Skip to main content

Danske virksomheder har fortsat ubetalte tilgodehavender hos stat, kommuner og regioner.

Dansk Erhverv har godt 17.000 som medlemmer og 1/4 af dem risikerer at løbe tør for likviditet inden for en til to måneder. Det oplyser Dansk Erhverv.

Meldingen er bekymrende, fordi man trods den såkaldte coronaaftale kan se, at hver femte virksomhed hos Dansk Erhverv fortsat har ubetalte tilgodehavender i det offentlige.

OPS-Indsigt har tidligere skrevet om at hjælpepakkerne risikere at blive udbetalt for sent og den dårlige betalingseffektivitet fra det offentlige kombineret med den dårlige likviditet kan  medføre konkurser i den helt store skala.

Behandler de faste leverandører dårligst

Faktisk er det offentliges betalingseffektivitet så ringe, at hvis man kun ser på de virksomheder der udelukkende/eller meget stort omfang er afhængig af deres salg til det offentlige. De såkaldte B2G virksomheder, så er det 37 % af dem, der har penge ude og svømme i de offentlige kasser.

Det betyder, at det offentlige behandler deres faste leverandører ringere end de leverandører, der man ikke har fast aftaler med

Det offentlig er langsommere til at betale end før coronakrisen

Den 19. marts 2020 indgik regeringen sammen med alle Folketingets partier en aftale for at hjælpe danske virksomheder med likviditeten. Aftalen betød, at offentlige institutioner skulle afregne deres regninger fra private virksomheder hurtigst muligt for at sikre, at trængte virksomheder ikke kom i likviditetsproblemer.

Men en måned senere, har hver femte medlemsvirksomhed stadig ubetalte tilgodehavender hos offentlige institutioner. 

”Knap hver femte (18 procent) af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, som har ubetalte tilgodehavender hos det offentlige, oplever, at det offentlige oftere overskrider betalingsfrister sammenlignet med før coronakrisen. Det går ikke. De offentlige kunder sidder altså med et moralsk problem og et medansvar for, hvis disse virksomheder bukker under med konkurser og fyringer,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv i en kommentar.

De ubetalte regninger strider mod opfordringer fra KL og Danske Regioner og mod den politiske aftale af 19. marts 2020, som indebærer, at offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne kommer godt igennem corona-krisen. Staten vil blandt andet forudbetale visse leverancer og undlade af bruge misligholdelsesbestemmelser, hvis misligholdelsen skyldes corona-pandemien.   

Finansministeren skubber på, men kommuner og regioner er pressede af andre opgaver 

”Jeg har en meget klar forventning om, at den offentlige sektor hjælper med at understøtte leverandørerne – og at alle institutioner gør brug af muligheden for at fremrykke betalinger, forudbetale og udvise fleksibilitet,” siger Finansminister Nicolai Wammen (S). til Børsen.

Kommunernes Landsforening oplyser til Børsen, at der er stort fokus på at holde hånden under erhvervslivet, men at mange tiltag først vil vise en effekt over tid.

Danske Regioner vedkender sig ansvaret, men tilføjer, at især hospitalerne selv er presset af coronakrisen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply