Analyse: fredag den 13. marts – Skæbnenat for dansk erhvervsliv

Del artiklen:
Med ændringen af Epidemiloven fredag den 13 marts forsvandt muligheden for fuld erstatning. Redaktør Steen Houmark stiller i denne analyse en række spørgsmål, herunder om den retorik, der fra begyndelsen har været om, at staten holder hånden under erhvervslivet.
Med ændringen af Epidemiloven fredag den 13 marts forsvandt muligheden for fuld erstatning. Redaktør Steen Houmark stiller i denne analyse en række spørgsmål, herunder om den retorik, der fra begyndelsen har været om, at staten holder hånden under erhvervslivet. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Natten til fredag den 13 marts valgte regering og folketing at sætte stat over marked. Med ophævelse af Epidemilovens §27 gjorde man revisorbranchen til taksator underlagt staten, hvor erhvervslivet tidligere havde haft en ligeværdig forsikringsordning, der kunne afgøres ved domstolene. Dette brud kan give skår i tilliden mellem stat og marked på den længere bane, skriver redaktør Steen Houmark.

Af Steen Houmark, [email protected]

Retorikken omkring hjælpepakkerne er, at staten på baggrund af en ansvarlig regering og et enigt Folketinget holder hånden under dansk erhvervsliv, men hvad nu hvis det kun er en halv sandhed?

Hvad nu hvis der ikke er tale om at holde hånden under erhverslivet i erstatningsmæssig forstand, men at vi reelt kun har kastet nogle redningskranse ud i et oprørt hav?

Erstatning er noget du har ret til, hvis du bliver pådraget en skade og har tegnet en forsikring. En sådan forsikring havde Danmarks erhvervsliv frem til fredag den 13. marts i forhold til epidemier. Nemlig epidemilovens §27

Her stod der blandt andet: ”Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.”

Det fremgår også af lovgivningen, at størrelsen af en erstatning skal fastsættes af en epidemikommission efter forhandling med skadelidte. Det vil sige, der var i den gamle lov ikke tale om at man som virksomhed blot kunne sende en regning til Staten, men at man gik i forhandling med Statens repræsentanter. Man havde desuden i loven taget højde for, at hvis der ikke kunne opnås enighed om erstatningens størrelse, påhvilede det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene. 

Det er i dag åbenbart for enhver, at politikerne på Christiansborg natten mellem den 12. og 13. marts fjernede indholdet af paragraf 27 i epidemiloven. Herefter blev den nu tomme paragraf 27 i stedet ændret til at handle om tvangsopkøb af hoteller, højskoler og privathospitaler, for at have lokaliteter til at isolere corona-smittede.

Den gamle paragraf var sikkerhed for mere ligeværdig og større erstatning

Men hvad betyder det egentlig, at man nu har fjernet indholdet af § 27?

Problemet med denne paragraf ville være at de titusinder af virksomheder, der i dag skal søge en af de såkaldte hjælpepakker ville være berettiget til erstatning for omkostnings- og driftstab i et helt andet niveau end det hjælpepakkerne dækker.

Hertil kommer, at hvor staten med hjælpepakkerne sætter niveauet for sikkerhed for staten ved at udnævne revisionsbranchen til taksatorer, så var det mere ligeværdigt i den tidligere paragraf 27.

Her var der ikke tale om en standardiseret pakke, men en individuel vurdering og forhandling, hvor hvis man ikke kunne opnå enighed om erstatningen, så skulle staten går til domstolene for at få en afgørelse. En sikkerhed for så vel staten som virksomhederne, idet domstolene modsat revisorbranchen, står over staten.

Læs også:
Revisorbranchen tager til genmæle

Staten ændrede altså meget symbolsk vilkårene fredag den 13 marts i 11 time på den forsikringsaftale, der var mellem Stat og Marked. Graden af ændring er der ingen af de eksperter OPS-Indsigt har talt med, der vil udtale sig specifikt om, men alle er enige om, at hvis man bliver i forsikringssproget, så er erstatningen fra staten langt mindre end det som stod i den oprindelige police.

Kun Nye Borgerlige har hejst et advarselsflag

Men hvordan reagerede politikerne på Christiansborg, da de fik forelagt, at regeringen påtænkte at fjerne statens erstatningspligt til erhvervslivet ved udbrud af epidemier.

Det er ikke mange udtalelser om præcis Epidemilovens § 27 man kan finde i forbindelse med lovforslagets første behandling ud over Nye Borgerliges formand Pernille Vermund, der meget markant hejste et advarselsflag.

”Lovforslagets § 27 ophæver de facto erstatningspligten over for private virksomheder, der lider tab som følge af regeringens indgreb, og dermed risikerer vi at efterlade de private lønmodtagere på perronen. Det mener vi ikke er en retfærdig fordeling af byrder og risiko. ….At pålægge det private både byrden og risikoen uden mulighed for at få erstatning finder vi hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt. Vi vil derfor opfordre regeringen til at lægge en samlet økonomisk plan frem, som vil sikre, at byrder og risici fordeles rimeligt.”  Sagde Pernille Vermund dengang. 

Siden har der været temmelig tavst omkring denne markante ændring i dansk lovgivning.  
Nye Borgerliges Lars Boje Mathisen har været ude en enkelt gang og over for Nyhederne 24 givet udtryk for sin forargelse over, at politikere og andre retorisk forsøger at skabe en fortælling om, at erhvervsdrivende skal være taknemmelige for hjælpepakkerne. 

OPS-Indsigt har henvendt sig til flere af erhvervs- og sundhedsordførerne for en kommentar, men endnu ikke fået nogen respons.

Hjælpepakkerne er en redningskrans i et oprørt hav

Men er det nu så slemt. Hjælpepakkerne findes trods alt?

OPS-indsigt har de sidste uger talt med en række virksomheder som alle er frustrerede over hjælpepakkernes bureaukrati og i særdeleshed langsommeligheden hos Erhvervsstyrelsen, som først fik sat tempoet i vejret på udbetalingerne op til 1.maj efter, at en presset minister pressede på.

Læs også:
Minister sætter i sidste øjeblik turbo på udbetaling af lønkompensation

En af de brancher hvor man virkelig kan se en negativ effekt af, at man har ophævet erstatningsformuleringerne i § 27 er arrangement- og eventbranchen.

Disse virksomheder har typisk forsikringer, som dækker i fald, at events, koncerter og sportsbegivenheder, ikke kan afholdes som følge af eks. vejrforhold, sygdom hos nøglemedarbejdere, hærværk, brand og lign.

Det skal her bemærkes, at forsikringerne ikke dækker epidemi, da det altid har været en del af §27, og derfor ikke har været en nødvendig dækning for den stod staten for. Nu, har de ingen dækning og de står tilbage med muligheden for at søge hjælpepakker i stedet.

”Hjælpepakkerne kan mere betragtes som en redningskrans, der kastes ud i et oprørt hav. Intentionen er god, men der er stor risiko for, at du ikke kan holde dig flydende indtil stormen, driver over.” siger Freddy Hejgaard, der driver event- og løbsvirksomheden Evolution Race ApS.

Potentielt ringere stillet end, hvis §27 aldrig havde været der

Efter COVID-19, og myndighedernes tvangslukning og forsamlingsforbud, står virksomheder som Evolution Race med aflysning af de, på forhånd, solgte events. For mange af virksomhederne, er der brugt omkostninger på forhånd og kontrakter med underleverandører, skal opfyldes uanset aflysning.

Konkret står Freddy Hejgaard med den udfordring, at Evolution Race ApS, ikke kan afholde de events som kunder, har købt billet til, og som skal betale for virksomhedens drift. Løbene er planlagt 18 måneder i forvejen, og mange omkostninger er allerede afholdt. 

Kunderne har i følge købeloven, ret til refusion af solgte billetter, derfor giver Freddy Hejgaard`s virksomhed fuld refusion af billetter, for aflyste løb og det trækker hårdt på likviditeten. Oplyser han.

”Vi er forsikrede mod aflysninger af vores events og løb, men ikke i tilfælde af epidemi, da det var dækket af §27 indtil natten den 13. marts. Vores forsikring er derfor ikke anvendelig,” siger Freddy Hejgaard.

Freddy Hejgaard er derfor som mange andre i hans branche fanget mellem to stole. Den forsikring han har selv har tegnet og den forsikring, som staten med ophævelsen af den oprindelige §27 ikke længere står inde for.

Potentielt står han ringere end, hvis §27 i Epidemiloven aldrig havde eksisteret. Uden § 27 havde han og andre Erhvervsdrivende nemlig været nødsaget til at overveje om de ville tegne en forsikring, der dækkede dem mod epidemier, men da det ligesom lå i lovgivningen er der ingen der har gjort det.

Når staten så i 11 time ophæver sin forsikringsforpligtelse og erstatter den, med noget mindre er der risiko for, at det kan give skår i tilliden mellem Stat og Marked på den længere bane.

Evolution Race kan nu ansøge hjælpepakken om aflyste arrangementer, men det er ifølge Freddy Hejgaard ikke det samme som en forsikring. 
Bedre at virksomheder går konkurs end at staten går bankerot

Men hvorfor ophævede man § 27?

Under første behandlingen ved vi fra Folketingets referater, at Pernille Vermund rejste et krav om at regeringen fremlagde en økonomisk plan og konsekvensberegning. 

Hvad der vel egentligt er et meget rimeligt krav. Her fortæller kilder til OPS-indsigt, at regnedrengene i Finansministeriet var så ramt af situationens alvor, at galgenhumoren tog helt nye højder. En skal have sagt, ” der ganske enkelt ikke kugler nok på vores kugleramme til at kunne beregne et estimat på, hvad det ville koste staten at bevare epidemilovens §27.”

Regeringen kunne altså ikke vurdere de økonomiske konsekvenser af de hidtidige bestemmelser, hvis de blev aktiveret. Det bekræftes også af flere advokathuse som skriver om det på deres hjemmeside. (Link)

Regeringen lovede i stedet ifølge advokathuset Gorrissen og Federspiel, at den ville udforme særlige kompensationsordninger og andre hjælpepakker i dialog med erhvervslivet for at sikre en ”rimelig kompensation” for konsekvenserne af indgrebene.

Problemet med § 27 i Epidemiloven er, at det oprindelige indhold ville være af sådan et omfang, at Regering og Folketing så at sige kiggede ind i en statsbankerot, hvis værdien af alle virksomheders totale tab skulle erstattes. Ligesom det sandsynligvis ville medføre enorme retssager i årevis – og låse statens midler fast i de næste mange år.

Konklusionen har natten til fredag den 13 nok været, at det trods alt er bedre, at virksomheder går konkurs end staten går bankerot.   

Om fredag den 13
Historisk har fredag den 13 været omgærdet med uhygge og ulykke. Oprindeligt henviser datoen til kong Philip 4. af Frankrig, der i 1307 skyldte store beløb til tempelherreordenen, som blandt andet drev erhverv og bankvæsen. Uden sammenligning med vores tid i øvrigt var kongen tvunget til at tage drastiske midler i brug for at redde staten fra bankerot.