Frederiksen fastholder besparelser på konsulenter

Del artiklen:
Mette Frederiksen fastholder fokus på effektivering i den offentlige sektor ved at skære i konsulentforbruget, selvom forslage tikke er direkte omtalt i regeringsforhandlingerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fastholder plan om at finde store beløb til offentlig velfærd ved at skære i det offentliges forbrug af konsulenter på trods af, at forsalget ikke er omtalt med et ord i aftalen mellem de fire partier.

Af Arne [email protected]

Socialdemokratiets højt profilerede forslag om at spare tre milliarder på konsulenter er ikke omtalt i aftalen, men Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen fremhævede alligevel forslaget på et pressemøde i nat.

“Så er der også et spor, der handler om, at bruge pengene bedre i den offentlige sektor. Der vil vi eksempelvis gerne skære ned på brugen af konsulenter,” sagde hun.

En klar indikation af, at forhandlerne fra KL og Danske Regioner godt kan forberede sig på det tema i økonomiforhandlingerne. En kendt strategi er, at kommunerne og regionerne presser regeringen ved at pege på statens forbrug af konsulenter, og derfor kan embedsmændene i statsadministrationen også godt forberede sig på, at de også skal levere en betydelige besparelse på området.

Og besparelsen kan hurtigt blive meget kraftig på enkelte områder, fordi en stor del af udgiften til konsulenter vedrører områder, som ingen vil beskære. Det gælder eksempelvis  konsulentydelser  på børneområdet eller til udgifter til bistandsadvokater til ofre for kriminalitet.

Kommuner vil fortsat blive udsat for krav om effektiviseringer

Hvis nogle landets kommunale politikere og embedsmænd have håbet, at tiden med effektiviseringskrav fra regeringen er slut, så er aftalen en skuffelse.

Selvom det kun fylder en linje, så står det meget klart, at “en ny regering [vil] gennemføre omprioriteringer indenfor det offentlige forbrug”.

Og der kan hurtigt komme pres på kravet om effektiviseringer for at finansiere de mange ønsker og løfter om bedre velfærd.

Årsagen er, at regeringen har få andre muligheder end effektviseringer for at finansiere øget velfærd. Det skyldes, at det økonomiske råderum reeelt allerede er brugt blot til at dække uændret velfærd til de mange ekstra børn og ældre. Samtidig sætter både kravet om stigning i arbejdsudbuddet og radikale modstand snævre grænser for finansieringen via nye skatter.

Den sidste mulighed for at finansiere de fire partiers mange drømme og løfter om bedre velfærd er effektiviseringer. Aftalen er ikke særlig specifik på området, udover at der traditionen tro er et afsnit om om færre regler og mindre bureaukrati.