Fordeling og betaling af værnemiddels-milliarden

Del artiklen:
Fordelingen af værnemidler sker ikke efter antal bekræftede COVID-19 smittede per 100.000 indbyggere fordelt på kommuner inden for de seneste 7 dage, men efter befolkningstal.
Fordelingen af værnemidler sker ikke efter antal bekræftede COVID-19 smittede per 100.000 indbyggere fordelt på kommuner inden for de seneste 7 dage, men efter befolkningstal.

KVIk, der er kommunernes centrale indkøbsfunktion af værnemidler, har på fire uger indkøbt for over 1 milliard kroner. De skal nu fordeles og betales af kommunerne. I Ballerup er man med på at løfte i flok, hvis det kommer dertil, siger kommunaldirektør Eik Møller til OPS-Indsigt

Af Steen Houmark, [email protected]

På rekordtid har man etableret en central, men samtidig tværgående og næsten virtuel kommunal indkøbs funktion bestående af fem kommuners indkøbsorganisationer, der skal sikre indkøb af værnemidler til de danske kommuner.

Men hvordan fordeles værnemidlerne, og hvordan får man betalt regningen på de mange værnemidler?

I takt med genåbningen af børneområdet og for at forberede samfundet på en gradvis genåbning af samfundet, har KVIk udviklet en fordelingsnøgle, der består af to faktorer, og som ifølge KVIk tager højde for behovet for værnemidler i kommunerne, samt størrelsen på den enkelte kommunes potentielle regning.

De to faktorer i fordelingenøglen er 

  1. Befolkningstallet
  2. Social- og Indenrigsministeriet fordelingsnøgle i forhold til ældremilliarden

De to fordelingsnøgler styrer hver sin kategorier af værnemidler.

null

Befolkningstallet dækker det mere brede behov for værnemidler. Fra 0 til 100 år om man vil og tager højde for, at hvis man har en meget ung kommune med unge borgere, så ligger prislejet her, hvor mere sundheds- og sygepleje-orienterede værnemidler fordeles efter antallet af borgere over 65.

Modellen fungerer sådan, at kommunerne tilbydes værnemidler efter fordelingsnøglen, og så kan de melde fra, hvis de ikke har behov. Det er jo sådan set ganske enkelt.

Hvem, hvordan og hvor meget skal man betale?

Et er, at man har lavet nogle fordelingsnøgler, som giver adgang til de indkøbte værnemidler, men hvem skal lige betale for det, som ikke måtte blive brugt?

Her forstår OPS-Indsigt, at der ligger en vis forventning om, at kommunerne solidarisk dækker udgifterne efter de to fordelingsnøgler

På spørgsmålet om det ikke er lidt upræcist, at man betaler efter de to fordelingsnøgler, i stedet for hvis man ser det i forhold til fx antal smittede pr kommune, hvor der jo kan være store udsving, svarer indkøbs- og udbudschef Anette Juhl Winther.

”Det kan jo altid være op til en drøftelse, men lige nu har vi i hele landet en fælles udfordring, så kan det godt være, at der er flere smittede i Slagelse end i Skagen, men vi er fælles om at løfte solidarisk.”

Så indstillingen fra KVIk er umiddelbart, at man hæfter for værnemidlerne i fællesskab. 

I Varde Kommune betaler man for det, man tager imod

I Varde Kommune, som er en af de såkaldt 1%-kommuner, er man af en anden opfattelse. Her skulle man, hvis man tager udgangspunkt i fordelingsnøglerne, lægge små 10 millioner kroner ud, men til det siger direktør Claus Fjeldgaard til OPS-Indsigt:

”Vi er af den opfattelse, at vi har indkøbt for ca. 1,3 millioner kroner hos KVIk og forventer derfor ikke at få regning for 8-9 millioner oven i uden at få produkterne.”

I Varde har man forstået fordelingsnøglen således, at man får tilbudt værnemidler efter de to fordelingsnøgler, som KVIk arbejder efter, men kommunerne tager kun imod det, de har behov for. Lige nu tager man imod alt, da man i Varde Kommune er ved at opbygge et lokalt lager, således som KL har anbefalet.

”Som jeg forstår det, så bliver vi faktureret for de værnemidler, vi reelt set tager imod og ikke fordelingsnøglen,” siger direktør Claus Fjeldgaard

Han kan godt set, at nolen skal jo betale den samlede regning, men han er ikke bekymret.

”Vi står i en situation, hvor vi langt ude i fremtiden kommer til, at have behov for værnemidler, så jeg er ikke så bekymret for, at de nok skal blive brugt.” siger han.

Bestil det onsdag og få det torsdag

I Greve Kommune, som ifølge Danmarks Statistik rent befolkningsmæssigt udgør 0,9 % af ældrebefolkningen, er man ikke presset på værnemidler.

 ”Vi bruger jo rigtig store mængder af værnemidler hele tiden også før coronakrisen,” siger Jakob Fog Topp, der er leder af Sundhed & Stab i Greve Kommune.

Ifølge ham bliver det ikke et problem, at aftage de værnemidler som KVIk har indkøbt og dermed heller ikke et problem med betalingen. 

”Vi har mulighed for at bestille onsdag og få leveret det èt sted i kommunen torsdag,” siger han.

Der hvor det kan blive et problem ifølge Jakob Fog Topp, er der, hvor der bliver købt forkerte værnemidler ind.

”Men det sker bare ikke. Alt det vi har fået leveret, er fuldstændig by the book. Vi får meget mere service ved denne ordning, hvor vi får det leveret til døren og vi er ikke rendt tør eller manglet noget som helst i hele forløbet,” siger Jakob Fog Topp.

Den største udfordring, Greve Kommune har haft, er, når man har fået leveret 300 liter sprit, som jo er meget brandfarligt. Det har man løst på en ret innovativ vis ved at få spritten placeret på et vandværk i et betonrum, oplyser Jakob Fog Topp.

I Greve Kommune er man altså ikke i tvivl om, at de mange værnemidler KVIk har indkøbt, nok skal blive brugt.

I Ballerup er man med på at løfte i flok

I Ballerup taler vi med kommunaldirektør Eik Møller, og han har tilsvarende ro i maven.

”Lige nu er jeg ikke så bekymret over det. Og det skyldes i virkeligheden, at der en overordnet aftale om, at staten kompenserer kommunerne under et, for de merudgifter vi har samlet under coronaudbruddet, men det er klart, at vi har initialudgiften. Det er vores ansvar at starte med at lægge pengene ud og så får vi dem tilbage i et eller andet niveau,” siger Eik Møller til OPS-Indsigt.

Eik Møller er godt med på, at der kan opstå en situation, hvor Ballerup Kommune, hvis man anvender en eller begge af de to fordelingsnøgler, kommer til at betale lidt mere end, de har haft behov for.

”Jeg oplever generelt en stor vilje og interesse fra statslig side til, at undgå, at der lander en eller anden uforudsigelig regning ude i kommunerne. Jeg er naturligvis med på, at der ud fra en eller anden nøgle kan opstå den situation, at Ballerup Kommune kan komme til at betale lidt mere end vi har haft behov for,” siger han til OPS-Indsigt.

”I den sammenhæng er jeg rigtig glad for, at jeg har en enig kommunalbestyrelse bag mig, som vil sige; ”den må vi så løfte i flok”, slutter Eik Møller.

Hermed udtrykker han det OPS-Indsigt har mødt i flere kommuner flere, nemlig, at den samlede regning for indkøb af værnemidler må indgå i regnskabet for merudgifter og blive en del af forhandlingen af kommunernes økonomi med staten.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her