Friskolernes markedsandel er vokset

Del artiklen:
(Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Venstre og Socialdemokratiet er i infight om, hvor meget offentlig støtte der skal være til Danmarks over 500 friskoler. Debatten om de danske friskoler versus folkeskolerne har fået en plads i valgkampen

I de seneste år har flere og flere forældre valgt friskoler, hvilket Socialdemokratiet mener, er gået ud over folkeskolen, men kan man egentligt sige det?

En friskole er i udgangspunktet en privat eller selvejende grundskole, der tilbyder undervisning af børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. Det er et alternativ til folkeskolen, som er kommunal. Friskolerne fungerer under friskoleloven og kan basere sig på andre værdier end folkeskolen, hvis de ønsker det. Rudolf Steiner-skoler, muslimske friskoler og grundtvigianske skoler er blandt eksemplerne.

Hvordan har markedsudviklingen været mellem friskoler og kommuneskoler?
  • I 2010 var der 507 friskoler. I 2018 var det tal steget til 558 friskoler i Danmark. Altså en stigning med 10 %
  • I 2010 var der 1242 kommuneskoler. I 2018 var det tal faldet til 1082 folkeskoler i Danmark. Altså et fald på ca.13 %
  • I 2010 var der 573.835 elever i kommuneskolerne. I 2018 var tallet faldet til 536.312. Et fald på 6,5 %
  • I 2010 var der 98.380 elever i friskolerne. I 2018  var det tal steget til 121.467. En stigning på ca 23 % i antal elever
  • I 2010 var udgifterne til folkeskolen 44,4 milliarder kroner og udgiften til friskoler 3,4 milliarder kroner. Eller godt 7 % af de samlede udgifter til skoleområdet
  • I 2017 var udgifterne til folkeskolen på 42,7 milliarder kroner, mens støtten til friskoler var på 6,6 milliarder kroner. Eller en markedsandel på godt 13 % af de samlede udgifter til skoleområdet.
Friskolernes markedsandel er steget og kommuneskolerne er blevet mere effektive i konkurrence med det private

Ser man på markedsandelen hvad enten det handler om elever eller økonomi, så er friskolernes markedsandel steget.

I antal af elever er friskolenenes markedsandel steget med 1 % fra 17 – 18 %  i perioden, medens de økonomisk har haft en vækst på næsten 50 % fra 7 % af marked til 13 % i 2018.

Den markante økonomiske stigning i markedsandelen  hænger bl.a. sammen med at Koblingsprocenten – støtten til friskoler per elev i procent af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev  er steget fra 2014 med hele 5 % og ligger nu på det niveau man havde i perioden 1995 – 2010.

Grundlæggende kan man sige, at stigningen i antallet af friskoler var meget mindre end faldet i kommuneskoler. Dette kunne indikere at kommunerne i perioden har nedlagt en del skoler ikke fordi det private har udkonkurreret dem, men fordi det  også var nødvendigt af andre hensyn fx. En effektiv økonomisk skoledrift

Kilder: Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik, Politiken Skoleliv og ritzau