I denne uge kunne man i diverse medier læse at VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav en undersøgelse under overskriften ” Normeringer på danske plejecentre.”
Undersøgelsen er udført for fagforbundet FOA og Ældre Sagen og det er ifølge dem første gang, at vi nu har dokumentation for, hvordan personalenormeringerne på landets plejehjem har udviklet sig over tid.
Undersøgelsen er ganske interessant og har givet anledning til en del debat, hvor Ældre Sagen bl.a. har krævet nationale standarder for normeringer på plejecentre.
I diverse pressemeddelelser fra FOA og Ældre Sagen er der stærkt fokus på, hvor stor spredningen i forhold til normering af danske plejehjem.
Undgår behændigt at tale om de private plejehjem
De to interesseorganisationer undgår behændigt at beskæftige sig med normeringerne på ”de ikke kommunale plejehjem”. Det vil sige Selvejende og private plejehjem.
VIVE´s undersøgelse indeholder nemlig et helt afsnit om normeringerne på ”ikke kommunale plejehjem”
Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til lederne af plejecentrene i efteråret 2019 og følger op på en lignende undersøgelse fra 2017
I Danmark har vi ifølge VIVE 915 plejecentre og heraf kan 767 kategoriseres som kommunale plejecentre, svarende til 84%.
De sidste 16% udgøres af ”ikke kommunale plejehjem” fordelt på kategorierne, selvejende plejecentre (11 %), friplejehjem (3%) og det man kan beskrive som fuldt private plejecentre (2 %).
I undersøgelsen gør VIVE opmærksom på, at selvejende plejecentre har typisk en driftsoverenskomst med kommunen, der som udgangspunkt giver de selvejende plejecentre de samme grundvilkår og betingelser som de kommunale plejecentre.
Det betyder, at der er en større sandsynlighed for at normeringerne på de tre vagtlag (Dag,aften og nat) ligner det kommunale.De fuldt private har bedre dagnormering, tæt fuldt af friplejehjem
Læser man undersøgelsen vil man bemærke, at de selvejende har en bedre normering i hverdagen, selvom det jf. betragtningerne om driftsoverenskomsterne må tages med et gran salt. Til gengæld er normeringerne i aften og nat dårligere.
På friplejehjem er situationen lidt anderledes her ligger man gennemgående på samme niveau som de kommunale, men i ”den gode ende”. Det kan tilsvarende de selvejende skyldes at man har lagt sig op ad de kommunale servicestandarder.
Ser man alene på de fuldt private plejecentre har man her den bedste normering uanset, hvilke vagtlag man ser på. I undersøgelsen bemærkes det, at tallene for eksempelvis fuldt private plejecentre er behæftede med usikkerhed grundet, de relative få svar.
Til trods for de her interessante data fremhæver hverken Ældresagen eller FOA i deres pressemeddelelser, at fuldt private plejecentre umiddelbart ser ud til at have en bedre normering.
KL mener ikke at det er et problem
Debatten handler alene om at personalenormeringen på det enkelte plejehjem tilsyneladende er helt tilfældig og kræver et nationalt eftersyn. På intet tidspunkt stilles der spørgsmål ved om man i undersøgelsen potentielt har blandet pære og bananer.
KL mener, at det ikke nødvendigvis et problem, at den nye undersøgelse fra Vive viser, at der er store forskelle på antallet af medarbejdere per beboer på plejehjemmene landet over.
Baggrunden for at nogle plejehjem har behov for flere hænder er nemlig meget individuel og justerbar. Hvis beboerne er syge og svage, skruer man op, så derfor bliver et øjebliksbillede upræcist
Det mener Jette Skive (DF), der er formand for Kommunernes Landsforenings Sundheds- og Ældreudvalg
”Beboernes behov svinger. Nogle steder kræver nogle beboere meget i en periode. Man skal se på forholdene, hvordan er beboersammensætningen lige nu, og hvor mange er syge,” siger Jette Skive til Ritzau.Læs artikel om hvad det er FOA og Ældre Sagen har sat fokus på:
