Ordninger med frit valg på sundheds- og ældreområdet skal gøre borgerne til “kaptajn” i deres eget liv, når de modtager serviceydelser fra det offentlige, men er ældre borgere rustet til at træffe kvalificerede valg? Ordninger med frit valg har siden midten af 90-erne vundet frem på en række velfærdsområder i Danmark. Vi ser det på sundheds- og ældreområdet, hvor der bl.a. er etableret frit valg mellem leverandører på hjemmeplejeområdet, samt frit sygehusvalg.Et frit valg stiller imidlertid krav til borgernes evne til at træffe kvalificerede valg.
I takt med at befolkningen bliver ældre, vil gruppen af ældre med svækket helbred vokse i fremtiden og dermed efterspørgslen af velfærdsydelser. Denne udvikling rejser en række spørgsmål bla.: Har ældre borgere det nødvendige niveau af handlingskapacitet til at høste fordelene ved fritvalgsordninger?Eller udgør ældre en for sårbar brugergruppe til at frit valg giver mening?Fritvalgs-ordninger i det aldrende samfundI følge Danmarks Statistik vil vi inden for de næste 10 år have over 180.000 flere ældre over 80 år end vi har i dag. Mange af dem vil efterspørge velfærdsydelser inden for det frie valg, men kan de reelt bruge det til noget?Agnete Aslaug Kjær der er forsker ved VIVE har i sin Ph.d. afdækket, at ældre borgere med plejebehov udgør en potentielt sårbar brugergruppe, og at ældre borgeres uddannelsesniveau har betydning for, hvor rustet de er til at træffe kvalificerede valg. I undersøgelsen blev spørgsmålet om handlingskapacitet hos 10.000 ældre hospitalsindlagte borgere integreret igennem besøgs- og telefoninterviews.Jo højre uddannelse og helbredsniveau jo lettere har den ældre ved at bruge det frie valgResultaterne af undersøgelsen afslører en række interessante sammenhænge mellem alder, aldersrelaterede faktorer som eksempelvis helbred, uddannelsesniveau, og niveauet af handlingskapacitet.
Først og fremmest viser undersøgelsen, at de ældste aldersgrupper på 77 til 97 år udviser et lavere niveau af handlingskapacitet sammenlignet med de yngre grupper på 52 til 72 år.
Undersøgelsen viser også, at personer med helbredsmæssige udfordringer – såsom dårligt selvvurderet helbred, fysisk funktionsnedsættelse, kognitive udfordringer eller ringe mentalt helbred – har et lavere niveau af handlingskapacitet end personer med et godt helbred.
Ydermere bekræfter undersøgelsen den eksisterende forskning ved at vise en positiv uddannelsesgradient. Det vil sige, at personer, som har en længerevarende uddannelse, generelt har et højere niveau af handlingskapacitet sammenlignet med personer med en kortere uddannelse.Samlet set peger undersøgelsens resultater på, at den nuværende generation af ældre kan siges at udgøre en sårbar brugergruppe under fritvalgsordninger på sundhedsområdet. Denne udfordring vil sandsynligvis mindskes i fremtiden, da uddannelsesniveauet mellem aldersgrupper er fortsat stigende.Hos brancheorganisationerne Danske Industri og Dansk Erhverv er man ikke ikke overrasketKatrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk chef i Dansk Erhverv kan nikke genkendende til undersøgelsens resultat.
“Vi ved, at der er et stort mørketal på hospitalsområdet, altså at tal ikke nødvendigvis er et udtryk for at også ældre patienter har valgt selv at vælge. Det viser, at løbende information om det frie udvidede sygehusvalg er vigtigt, men også at det skal ske i øjenhøjde med inddragelse af pårørende. Mennesker er forskellige, og det skal informationen også afspejle,” siger hun. Katrina Feilberg Schouenborg peger desuden på parallellen til hjemmeplejen. Her har borgeren et frit valg til selv at vælge hjemmehjælp, og hvor tal fra Sundheds- og ældreministeriet i 2017 viste at 4 ud af 10 borgere ikke kender til retten til selv at vælge. Heller ikke hos Dansk Industri er man overrasket over forskningsresultatet.“Vi er i den grad opmærksomme på at det kræver noget af borgerne at træffe et valg. Derfor er det oplagt ret vigtigt, at den information man får er i et sprog som man kan forstå det. Tidligere undersøgelser peger på, at fire ud af ti borgere ikke kender til deres mulighed for at bruge en privat leverandør af hjemmepleje.” Siger branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff.
Spørgsmålet er om forskningen mener man overføre resultaterne fra frit valg på hospitalsområdet til frit valg på hjemmeplejeområdet?Forsker: Mit gæt er at der vil være ligende udfordringer på hjemmeplejeområdet“Med de fund, som vores undersøgelse giver anledning til, vil mit bedste gæt være, at der formentlig vil være tale om lignende udfordringer i forhold til frit valg på hjemmeplejeområdet – dvs. en aldersgradient, en socioøkonomisk gradient og en helbredsgradient i forhold til handlingskapacitet.” siger Agnete Aslaug Kjær til OPS-IndsigtHun påpeger dog på at en række studier viser, at hospitalssektoren er et særligt vanskeligt område at træffe valg indenfor, bl.a. fordi der her er en stor grad af professionalisering og dermed risiko for informations-asymmetri mellem patienter og fagprofessionelle. Så på den baggrund kan hun derfor ikke udtale sig med samme sikkerhed som ift hospitalssektoren. Det frie valg er et opgør med velfærdsstatens formynderiDykker man ned i fortiden og læser rapporten fra “Arbejdsgruppen om Frit valg og Kvalitet” under Finansministeriet, så kan man bl.a. læse at de i 2003 skriver følgende om formålet med det frie valg:” ….Større valgfrihed kan medvirke til at skabe en mere lydhør offentlig sektor, hvor den enkelte borger i højere grad får indflydelse på de offentlige tilbud han/hun bruger i hverdagen mhp at styrke borgernes selvbestemmelse…….”Grundlaget for det frie valg havde altså karakter af et opgør med velfærdsstaten som formynder for “den svage borger”. Det er derfor interessant, at vi over 15 år efter har en undersøgelse, der peger på, at det frie valg i hospitalssektoren, nu er blevet så indviklet, at der hvor det virker bedst, er for brugergrupper, som står stærkest uddannelses- og helbredsmæssigt. De svageste, som må siges at være hovedmålgruppen for alle velfærdsydelser, har ikke samme muligheder for at handle ift de frie valg.Undersøgelsens resultater står på den led lidt i kontrast til intentionerne om en mere lydhør offentlig sektor og øget selvbestemmelse for borgerne.Undersøgelsens resultater understreger behovet for man er ekstra grundig med at gøre informationen om det frie valg forståeligNår nu undersøgelsen viser, at det er lettere for ældre med bl.a. en stærkere uddannelsesbaggrund at benytte sig af det frie valg, så kunne man godt have diskussionen om, hvorvidt et frit valg kun er egnet for særlige grupper af ældre, men det mener Jakob Scharff ikke. For ham betyder undersøgelsen blot, at bl.a. kommunerne skal være ekstra grundige med deres information om det frie valg forståeligt for alle grupper og ikke mindst muligt at finde på kommunernes hjemmesider.”Det er jo ikke hemmelig at ganske mange kommuner ikke har, det man kunne kalde let tilgængelige oplysninger om det frie valg. Vi skal i den sammenhæng tænke på, at ofte er pårørende der i en travl hverdag skal hjælpe de ældre og finde den nødvendige information, der skal ligge til grund for den ældres valg af leverandør,” siger Jakob ScharffPointen er ifølge Jakob Scharff, at alle parter må kridte skoene mhp at sikre klar og tydelig informationen om det frie valg er på de platforme, hvor de ældre ikke mindst de pårørende befinder sig.Agnete Aslaug Kjærs artikel om fritvalgsordninger i det aldrende samfund kan læses i politologisk årbog 2018 – 2019
