil.
Det offentlige skal polstre sig til fejl
”Hvis man vil innovationsudvikle skal det offentlige være indstillet på, at der også skal være plads til fejl,” fortæller Annemette Thorgaard, da OPS-Indsigt interviewer hende før coronakrisen, og hun suppleres af Malene Roose Bagh:
”Det offentlige er nødt til at være polstrede, inden de går ind i et OPI og være klar til, at der er omkostninger ved den type af udvikling og innovation. Selvom første delprojekt går i vasken, så forsvinder problemet jo ikke.”
Det matcher sådan set en af de centrale pointer, som statsminister Mette Frederiksen udtrykte på pressemødet den 11. marts, hvor hun lukkede Danmark ned.
”Vi står i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før. Kommer vi til at begå fejl? – Ja. Kommer jeg til at begå fejl? – Ja.” Sagde hun
Hun adresserede her den tålmodighed, man har behov for, når man går ind på ubetrådt land og i forhold til innovationspartnerskaber, så er det lidt det samme om end mere kontrolleret. Man kan ikke have svar på alle spørgsmål ved begyndelsen, og nogle af de afstikkere man tager i projektet, vil måske vise sig at være forkerte, når man ser i bakspejlet.
Mere samarbejde og mindre jura
Men hvad er lige advokaternes rolle i denne sammenhæng? Det er jo ofte dem, der som rådgivere skriver den kontrakt, som man arbejder efter. Og her vil onde tunger ind i mellem påstå, at går man først ned i kontrakten, er det for at finde fejl.
Men helt uden kontrakt går det ikke, mener de to advokater.
”Vores mål er at sikre, at der kommer en kommercielt klog kontrakt mellem parterne, som er enkel og forståelig, så der er flere der tør gå ind i det her,” fortæller Malene Roose Bagh, der erkender, at det kan være svært at gøre det helt så enkelt, som leverandørerne ønsker sig.
Præcist det med nødvendigheden af det enkle og forståelige blev understreget flere gange kun fjorten dage før coronakrisen på IKA`s årskonference. Her sagde professor Christina D Tvarnø fra CBS ”Mere samarbejde mindre jura. Vi kan ordne alt med jura, for her har vi nogle tydelige regler, der fortæller, hvem der har ret, men vi kan komme længere med samarbejde.” Sagde hun med henvisning til gevinstpotentialet ved mere innovative og partnerskabsorienterede samarbejder mellem den offentlige og private sektor.
Selv om meget har kunnet lade sig gøre i samarbejdets ånd under coronakrisen, skal man hele tiden tænke på, at de almindelige regler og eksempelvis kravet om konkurrenceudsættelse/udbud er ikke sat ud af kraft.
Indsæt link fra artikel.
Midt i genåbningen er det tid til at se tilbage på, hvad vi kan tage med os videre frem, når vi taler om offentligt-privat samarbejde?
”Vi tror fortsat på, at vi kan forene det snorlige og korrekte udbudsretligt og kontraktuelt med det innovative og opfindsomme i praksis, siger Annemette Thorgaard til OPS-Indsigt. For hende og Malene Roose Bagh ligger læringen ved coronakrisen, når man taler om OPI navnlig i en bestyrkelse af, at samarbejdet mellem det offentlige og det private er den rigtige vej frem, når der skal tænkes og udvikles nyt. Derfor må man tænkte stort og visionært og flytte fokus fra de forhindringer, man vil kunne møde på sin vej ”i processen” til de samfundsmæssige langt større og vigtigere gevinster, som et sådant samarbejde kan føre til.
