Skip to main content

Fire af landets største tandlægekæder, der tilsammen dækker over mere end 129 klinikker og 2000 medarbejdere har stiftet brancheforeningen Dansk tandsundhed. Det fremgår af en pressemeddelelse. 

” Vi behandler knap hver tredje af landets patienter i tandlægekæderne, og derfor kan vi netop bidrage med faktabaserede indspark til, hvordan vi skaber en bedre tandsundhed for alle, naturligvis med forebyggelse som omdrejningspunkt”, siger Jens Mondrup, bestyrelsesformand i Dansk Tandsundhed

Den nye brancheforening får hovedsæde på Børsen under Dansk Erhverv og har til sigte, at skabe et større politisk fokus på debatten om tandsundhed i Danmark og det er der behov for, mener man.

Tandlægedækningen en udfordring for både unge og ældre

Det har vist sig, at halvdelen af de unge ikke får valgt privat tandlæge, inden de overgår til voksentandplejen. OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvorledes finansloven for 2022 udvider den gratis frit-valgs-ordningen for de unge, hvor der kan vælges mellem offentlig eller privat, men Tandlægeforeningen for de offentlige tandlæger havde helst set, at tilbuddet blev forankret i privat regi.

Men det er ikke kun på ungeområdet, at Danmark har en udfordring.

”Selvom danskernes tandsundhed over de sidste 30 år er blevet bedre, så får vi stadig store udfordringer på grund af de demografiske ændringer. Der bliver flere ældre patienter og de lever længere, hvilket naturligvis er positivt. Men det øger behovet for, at vi kan levere den rette specialiserede behandling, og det halter vi på i modsætning til vores nabolande.” siger Jens Mondrup.

Han så gerne, at man fik en løsning på begge udfordringer og gerne i form af en ny plan.

Fokus på uddannelse og yderområder

Ifølge Jens Mondrup ser Dansk Tandsundhed også andre debatter, der kan bidrage til at løfte danskernes generelle tandsundhed. For selvom sundhedspolitik er omdrejningspunktet, ønsker foreningen også at blande sig uddannelsesdebatten, da der er stort behov for flere tandlæger i Danmark. 

Sundhedsstyrelsen udgav den seneste tandplejeprognose i 2019 og ifølge den forventes et fald i antallet af beskæftigede tandlæger på hele 355 frem mod 2030. En problemstilling som man er helt opmærksom på Dansk Tandsundhed.

”Vi har vidst i de seneste 15 år, at der vil være voldsom mangel på både tandlæger og tandplejere i 2030, så det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved. Der er flere håndtag, man kan dreje på, men vi ser først og fremmest et øget optag på tandlægeuddannelsen som en mulighed” siger Jens Mondrup.

I den sammenhæng kunne man godt tænke sig, at der blev oprette en filial af uddannelsen på SDU i Odense, ”så vi kan få sikret en fødekæde til klinikkerne i yderområderne. Vi er i hvert fald helt åbne for at drøfte nye løsninger”, siger Jens Mondrup.  

Han peger dermed ind i nogle af de udfordringer. der også findes ift, at få tilstrækkeligt med praktiserende læger i udkantsområderne.

Vil ikke være kompromisløs

Men skal den nye brancheforening være endnu en terrier, der kæmper for sine særstandpunkter?

Selvom Dansk Tandsundhed går efter at sætte en offensiv dagsorden, lægger Jens Mondrup vægt på at foreningen går målrettet efter at være en konstruktiv aktør i sundhedsdebatten:

”Tandsundhed er vores absolutte fokus, og derfor er det vigtigt, at vi kan tale med alle om det. Derfor kommer vi ikke til at have en kompromisløs tilgang til debatten, men satser udelukkende på konstruktiv dialog, der skal munde ud i konkrete forslag til at styrke danskernes tandsundhed” siger Jens Mondrup.

Du finder den nye brancheforening her.

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply