Statsminister Mette Frederiksen (S) har både før og efter valgkampen gjort meget ud af, at det er mandaternes logik, der taler i Folketinget og her viser et klart flertal mod Socialdemokratiets forslag at regeringen er i mindretal.Allerede under valgkampen havde Socialdemokratiets korstog mod friskolerne svære kår. Ret hurtigt trak man derfor i land mht at sænke koblingsprocenten og forsøgte sig i stedet med en model, hvor friskoler i områder uden en folkeskole i nærheden eller i yderkommuner skulle gå fri af besparelserne. Med andre ord var S parat til at lave en ny model, hvor støtten skulle differentieres.Når Socialdemokratiet dengang ændrede sit forslag dengang, skete det af tre årsager:
– Socialdemokratiet stod helt alene med forslaget. Ingen af de øvrige partier har bakkede op. Tværtimod har de stået i kø for at markere deres støtte til friskolerne.
– Baglandet er begyndte at røre på sig. Mere end halvdelen af landets frie grundskoler ligger i socialdemokratiske kommuner. .
– Sagen begyndte at ligne en vindersag for Venstre. Venstre ønskede at bevare støtten på det nuværende niveau. Venstre hævde under valgkampen, at op mod 100 friskoler risikerede at dreje nøglen om som følge af S-forslaget. Spørgsmålet er om partierne uden om Socialdemokratiet kan lægge samme pres på regeringen?Taktik, spild af tid eller politisk drilleri i demokratiets tjeneste “Det er i og for sig ingen overraskelse, at det her forslag kommer med denne her regering, for socialdemokraterne har hele tiden sagt, haft den holdning.” – Det overraskende er at det kommer selvom de ved at de er i mindretal på det her felt, ” siger Peter Bendix Pedersen, formand for FriskolerneOg i mindretal det er Socialdemokraterne. Her afviser et flertal i Folketinget nemlig regeringens forslag om at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent for de frie og private grundskoler, fuldstændig som de gjorde under valgkampen. “Vi er meget imod den hensigt. Der skal ikke spares på de frie skoler, så det bliver en skole kun for de velhavende,” siger Radikales friskoleordfører, Marianne Jelved, til Altinget.I stedet vil Radikale sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre bakke op om Liberal Alliances beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fastholde den nuværende koblingsprocent på 76 procent.”Beslutningsforslaget skal skabe ro om koblingsprocenten,” siger Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, til Altinget.Hos friskolerne stiller Peter Bendix Pedersen sig afventende “Man kan spørge sig selv, om det her er udtryk for drilleri eller spild af tid tid i demokratiets tjeneste, for alle ved, at socialdemokraterne er i mindre tal ift denne holdning,” siger han.Men hvorfor holder Socialdemokraterne så stædigt fast ved at sænke koblingsprocenten, selv det er helt tydeligt er i mindretal? I følge Peter Bendix Pedersens er der tre grunde til denne stædighed
- Socialdemokraterne skal jo kunne anvise, hvor de får 300 millioner kr. fra til at styrke folkeskolen kommer fra
- Det er en del af et ideologisk korstog mod fri- og privatskolerne
- Det er et taktisk spil, der skal indgå i en politisk studehandel
“og så må vi ser, hvor koblingsprocenten ender,” siger Peter Bendix Pedersen.
Fakta om Koblingsprocenten og FriskolerKoblingsprocenten er betegnelsen for den del af udgifterne til en elev i en friskole, som staten dækker. Det nuværende niveau betyder, at privatskolerne og friskolerne modtager 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte. Den resterende del betales af forældrene selv.Det er regeringens ambition at hente 300 millioner til at styrke folkeskolen ved at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent fra 2021. Fra samme år vil regeringen oprette en ny pulje på 75 millioner, der skal friholde skoler i yderområder og skoler med en høj andel af socialt udsatte børn fra at blive ramt at det lavere tilskud.
- Antal grundskoler: Der er i alt 553 friskoler/private grundskoler i Danmark og 1.083 folkeskoler.
- Andel elever: 18% af eleverne i den danske grundskole går i dag i friskoler/private grundskoler. Det svarer til cirka 121.000 elever. Til sammenligning går cirka 540.000 elever i folkeskolerne.
- Klassekvotient (gns.) Friskoler/private grundskoler: 19 elever Folkeskoler: 21,5
- Skolestørrelse (gns.) Friskoler/private grundskoler: 218 elever pr. skole Folkeskoler: 498 elever pr. skole
- I gennemsnit sparer kommuneren omkring 30.000 kr pr barn. Det skyldes bl.a. at kommunerne betaler mindre til staten pr barn, der vælger en friskole end det koster dem at have et barn i en almindelig folkeskole.”
- Undervisningen i friskolerne skal ”stå mål med undervisningen i folkeskolen” Friskoleloven bestemmer, at undervisningen i friskolerne ”skal stå mål med undervisningen i folkeskolen”. Det betyder, at en elev i en friskole eller privat grundskole skal have mindst de samme kundskaber efter endt skolegang, som hvis eleven havde gået i en folkeskole.
Kilder: Interesseorganisationen Friskolerne, Regeringens Finanslovsudspil
Læs i øvrigt: Friskolers markedsandel er vokset
