Skip to main content

Klima og den grønne dagsorden tårner sig som et uomgængeligt bjerg op foran politikere og virksomheder og alle står i kø for at komme med forrest i den dagsorden. Dansk Industri inviterede i forbindelse med sit topmøde midt i september regeringen til at indgå et grønt partnerskab med erhvervslivet. Statsminister Mette Frederiksen (S) kvitterede for initiativerne i sin tale ved Folketingets åbning 1. oktober. “I årtier blev den grønne udvikling i Danmark drevet frem af lovgivning fra Christiansborg. Vindmøller, økologi, energieffektiviseringer. Nu vil regeringen indgå i alt 13 klimapartnerskaber med forskellige dele af erhvervslivet. Ud over partnerskaberne opretter regeringen Grønt Erhvervsforum. Her skal flere ministre, formændene for de 13 klimapartnerskaber, fagbevægelsen og eksperter deltage. Det grønne erhvervsforum skal bruges til at følge udviklingen i partnerskaberne.Luftfartsbranchen tror på omstilling frem for strafEn af de centrale  partnerskaber er partnerskabet med luftfartsbranchenPartnerskabet har til formål at komme med konkrete løsninger på, hvordan branchen kan bidrage til, at målene bliver opnået. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

“Vi er afhængige af luftfarten for at kunne komme effektivt rundt i verden. Derfor er det afgørende, at vi fortsat kan flyve. Men vi må og skal flyve grønnere, end vi gør i dag,” siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i pressemeddelelsen.Det bliver en fra luftfartsbranchen selv, der skal stå i spidsen for klimapartnerskabet. Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS, er udpeget som formand for samarbejdet.

Det bliver hans ansvar at inddrage relevante parter fra sektoren i partnerskabet. Hvem det bliver, vil der blive taget stilling til i de kommende dage og uger, fortæller Simon Pauck Hansen til Ritzau.

Han mener, at når sektoren bidrager til udledningen, er det også “naturligt”, at den spiller en rolle i den grønne omstilling. 

Simon Pauck Hansen peger på, at teknologiske løsninger kan drive udviklingen.”Vi tror på, at det rette er at omstille industrien til en lavere udledning frem for at straffe industrien og føre den uden for landets grænser,” siger Simon Pauck Hansen.”Der er både ny teknologi på markedet i form af nye fly, og der er også teknologi på vej med nye brændstoffer, der kan hjælpe os med at drive den nuværende flydrift mere bæredygtigt.”

Han mener ikke, at løsningen er så simpel som at flyve mindre.

Statsministeren: Erhvervslivet er inviteret mhp. at formulere konkrete køreplaner“Med samarbejdet inviterer vi erhvervslivet med helt ind til bordet. Hver sektor skal formulere køreplaner for, hvordan de kan reducere deres klimaaftryk og foretage konkrete reduktioner.  Men samarbejdet er gensidigt.” skriver Mette Frederiksen i en pressemeddelelseRegeringen vil også se på de barrierer, virksomhederne møder på vejen mod den grønne omstilling,” skriver Mette Frederiksen.

Partnerskaberne vil blive præsenteret næste onsdag.

Planerne udarbejdet i forbindelse med klimapartnerskaberne ventes at blive fremlagt for regeringen og offentligheden i februar 2020. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply