Klog på fem minutter: Derfor kan staten bruge hundreder af milliarder på corona

Partierne bag finansloven kæmpede i december om hundreder af millioner kroner, og nu står de samme partier og siger, at det ikke er et problem at bruge hundreder af milliarder kroner på at afværge den økonomiske effekt af coronakrisen.Umiddelbart en åbenlys modsætning, men reelt er der en god forklaring.Når finansministeren med alle fagøkonomerne i ryggen holdt den stramme kurs ved finanslovsforhandlinger og i forhandlingerne med kommuner og regioner, så skyldes det to ting.For det første har Danmark overfor EU forpligtet sig til at sikre sunde offentlige finanser, og det sætter en grænse for, hvor stort et underskud den offentlige sektor i Danmark må have, hvis man renser for konjunkturudsving. Det er det, som økonomerne kalder det strukturelle underskud.Med et forventet strukturelt underskud på 0,1 procent i 2020 og et mindre overskud på 0,3 i 2021, så har Danmark sunde offentlige finanser.Når finansministeren med solid opbakning fra økonomerne alligevel havde den stramme mine på og afviste en endnu større vækst i de offentlige udgifter inden coronakrisen, så skyldtes det primært frygten for overophedning af økonomien.Økonomerne opgør populært sagt risikoen for overophedning ved at se på, om der er over- eller underskud af arbejdskraft. Ifølge opgørelser fra december, så forventede man, at beskæftigelsen i Danmark i år ville være 0,6 procent højere, end der er plads til i økonomien på lang sigt. Selvom “overbeskæftigelsen” i 2021 inden coronakrisen så ud til at falde til 0,3 procent i 2021, så advarede regeringens økonomer kraftigt mod at øge de offentlige udgifter.”Den lave ledighed og det positive outputgab sammenholdt med det meget lave renteniveau indbyder fortsat til påpasselighed i tilrettelæggelsen af finanspolitikken,” lød det således i december i Økonomisk Redegørelse.Derfor kan regeringen godt bruge 300 milliarder nuCoronakrisen har pludselig ændret de to økonomiske betonblokke, som spærrede for større offentlige udgifter.For det første er der tale om midlertidige udgifter, som ikke belaster den strukturelle saldo. Og skulle Danmark komme i konflikt med reglerne for underskuddet på de offentlige finanser, så vil EU faktisk se positivt på det, fordi der er tale om en ekstraordinær situation, hvor Danmark netop er med til at afbøde krisen i hele Europa.Økonomernes bekymring for overophedning af økonomien blev blæst væk allerede af de første tre dages ledighedstal for denne uge. Nu er bekymringen i stedet, at beskæftigelsen i Danmark bliver så lav, at der er overskud af arbejdskraft – hvilket på almindelig dansk vil sige arbejdsløshed.Få stater har nemmere ved at låne end DanmarkMen det er ikke nok, at en stat kan bruge penge uden at overophede økonomien. Pengene skal også være være til rådighed.Men det er ikke noget problem. Få finansministre i hele verden har lettere ved at låne penge end den danske – og faktisk har Danmark som et af ganske få lande en offentlig nettoformue. Den er lille, men den er der.Og det betyder, at Danmark er et af de få lande i hele verden, der har den højeste kreditvurdering, og dermed kan låne mange penge og låne dem billigt.Populært sagt høster danskerne nu gevinsten af mange års sparsommelighed og reformer af arbejdsmarkedet. Sparsommeligheden har sikret strukturelt overskud på de offentlige finanser, og forhøjelsen af tilbagetrækningsalderen har sikret et stort udbud af arbejdskraft, som har givet plads til en solid vækst i dansk økonomi uden overophedning.Den sparsommelig finansminister vender tilbageMens finansministeren med bred støtte i Folketinget vil lade milliarderne rulle lige så længe, coronakrisen svækker økonomien, så vil han hurtigt vende tilbage til den sparsommelige finansminister, når økonomien igen er på ret kurs.For så er Danmark tilbage i en situation, hvor den stærke økonomi skal forsvares for at sikre strukturel balance på de offentlige finanser og undgå mangel på arbejdskraft, som kan få økonomien til at overophede.Men der kan komme en periode efter coronakrisen, hvor dansk økonomi er ramt af lav vækst i verdensøkonomien.Krisen kan frigøre anlægsmilliarder i kommuner og almene boligsektorI den mellemfase vil en finansminister typisk gå efter at pumpe penge ud i økonomien med midlertidige tiltag.Der er reelt i boligskatteaftalen allerede aftalt at sende 18 milliarder kroner ud til 800.000 boligejere, som har betalt for meget i grundskyld på grund af for høje vurderinger. Det er på grund af it-problemer i Skat usikkert, hvor pengene bliver udbetalt, men med den aktuelle krise er der ingen tvivl om, at regeringen vil gøre alt for at få pengene ud hurtigt. Inden coronakrisen frygtede man, at de mange penge ville overophede økonomien – nu er den frygt væk.Derudover kan regeringen skrue op for anlæg og renoveringer. Ud over statens egne projekter står mange kommuner klar til at bruge nogle af deres mange opsparede milliarder til at fremskynde anlæg og vedligehold.Endelig er regeringen i gang med at forberede et boligforlig, som især fokuserer på den almene sektor. Her ligger der renoveringsprojekter for omkring 18 milliarder kroner, som er klar til at blive sat i gang – og pengene er lagt til side i Landsbyggefonden. Finansministeren kan altså uden at hive så meget som én statskrone op ad lommen sætte gang i massive offentlige investeringer i kommunerne og den almene sektor. Og både KL og Boligselskabernes Landsforening vil formentlig være endog meget positive.Og fordelen er, at der ofte er tale om mindre projekter, som hverken kræver anlægslove eller store miljøundersøgelser. Det betyder, at projekterne hurtigt kan sættes i gang og skabe arbejdspladser.