Del artiklen:
Foto: Kvie Sø Efterskole
En gruppe ildsjæles plan om en selvejende efterskole, der er specialiseret i udviklingshæmmede unge løb ind i markedskræfternes mest indflydelsesrige spiller –  Banken – De fik kort tid til at skaffe både flere penge og flere elever, men så aktiverede de netværket.
Der var ellers stor glæde, da Varde Kommune og bestyrelsen for Kvie Sø Efterskole i 2018 indgik aftale om køb af Tiphedevej 17 i Ansager, hvor der indtil december 2017 var Døgninstitution. Planen var at etablere en selvejende efterskole vest for Storebælt, der er specialiseret i udviklingshæmmede unge med svære indlæringsvanskeligheder. For eksempel elever med Downs Syndrom eller autisme.
Bankens krav er helt i overensstemmelse med aftalen

Det er en gruppe frivillige, som er i gang med at omdanne den tidligere døgninstitution til en efterskole. En opgave som har vist sig at kræve en del ombygning og istandsættelse.

Det har hele tiden været et vilkår, at vi skulle finde et beløb svarende til 30 % for et banklån på ca. 9 mill. kr., men opgaven udviklede sig oplyser forstander Lars Holm og dermed kravet om egen finansiering. Der er altså rationel set ikke noget mærkeligt i at banken har ønsket, at vi skulle skaffe ekstra økonomisk garanti og flere elever, forklare Forstander Lars Holm.

I håb om at skaffe de flere penge har Kvie Sø Efterskole bl.a. lavet en låneforening, hvor man kan låne efterskolen pengene i en femårig periode, men allerede efter èn ugen var pengene fundet, oplyser forstander Lars Holm.

Næsten ingen skole tilbud af denne karakter til unge udviklingshæmmede

-Vi har oprettet skolen fordi der er alt for få tilbud, hvor unge udviklingshæmmede har mulighed for at opdage, udvikle og opnå deres potentiale, lyder det fra Stine Tryk, der er næstformand i skolebestyrelsen og en af initiativtagerne.

I sagen om Kvie Sø Efterskole forholder det sig således, at der i Danmark kun er to af denne type efterskoler til et relativt stort optage felt. Alligevel har banken relativt sent i forløbet stillet yderligere krav. – Det er ikke usædvanligt at bankerne er lidt sene på det i den slags projekter lyder det fra flere selvejende institutioner på velfærdsområdet, som ikke ønsker at lægge navn til. – Bankerne ser på os som enhver anden forretning, hvor man “bare” kan gå til en investor, som med udsigt til afkast stiller flere midler til rådighed. Lyder det – men selveje er jo indbegrebet af none-profit, så her er finansieringsvejene lidt anderledes.

Planen var at åbne skoledørene til Kvie Sø Efterskole til august og det er den fortsat i følge forstander Lars Holm, der tiltrådte i begyndelsen af maj. Vi har nemlig nu alle de elever der i følge banken er nødvendigt for at starte næste skoleår.

Transformation af civilsamfundet: Kvie Sø Efterskole et eksempel på at ildsjælene skifter profil i disse år
Civilsamfundet er i forandring. Fortidens hattedamer er ikke dem vi ser når der etableres nye tilbud til samfundets svageste. Det er ofte mennesker med selvstændige karriere og et bredt spænd i kompetencer. Sådan forholder det sig også, når man ser på bestyrelsen og ildsjælene bag Kvie Søe Efterskole. De lader sige ikke slå ud af bankens nej, men aktivere netværket og de ved hvordan de skal markedsføre sig.
Crowdfunding et alternativ til den traditionelle finansiering
I eksemplet med Kvie Søe Efterskole ser vi at civilsamfundet følger med tiden og anvender Crowdfunding, hvor man ved hjælp af sit netværk rejser penge til sit projekt. I stedet for at lade banker, og puljeansvarlige i det offentlige bestemme, om ens projekt skal blive til noget, spreder man  sin idé via netværket og lader det være op til venner, familie, kollegaer og netværks netværk, om projektet skal blive en succes. Ildsjælene tager på den led sagen i egen hånd og rejser midler til deres idé, hvor alle interesserede kan hjælpe projektet ved at donere små eller større beløb.

Crowdfunding kan oversættes til netværksfinansiering, og er et alternativ eller supplement til den mere formelle og traditionelle finansiering, der vinder frem. Man kan i den sammenhæng spørge sig selv om modellen på sigt kan have en disruption-effekt på bank og pengeinstitutter.

Kilder: DR Syd, Jyske Vestkysten og Kvie Sø Efterskole