Skip to main content

Behovet for værnemidler af enhver slags bliver ekstremt stort, og der er risiko for, at Danmark løber tør for værnemidler som handsker, kitler, ansigtsvisir, isolationsdragter, mundbind, håndsprit og åndedrætsværn.OPS-indsigt her tidligere beskrevet, hvorledes de centrale myndigheder har etableret en let tilgængelig organisering, der gør det muligt for private producenter af værnemidler at navigere, således at de både kan få godkendt, produceret og solgt deres nye produkt til sundhedsvæsnet.

Made in Denmark

En lang række danske virksomheder har i løbet af de seneste ca. 3 uger omlagt deres produktion, så de nu også producerer værnemidler. Der er allerede nu større leverancer af danskproduceret håndsprit på vej samt leverancer af visirer og dansk produktion af mundbind og masker.

”Vi ser over hele landet, at danske virksomheder tager ansvar i denne særlige situation. I takt med, at den indenlandske produktion bliver større og større, bliver sikkerheden for, at kommuner og regioner får de nødvendige forsyninger også langt større. Derfor er det glædeligt, at vi i løbet af kort tid har fået en dansk produktion op at stå. Det giver grund til spirende optimisme,” siger Jacob Bundsgaard i en nyhedsmeddelelse fra KL

Plastvirksomheden HN Group i Billund  er en af de virksomheder, der fredag har startet en ny produktion op.Det drejer sig om produktionen af ansigtsvisirer  til sundhedsvæsnet og virksomheden forventer at de i løbet af en uge kan virksomheden fremstille 175.000 eksemplarer. Målet er tredoble det antal.Ambitionen er først og fremmest at efterkomme den danske efterspørgsel på værnemidler, men dernæst er det også planen at hjælpe udlandet.Flere virksomheder puljer deres kompetencerHos HN Group er fremstillingen af de mange ansigtsvisirer  kommet i stand i samarbejde med to andre virksomheder, nemlig folieproducenten Sky-Light i Varde og salgsselskabet Hounisen fra Skanderborg.

“Vores samarbejde rummer mange af de helt rigtige kompetencer i forhold til produktion og distribution af det konkrete værnemiddel. Vores motivation er stor, og vi synes, at det giver god mening på flere niveauer at tilbyde vores hjælp i fællesskab,” siger direktør Henrik Nicolajsen, HN Group A/S.

I brancheorganisationen Plastindustrien er man imponeret over virksomheder der griber denne markedsmulighed.”Jeg er virkelig imponeret af, hvordan flere og flere danske plastvirksomheder bidrager til at fremskaffe værnemidler. HN Group har eksempelvis startet en produktion af ansigtsvisirer op fra bunden, mens andre bruger deres internationale netværk til at få andre værnemidler til Danmark.” Siger administrerende direktør Thomas Drustrup. Han understreger at  industrien meget gerne vil medvirke til, at sundhedspersonalet får adgang til de fornødne værnemidler, der nedsætter smitterisikoen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply