Markedet for værnemidler blev hurtigt presset da corona-krisen brød ud både nationalt og internationalt Det stillede krav til kommunernes indkøbsorganisation.For blandt andet at tage trykket af de mange kommunale indkøbsafdelinger etablerede KL allerede i marts en central indkøbsorganisation kaldet KVIk (Kommunalt Værnemiddel Indkøb).Herfra oplyser Indkøbs- og udbudschef Anette Juhl Winther til OPS-Indsigt, at man har været i kontakt med rigtig mange seriøse leverandører, som har tilbudt deres assistance. “Og det har vi, i vidt omfang benyttet os af og herved etableret kontakt til så mange, at vi mener vi kan få dækket behovet for værnemidler.” Skriver hun i en mail.OPS Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan der i Danmark på rekordtid blev opbygget en tværgående organisation hvor værnemidler godkendes, indkøbes og distribueres. Men et er den organisering myndigheder og store interesseorganisationer har opbygget, noget andet er, hvordan slår det så igennem ude i virkeligheden?
De private leverandører oplever det dyrt og vanskeligt at få værnemidlerI sidste uge bragte OPS-Indsigt en artikel, hvor en privat leverandør inden for hjemmeplejeområdet fortalte, at de selv skulle ud og indkøbe værnemidler på et marked hvor priserne på værnemidler var steget over 300 %.Her skal man tage i betragtning, at selvom man også før coronakrisen har anvendt værnemidler i plejesektoren, så er forbruget steget betydeligt, da det ikke kun er i forhold til borgere, der er smittet med covid-19, at der skal anvendes flere værnemidler, men også i forhold til alle andre borgere.De private leverandører, uanset om det er hjemmepleje, friplejehjem eller botilbud, har altså ligesom kommunerne merudgifter til værnemidler. Her forlyder det fra flere, at kommunerne ikke er villige til at kompensere for merudgifterne, skønt kommunerne selv lige har fået lovning på, at Staten vil kompensere dem over bloktilskuddet. Med andre ord man oplever ikke ligebehandling.
For at få en fornemmelse af, hvor meget hold der er i de her udsagn, har OPS-indsigt i denne uge stillet samtlige kommuner en række spørgsmål om værnemidler og indkøb af disse. Vi har i den sammenhæng fået svar fra 43 kommuner.Stort set alle kommuner bruger KVIkUd fra besvarelserne kan vi se, at selvom man har etableret KVIk, så har alle kommuner opretholdt deres egen indkøbsfunktion i forhold til indkøb af værnemidler. Det har været nødvendigt, som flere skriver, fordi Århus kommune, som står i spidsen for KVIk ikke har kunnet følge med.Til gengæld må man sige, at næsten alle af de adspurgte kommunerne benytter sig af KVIk som storindkøber. De kommuner der ikke benytter sig af KVIk, begrunder det med, at den opgave kan de godt selv håndtere.
37 % følger ikke KL`s anbefaling mht. til at forsyne de private med værnemidlerMen hvordan står det så til med samarbejdet med de private leverandører om værnemidler?KL har tidligere i en såkaldt direktørmail den 19. marts, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, skrevet følgende til alle kommuner;” KL finder det hensigtsmæssigt, at private leverandører af hhv. servicelovs- og sundhedslovsydelser indgår på lige fod med kommunale institutioner, så bopælskommunen (hvor tilbuddet er beliggende) er ansvarlig for fordeling og forsyning af værnemidler til alle institutioner, private såvel som offentlige af hensyn til patientstikkerheden.”Langt den overvejende del af kommunerne (35) har oplevet, at de private leverandører har henvendt sig til kommunen med henblik på at få værnemidler fra kommunen. Her skriver flere kommuner i deres kommentarer, at det jo er naturligt, at det er dem der køber ind i den nuværende situation, men det skal bemærkes at kun 27 kommuner leverer værnemidler til de private leverandører. Det vil sige, at ca. 37 % ikke følger KL`s anbefaling fra marts måned. Det er ligeledes interessant at 18 % af kommunerne (8 i undersøgelsen) ikke har haft henvendelse fra private leverandører.I over halvdelen af kommunerne vil de private selv skulle købe værnemidlerHvis man betragter de 43 kommuner som repræsentative for de danske kommuner betyder det, at 63 % af kommunerne indkøber og formidler værnemidler til de private leverandører.Man skal dog være opmærksom på, at ud af de 27 kommuner der leverer værnemidler til de private leverandører, leverer 18 kommuner kun værnemidler, der skal bruges i forhold til Covid-19 smittede.Det betyder at de private leverandører skal ud og købe værnemidler til brug ved andre sygdomme, hvor det måtte være påkrævet.Dette er helt i overensstemmelse med KL`s anbefaling fra den 19. marts, hvor man skriver ud til kommunerne ”Dette gælder kun de særlige værnemidler, der skal anvendes ved mistænkt eller påvist COVID-19.”Hvis man omsætter undersøgelsens tal til en landsprocent, så betyder det, at de private leverandører i ca. 58 % af kommunerne står i en situation, hvor på et eller andet tidspunkt selv skal ud og indkøbe værnemidler på et marked, hvor priser og efterspørgsel er mere end presset. KL oplever ikke situationen udfordrendeOPS-Indsigt har spurgt hos KL om man ikke oplever det udfordrende, at så relativt mange (37 %) ikke indkøber og formidler værnemidler til de private.Hos KL er det ikke oplevelsen, at det er en udfordring for private leverandører at få leveret værnemidler fra kommunerne, når der er behov for det.”Vi oplever en udstrakt indstilling blandt kommunerne til at løse problemerne.” Siger Claus Mogensen Kontorchef i KL`s økonomiske sekretariat.KL: ”Lettest om kommunerne betalte i første omgang:”På spørgsmålet om, hvorvidt de private leverandører skal betale for værnemidlerne, er der kun 10 kommuner ud af de adspurgte, der svarer klart, at ja det skal de. I langt den overvejende del af besvarelserne skriver kommunerne, at afgørelsen omkring dette afventer de, men grundlæggende skal nogen jo betale.På spørgsmålet om, hvorvidt de private leverandører af eksempelvis hjemmepleje skal betale for værnemidlerne, siger Claus Mogensen: ”Det ville være lettest om kommunerne tog omkostningen i første omgang og det så indgik i drøftelsen om kompensation for merudgifter i forbindelse med forhandlingen med Finansministeriet.”Han erkender dog, at der næppe vil være én løsning ude i kommunerne, men understreger gentagne gange, at man hos KL har oplevelsen af, at kommunerne lytter og strækker sig langt for at løse denne del af samarbejdet. ”Endelig er der jo på frit-valgs-området den mulighed, at leverandørerne får dækket deres udgifter ind via prisfremskrivningen. Ligesom der lægges op til at merudgifter for botilbud kan lægges ind i taksten.” siger Claus Mogensen.Hermed henviser han til et bredt politisk flertal, der sammen med regeringen den 8 april blev enige om en hjælpepakke på det sociale område. Af den fremgår det at hvis sociale tilbud ikke kan afholde deres COVID-19-relaterede ekstraudgifter inden for deres almindelige driftsbudget, kan de hæve deres takster, selv om det er midt i året.
