En ændring af epidemiloven har kostet virksomhederne milliarderI marts 2020 ændrede folketinget epidemilovens §27, der i over hundrede år har givet virksomheder ret til erstatning, når de bliver økonomisk ramt af politiske tiltag, der skal forhindre smitte. På baggrund af beregninger fra Finansministeriet, anslår SMVdanmark, at den konkrete lovændring har kostet erhvervslivet mindst 17,8 mia. kr.
“Rigtigt mange små virksomheder føler sig snydt. Der har udbredt sig en fortælling om, at virksomhederne skal være taknemmelige for de hjælpepakker, de har fået. Men faktum er, at erhvervslivet i over 100 år har haft ret til erstatning, når man politisk vælger at lukke dem helt eller delvist,” siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt.Læs også: En dynamisk strategi uden bullshit-retorik, tak!OPS-Indsigt har tidligere i en analyse beskrevet, hvorledes regering og folketing ophævede epidemilovens § 27 og gjorde revisorbranchen til taksator underlagt staten og fjernede virksomhedernes mulighed for at kræve deres ret ved domstolene.
“Det svarer til, at forsikringsselskabet ringer og opsiger en brandforsikring på et hus i flammer. Virksomhederne har haft en lovsikret coronaforsikring, som blev fjernet i 11. time, fordi regningen ville blive stor for statskassen. I stedet står den lokale frisør, restaurant eller butik tilbage med regningen. Det er hverken fair eller samfundsgavnligt.” Siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt.Erhvervslivet har tabt 18 milliarder
SMVdanmarks analyse anslår, at de hårdest ramte brancher har tabt 27,5 mia. kr. som direkte følge af regeringens corona-tiltag. Disse brancher står til at få maksimalt 9,2 mia. kr. i div. hjælpepakker. Erhvervslivet har som direkte konsekvens af ændringen af epidemiloven altså tabt mindst 17,8 mia. kr.
“Hjælpepakkerne er fine, men svarer til et plaster på et åbent benbrud. Det er et politisk valg, hvad der skulle gøres for at bekæmpe corona. Så må det også være folketinget, og ikke de lokale virksomheder, der dækker regningen for de valg, de tager,” udtaler Jakob Brandt.Forventer at mange vil anlægge sag mod staten
SMVdanmark forventer, at mange virksomheder vil lægge sag an mod staten vedr. manglende udbetaling af hjælpepakker og uberettiget lukning. Jakob Brandt foreslår at grundlovens mulighed for at oprette en forvaltningsdomstol tages i brug for at behandle virksomhedernes søgsmål:
“Der skal være en hurtig og forsvarlig måde for virksomhederne at få afprøvet deres sag på. Små virksomheder har ikke råd til at køre retssag mod staten i flere år. Det mener vi en særlig coronadomstol skal have til opgave. Den skal også undersøge om der ved lukningen af virksomheder er tale om ekspropriation og derfor ret til erstatning via grundloven. Derfor undersøger vi også muligheden for at samle vores medlemmer i et søgsmål mod staten for tabt erstatning,” siger han.Det skal her bemærkes at regeringens ekspertgruppe tidligere har i deres rapport om udfasning af hjælpepakkerne har skrevet, at man har eksproperieret markedsmulighederne for erhvervslivet ved at lukke danmark ned. Her skriver de konkret:”Konsekvenserne af nedlukningen adskiller sig fra almindelige markedsudsving, som virksomheden selv må bære konsekvenserne af, og som via afskedigelser kan ramme lønmodtagerne. Restriktionerne kan tolkes som en midlertidig “ekspropriation” af markedsmuligheder.
Lovforslag der kan kan skrue tiden tilbage Lars Boje Mathiesen der er folketingsmedlem for Nye Borgerlige har tidligere rettet kritik mod de andre partier, som i marts nægtede at skille det økonomiske fra det sundhedsmæssige ad i det lovforslag, der lå grund for beslutningen om ophævelsen af Epidemilovens §27. Det skete som sagt ikke. For Nye Borgerlige var det vigtigt, at man kunne stemme om det sundhedsmæssige og det økonomiske aspekt hver for sig. Da OPS-Indsigt henvender sig til Nye Borgerlige, oplyses det, at Nye Borgerlige den 19/6 fremlægger lovforslag om, at solnedgangsklausulen i epidemiloven bliver fremrykket. Solnedgangsklausulen indebærer, at epidemiloven bliver ophævet 1. marts 2021.Nye Borgerlige foreslår, at solnedgangsklausulen bliver rykket frem til 1. august 2020.Konsekvensen af dette, hvis forslaget vedtages, vil naturligt være at man går tilbage til den gamle Epidemilov oplyser Nye Borgerlige.
