Kommuner må betale ekstra ind til trafikselskaber i knæ

Del artiklen:
Hos både Nordjysk Trafikselskab og andre kommunalt ejede selskaber har busserne holdt stille under nedlukningen. Nu frygter de for, om passagererne vender tilbage. (Arkivfoto)
Hos både Nordjysk Trafikselskab og andre kommunalt ejede selskaber har busserne holdt stille under nedlukningen. Nu frygter de for, om passagererne vender tilbage. (Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trafikselskaber står foran kæmpe store underskud og må bede om ekstra indbetalinger fra kommunerne. Samtidig frygter selskaberne, at passagererne ikke vender tilbage efter krisen.

Af Jørn Sørensen, jorn@nb-medier.dk

“Hvis vi sætter kikkerten for øjet og spejder ud efter coronakrisen, så ser vi manglende billetindtægter ved årets slutning på omkring 190 millioner kroner. Og vi ser optimistisk på det”.
Ordene er Nuuradiin Husseins. Han er formand for Nordjysk Trafikselskab, der er ejet af Region Nordjylland i fællesskab med regionens 11 kommuner.

Det drejer sig om millioner og måske endda milliarder af skatteydernes gode penge, når de offentlige trafikselskaber kommer i økonomisk uføre, for ejerne er kommuner og regioner i fællesskab. I sidste ende er det samme ejerkredse, der skal dække de forventede tab.

Og det er netop et økonomisk uføre, selskaberne kigger ind i, skriver NB-Kommune.

Fra samme øjeblik regeringen lukkede landet ned fra 13. marts, da coronapandemien tog kvælertag på Danmark, hoppede passagererne ud af bus og tog for at blive hjemme fra arbejde og passe på sig selv og familien.

Næsten to måneder senere er Danmark så småt ved at åbne igen, men for trafikselskaberne er alvoren af konsekvenserne af nedlukningen først nu ved at vise sig.

“Vi har naturligvis fulgt Transportministeriets og sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer fra første dag, og efter en uge kunne vi begynde at ane omfanget. Her faldt vores passagerantal med 80-90 procent,” siger Nuuradiin Hussein, der desuden er formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Aalborg Kommune.

Dystre udsigter i Midtjylland og på Fyn

Det er et fald i passagerindtægter, som flere af de øvrige offentligt ejede trafikselskaber genkender. I de seneste uger har både Midttrafik, ejet af Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen, og FynBus med ejerkredsen Region Syddanmark og de ni kommuner på Fyn samt Langeland, klaget sin økonomiske nød.

Værst ser det ud for Midttrafik, hvis dystre prognoser peger på et tab på 420 millioner kroner på grund af coronakrisen og nedlukningen:

“Lige nu rækker Midttrafiks likviditet til 1. juli, men den periode kan meget hurtigt gå. Derfor ender det efter alt at dømme med, at vi i slutningen af denne uge må forlange ekstraordinære indbetalinger fra ejerne i form af kommunerne og Region Midtjylland. Ellers går det galt,” sagde selskabets formand, Claus Wistoft, således til Århus Stiftstidende i sidste uge.

Læs også:
Trafikselskab bløder og sender ekstraregning til kommuner

Fynbus’ formand, Morten Andersen, der desuden er borgmester i Nordfyns Kommune for Venstre, tegner et billede af en historisk sort udsigt for selskabet:

“Der er ikke nogen tvivl om, at det uden sammenligning er den største økonomiske krise nogensinde, Fynbus har været udsat for. Og det er ikke fordi, der ikke har været udfordringer gennem tiderne, men det her rammer rigtig hårdt,” sagde Morten Andersen til TV2 Fyn i sidste uge og forventer et tab på omkring 100 millioner kroner.

Genåbningsplan er afgørende

Historien om et hårdt coronaramt trafikselskab gentager sig i Sønderjylland. Sydtrafik ejes af Region Syddanmark sammen med 11 kommuner.

“De tal, der bliver gengivet fra flere andre trafikselskaber, det genkender vi i Sydtrafik,” siger Britta Søndergaard Nielsen, afdelingschef for Økonomi og It i Sydtrafik.

“Vi har registreret samme faldende passagertal siden midten af marts, og hvis prognoserne holder, så står vi til et tab på omkring 100 millioner. Men det tal kan nå at ændre sig drastisk og kommer helt an på, hvordan genåbningsplanen ser ud,” siger hun og uddyber:

“Det er forskelligt, hvornår selskaberne møder likviditetsudfordringen, hvor vi står forholdsvis stærkt og først rammes på likviditeten er til efteråret. Men det er først sidst på året, at vi kan se, hvor stor effekten af nedlukningen reelt har haft for Sydtrafik.”

Hvis anbefalingerne fra myndighederne under en forsigtig genåbning bliver begrænset kapacitetsudnyttelse – altså antal passagerer – på et normalt antal afgange, så bliver det svært at indhente det tabte og pynte på regnskabet ved årsskiftet efter den tabte billetindtægt.

Vender kunderne tilbage?

En anden vigtig faktor for alle trafikselskaberne er usikkerheden omkring de mistede passagerer i bus, letbane og tog, for vil de vende tilbage igen på den anden side af coronakrisen?

“Det er alvorligt at miste så mange indtægter, og risikoen er stor for permanent at miste kunder. Der er en vis træghed i at få kunderne tilbage i offentlig transport, for de vænner sig hurtigt til at bruge andre transportformer, når bussen ikke kører. I yderste konsekvens kan det betyde færre afgange eller ruter, der skal om- eller nedlægges,” siger Britta Søndergaard Nielsen.

I det nordjyske lyder tilsvarende bekymringer for den nærmeste fremtid og mulighederne for en fornuftig, økonomisk genopretning fra Nuuradiin Hussein:

“Det hele kommer an på hvor lang tid, der går i dette tempo, og hvor langsom genåbningen bliver. Det koster mange penge, at have halvfyldte busser kørende, og eftervirkningen af de manglende indtægter kan blive langvarige. Det tager længere tid at åbne op, end det tager at lukke ned.”