I 2019 anbefalede rigsrevisionen at skattemyndighederne skulle få private virksomheder til at hjælpe med at opkræve danskernes indestående gæld. ”Vi anbefaler også, at Skatteministeriet overvejer at inddrage andre offentlige og private aktører i inddrivelsen af offentlig gæld, i det omfang det er muligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, hed det dengang i rigsrevisionens rapport.
Nu er der gået godt et år og fra 1. januar 2020 har det så lovgivningsmæssigt været muligt for de kommunale forsyningsselskaber at bede private inkassofirmaer om til at inddrive gælden hos borgerne og pålægge de ekstraomkostninger forbundet hermed.
85% af danskerne mener ifølge en undersøgelse lavet af Kantar Gallup at gæld til staten skal indrives, men erfaringerne viser at det har staten haft svært ved
Staten sidder stadig tungt på retten til at inddrive gæld
Det har mildt sagt taget lidt tid, at rykke ved statens ”eneret i forhold til at inddrive al gæld til det offentlige og i denne uge opfordrede De Radikale skatteminister Morten Bødskov (S) til at undersøge, om mere af gældsinddrivelsen kan overdrages til private.
»For os er privat inddrivelse en mulighed, vi gerne vil bringe i spil i større omfang. Vi skal se på, om der er mere, vi kan udlicitere og sende ud til private virksomheder og til privat inddrivelse,« siger Kathrine Olldag, skatteordfører for Radikale Venstre til Berlingske.
Siden 2005 har det ellers været statens ansvar at inddrive al gæld til det offentlige med det resultat, at gælden nu er oppe på 123 mia. kr.
Ifølge Kathrine Olldag bør skatteministeren gennemgå hele gældsområdet for at se, om der er fordringer, som med fordel kunne overlades til private inkassofirmaer.
»Det kræver, at vi gennemgår alle de forskellige fordringshavere og ser, hvor det kunne give god mening at udlicitere nogle områder eller klumper. Det skal nok ikke være hr. og fru Hansens biblioteksgæld. Det kunne være nogle klumper med for eksempel virksomhedsgæld eller yderligere forsyningsgæld,« siger Kathrine Olldag til Berlingske.
Det gav eksempelvis god mening for de kommunalt ejede forsyningsselskaber at få mulighed for privat inddrivelse, fordi de så sidestilles med private forsyningsselskaber.
Skatteminister Morten Bødskov (S) er ikke afvisende overfor forslaget
”Jeg er altid åben for at lytte til andre gode forslag om, hvordan man kan få nedbragt den samlede gæld.” siger han.
Ikke første gang at staten anvender private inkassovirksomheder
Hvis Morten Bødskov logger på Olldags ide og flere private inkassovirksomheder til at inddrive offentlig gæld er det ikke første gang i hans ministertid at han gør noget andet.’
Staten har i efteråret 2019 hyret inkassofirmaet Kredinor til at inddrive gæld fra over 3500 skyldnere i Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island, som tilsammen har en gæld på cirka 150 millioner kroner.
I et svar til Folketinget fra Skatteministeriet kan man se, at udenlandske studerende fra EU-lande lige nu har misligholdt SU-gæld for 314 millioner kroner.
Det er desværre ingen hemmelighed, at der de senere år har været mange problemer på det samlede gældsområde til staten.
Lige nu har Skat enormt travlt med at få de mange hundrede offentlige kreditorer tilsluttet det nye inddrivelsessystem, og det går faktisk fremad ifølge de kilder OPS-Indsigt taler med.
De kommunalt ejede forsyningsselskaber havde ved regnskab 2017 gæld for 226 mio. kr. liggende som Skat ikke havde fået inddrevet. Med den nye lov får man mulighed for at sætte skub i inddrivelsen ved at vælge en privat inddrivelse og at pålægge skyldnerne de omkostninger, der er forbundet med privat inddrivelse.Dansk Erhverv: Vi har mange professionelle private aktører, der kan inddrive gæld
I Dansk Erhverv ser man positivt på opfordringen fra de Radikale til at undersøge muligheden for at overgive en del af gældsinddrivelsen til private aktører.
”Vi har jo helt tydeligt set, at det offentlige har nogle udfordringer med gældsinddrivelsen, så vi må bruge alle de muligheder, der er til rådighed, for at sikre, at pengene kommer i kassen. Og vi har jo en masse professionelle private aktører, som inddriver gæld, og som er vant til at operere på området,” siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
At Skat ikke har formået at inddrive gælden til det offentlige, hænger ikke mindst sammen med IT-systemet EFI, der som et fælles inddrivelsessystem aldrig kom til at virke og nu er skrottet.
Det nye IT-system til gældsinddrivelse, PSRM (Public Service Revenue Management), er så småt i drift og af en pressemeddelelse fra skatteministeren fremgår det, at den opgave ikke skal forventes afsluttet før udgangen af 2021.
Korte fakta om offentlig gældsinddrivelse
I 2005 samlede man under optakten til kommunalreformen i 2007 den kommunale gældsinddrivelse samlet under Skatteministeriet.
Det var tanken at EFI, som var et nyt IT-system skulle håndtere inddrivelsen. Men har var der så mange fejl og udfordringer, at det blev skrottet i 2015.
Siden 2005 er danskernes og virksomhedernes gæld mere end fordoblet til senest 123 mia. kr. Skatministeriet har selv vurderet at man ikke vil få mere end 29 mia. kr ind ved gældsindrivelse
Gældsstyrelsen, som står for gældsinddrivelsen, forventede i 2019 at inddrive mere end 8,5 mia. kr.
Gældsstyrelsen kan betragtes som statens inkassovirksomhed
