Skip to main content

Fortier vi en hel branches eksistens ihjel ved at lade COVID-19, og alt der hører med styre genåbningen?

Jeg er med på, at vi skal beskytte hinanden og vores samfund, men hele brancher er fortsat lukket ned og selvom flere åbner lige om lidt, vil der fortsat være del af Danmark, der er lukket.

Det er nødvendigt hedder det. De fleste brancher er profileret i debatten, i pressen og politikerne taler engageret og indfølende om dem som en del af erhvervslivet. En branche vi stort set ikke har hørt om, er Fitnessbranchen.

Hvad koster det at 1.2 millioner ikke får rørt sig?

En branche som betjener 1,2 millioner danskere, eller 800.000 i den arbejdsdygtige alder, svarende til hver 4. voksne dansker. Små 1000 centre, med 5000 ansatte. Hvorfor forties denne branche i den grad?

Har vi tænkt på, den sundhedsmæssige effekt, eller for at tale Djøf sprog – Hvad koster det, at 1,2 millioner danskere ikke får rørt sig, ikke får den hjernemæssige belønning igennem sundhedsfremmende udfoldelse som vanlig og hvor kan de opnå alternativet? 

Fitnessbranchen er en branche, som ikke står højt i den politiske agtelse. Det er kommercielt, der er spejle og selfies på SoMe, de ansatte er typisk ikke dem, der anses som de højst uddannede.

Det er en fejltolkning – menneskeligt og samfundsmæssigt.

Hvad er det Fitness branchen reelt tilbyder? 

Den giver den voksne dansker en mulighed for fleksibilitet og meget høj personlig service.

Jo det er et prispresset marked, hvor det største konkurrenceparameter er personlig service og faglighed tilpasset hver enkelt bruger. Her kan danskeren få friheden til, at passe motion, samvær og sundhedsfremmende rådgivning ind i en travl hverdag. 

1,2 millioner danskere benytter sig af dette. 1,2 millioner danskere holder sig aktive og har sundhedsfremmende vaner.

Folkesundheden under pres – 1.2 millioner får nu deres dopaminfix i køleskabet

WHO udtalte i 2008, at indenfor 10 år, ville verden stå overfor den største udfordring nogensinde – inaktivitet. 

Er dette sat ud af spil med COVID-19?  Nej det er forstærket, men hvad sker der om 1-5 år fra nu?

Opretholdes vores nuværende fysiske aktivitetsniveau og vælger vi fremover at implementere flere online møder, fordi det nu er blevet en vane, står vi hurtigt med den udfordring at vi bevidst eller ubevidst undlader at flytte os fysisk. 

Lige nu arbejder vi hjemme. Vi omgås digitalt. Folkesundheden er ikke kun under pres grundet COVID-19, den er under pres som følge af inaktivitet og mangel på den hjernemæssig belønning bevægelse giver dig og som er en livsnødvendighed.

Vores hjerne udløser nemlig stoffer som dopamin og serotonin igennem fysisk udfoldelse, fællesskabet i fitnesscenter, foreninger og events.

Den forløsning sker ikke lige nu. I stedet skal til 1,2 millioner danskere nu søge det et andet sted og det gør mange der, hvor det er lettest og hvad vi for øvrigt er skabt til mad, snacks og alkohol. 

Carlsberg har kronede dage – lad os snuppe en øl og et glas vin, med en pose slik – hjernebelønning og udløsning af stoffer som dopamin er garanteret.

Politikerne er tavse

Hvad er grunden til at der ikke tales om det?  Her måtte man jo forvente at politikerne, som jo nu bestemmer sagde et eller andet, men her er tavst

Lad os få debatten – hvad betyder lukningen af Fitnessbranchen for den enkelte, og for samfundet. Er det en tikkende bombe under folkesundheden.

Så hvad kan der gøres?

Taler vi med ledelsen i Fitnessbranchen er meldingen, at der ikke ønskes tiltag, som bringer folkesundheden i fare, og slet ikke i forbindelse med COVID-19. Men de giver også konstruktive forslag som kan benyttes i de overvejelser som kan få de mange danskere tilbage i aktiv form.

  • Stort set alle centre har IT-systemer, som kan styre hvor mange gæster der er i centrene, fordelt på rum og tid. Der kan således meget nemt styres maks forsamling, pr. fordeling pr. m2.
  • De fleste centre har fagpersonale – dette personale kan kontrollere at COVID-19 forholdsregler overholdes
  • Der er stor fleksibilitet i branchen, og der kan opereres med mange del-aktiviteter (tænk på deres holdtilbud), således, kan gæster splittes i mindre grupper, med behørig afstand
  • Genoptræning og sundhedsfremmende forløb, hvor der typisk er en rådgiver og en gæst, kan nemt styres uden kontakt med andre mennesker

Branchen står klar – de er omstillingsparate. De vil gerne dialog. Vi kan ikke overse 1,2 millioner danskere og 1000 centre. 

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply