Skip to main content

Af Søren Andersen, direktør for Attendo DanmarkForbundsnæstformand i FOA Thomas Enghausen argumentere i en pressemeddelelse for, at offentlig omsorg er en bedre løsning end privat. Udgangspunktet er en konkurs på et friplejehjem i Vejle kommune.

Borgernes frie valg må vige, fordi private konkurser giver udfordringer for kommuner og medarbejdere, må man forstå. For at underbygge sit argument fremhæver Thomas Enghausen, at der i det seneste årti har været 58 konkurser blandt private hjemmeplejeleverandører, og at tendensen nu breder sig med konkurs nummer to på et friplejehjem.  

Men hvad har historiske hjemmeplejekonkurser med konkursen af et friplejehjem at gøre?

For mig at se er det som at blande pærer og bananer. Vilkårene for at drive hjemmepleje under en frit-valgs-ordning og bygge og drive friplejehjem er meget forskellige.

Mit budskab er, at man sagtens kan bevare borgerens frie valg og samtidig hindre konkurser. På hjemmepleje er konkurserne allerede reduceret dramatisk af nye soliditetskrav, og på friplejeboligområdet kan man også med fordel stramme de økonomiske krav.  

Som friplejeboligoperatør gennemgår man en godkendelsesproces for hvert enkelt friplejehjem, denne proces indeholder dog ikke nogen eksplicitte krav til økonomisk soliditet, hvilket kan undre.  

Inddrag andre parametre end profit/non profit

Begge konkurser på friplejeboligområdet er sket i non profit organisationer, der pr definition er mere sårbare overfor problemer, da de hverken har skatteborgerne eller aktionærer i ryggen.  

Når man samtidig, som det er tilfældet ved konkursen i Vejle, organiserer hvert enkelt plejehjem i et selvstændigt selskab, kan problemer på et plejehjem, ikke rettes op ved støtte fra andre plejehjem i en koncern. Non profit lyder tiltalende, men det kommer med en pris.  

Som udgangspunkt kan man opføre et friplejehjem, hvor man ønsker det, men i praksis styrer kommunerne det ofte via planloven, og her oplever vi som kommerciel operatør med jævne mellemrum, at kommunen ønsker en non profit operatør. 

Der kan med fordel inddrages andre parametre i beslutningen om operatør end profit/non profit, eksempelvis økonomisk soliditet, eller om operatøren giver fortrinsret til bestemte persongrupper, således at det frie valg reelt begrænses. 

Risiko for flere konkurser

Desuden kan den enkelte kommune med fordel se på om beregningen af egne omkostninger ved plejehjemsdrift trænger til et eftersyn. På landsplan svinger taksterne mellem 1.100-2.000 kr pr døgn. Dette er næppe alene et udtryk for forskelle i serviceniveauet.

Senest i 2025, skal friplejehjem, der er bygget før 2015 skifte fra national afregningstakst til en takst som enten friplejeleverandøren selv beregner og opnår enighed med kommunen om eller overgå til beliggenhedskommunens takst jf. bl.a. §32 i lov om friplejeboliger.

VIVE`s evaluering af den såkaldte nye takstberegningsmetode viser, at de fleste leverandører ender med at blive afregnet efter den takst beliggenhedskommunen beregner.

Det er her jeg bekymres for, at hvis der ikke sker en genberegning af kommunernes omkostninger inden 2025, hvor man lukker en stor del af spændet mellem de 1.100-2.000 kr. pr døgn, tror jeg ikke vi har set de sidste konkurser.   

Ny vejledning kan sikre et fælles billede

Inden 2030 skal der bygges cirka 200 nye plejehjem for at følge med demografien, lige nu bliver der bygget meget få, og med en tid fra beslutning til åbning på 3-4 år, haster det med at komme i gang. Der er tale om en massiv milliardinvestering. 

Årsagen til at kommunerne ikke bygger er ofte, at de er presset på anlægsrammen, og årsagen til at private operatører ikke bygger, er oftest døgntaksten. Operatørerne kan ikke sende regningen for merforbrug til skatteborgerne, og er nødsaget til at sikre at taksten er korrekt fra starten.  

Det er mit håb, at den nyligt udsendte vejledning fra KL til beregning af friplejeboligtakster kan sikre et fælles billede af den økonomiske virkelighed på plejeområdet, så vi kan komme i gang med at opføre nye plejehjem.  

I forhold til omkostningen ved friplejehjem, så skal de afregnes med den takst leverandøren og kommunen er kommet frem til jf. KL`s nye vejledning, og genererer de så overskud, så skal der betale skat, hvorved friplejehjem bliver billigere for det offentlige end at drive plejehjem selv.  

Så budskabet herfra til regeringen er, at krav til økonomisk soliditet og korrekt takstberegning er det der skal til for at sikre frit valg og stabilitet på ældreområdet. På den måde gælder det frie valg både de ældre der kan vælge mellem forskellige plejehjem, og FOA´s medlemmer der får mulighed for at vælge den arbejdsgiver der tilbyder de bedste vilkår.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply