I Jammerbugt Kommune sættes priserne på hjemmepleje op med mellem 20 og 30 procent afhængig af, hvilken ydelse det drejer sig om, det fremgår af et referat i fagudvalget fra september. Timepriserne er nu over 500 kr. i timen.
Det har nemlig vist sig, at kommunen i flere år har anvendt brugertidsprocenten (BTP) som et kunstgreb, der har holdt priserne nede. Det er sket ved, at kommunen har lagt en unaturlig høj brugertidsprocent (BTP) på 74 % ind i sine prisberegninger. (Læs om BTP i bunden af artiklen)
Sagen er interessant, fordi Vestre Landsret sidste sommer afgjorde, at nabokommunen Brønderslev Kommune skal betale fem mio. kr. til en privat leverandør af hjemmepleje, netop fordi kommunens timepris gennem fem år havde været for lav og man samtidig havde lagt en for høj BTP til grund for de kommunale prisberegninger.
”Dette forhold er den største enkeltstående årsag til de aktuelle budgetoverskrivelser,” skriver Vestre Landsret i sin sagsfremstilling, hvor man gennemgår sammenhæng mellem BTP og timepris.
Når en kommune lægger budget for hjemmeplejen og beregner timepriserne, indgår brugertidsprocenten som en vigtig faktor. Det er populært sagt den tid, hjælpen er hos borgeren
Dansk Erhverv bider kommunen i haserne
Tilsvarende Brønderslev Kommune oplevede man i Jammerbugt Kommune problemer med at overhold budgettet. Ifølge formanden for social- og sundhedsudvalget, Ib Nellemann (V).
”Vi opdager, at økonomien skrider, og så bliver der lavet nye dybdegående beregninger, ” siger han til Kommunen.dk
Hos Dansk Erhverv kender man til sagen fra Jammerbugt Kommune.
”Vi har flere gange skrevet til kommunen og gjort opmærksom på, at kommunens prisberegninger ikke holdt. Det er derfor godt, at det ser ud til at de har lyttet til os, men vi kommer fortsat til, at bide dem i haserne og følge sagen nøje, for sagen er næppe slut med, at de sætter timepriserne op,” siger markedschef, Morten Jung i Dansk Erhverv til OPS-Indsigt.
Men er det lovligt?
Man må tro, at Jammerbugt Kommune ved, at Dansk Erhverv ikke så let vil give slip på sagen, for ikke nok med at kommunen har besluttet sig for at hæve timepriserne, så efterbetaler de også de private leverandører godt 800.000 kr. for perioden fra 1. januar 2022 og frem, til sommerferien.
Det siger noget om kommunens vurdering af sagen, for lovgivningsmæssigt er kommunen ikke forpligtet til at efterbetale leverandørerne, når de regulerer i priserne. Det fremgår bl.a. af Brønderslevsagen.
”En ting er om det er rimeligt, noget andet er om man må,” siger professor Per Nikolaj Bukh, der ekspert i økonomistyring ved Aalborg Universitet med henvisning til om kommunen rent faktisk har hjemmel til at foretage efterbetalingen.
OPS-Indsigt har henvendt sig til Jammerbugt Kommune, for bl.a. at få en kommentar til, hvorvidt kommunen har overvejet om det er lovligt at efterbetale leverandørerne, men det har ikke været muligt inden redaktionens slutning.
Forskel på Brønderslev og Jammerbugt
I Brønderslev Kommune var der, som nævnt, også problemer med at overholde budgettet, men der er ifølge Per Nikolaj Bukh flere momenter i Brønderslevdommen, som ikke er til stede i Jammerbugtsagen.
”Brønderslevsagen er markant anderledes ved, at revisionsfirmaet PWC har foretaget en beregning, hvor man i Jammerbugt ligesom pludselig konstatere det. I Brønderslev havde kommunen fået en henvendelse fra leverandøren. Det vil sige i Brønderslev Kommune var man vidende om, at der var noget galt, men man havde afvist det,” siger Per Nikolaj Bukh.
Revisionsselskabet PWC havde nemlig regnet sig frem, at den faktiske BTP-procent for Brønderslev var 46,6, mens kommunen havde budgetteret med 53,3 og i Jammerbugt ser det ud til, at man har lyttet til Dansk Erhverv, for man skruer ned for brugertidsprocenten. (Se om brugertid og vejtid i bunden af artiklen)
Urealistisk brugertidsprocent
Men hvor man i Brønderslev havde et BTP-grundlag for priserne på 53,3 %, så har man i Jammerbugt i årevis haft en BTP-procent der er godt 20 pct. højre – nemlig 74%.
Det er en helt vanvittigt urealistisk høj brugertidsprocent, fastslår Per Nikolaj Bukh, og han tror heller ikke på den nye. Kommunen er muligvis presset af Dansk Erhverv, men man har kun skruet BTP-procenten ned med små 7 procentpoint, fra 74 til 67 i BTP-procent.
”Jeg tror ikke rigtig på den nye procent. Det er en meget høj procent og jeg har svært ved at se, at den kan holde. Man skal nemlig her tænke på, at Jammerbugt er jo ikke geografisk at sammenligne med Vejle midtby, siger Per Nikolaj Bukh til OPS-Indsigt.
Dermed henviser han til, den tætte sammenhæng, der er mellem brugertidsprocenten og hjemmehjælpernes vejtid mellem de enkelte borgere.
Per Nikolaj Bukh peger på, at det vil være fornuftigt, hvis Jammerbugt Kommune går i gang med at lave en mere præcis beregning og undersøgelse af brugertidsprocenten.
”Det kræver naturligvis, at man har adgang til de nødvendige data, i form af fx data på både visiterede ydelser og leverede ydelser, ellers kan det godt blive et større arbejde at fremskaffe dem. Men når man har dem, så får kommunen også et redskab, hvor de kontinuerligt kan følge op på om der er sammenhæng mellem det budgetterede og det faktiske resultat,” siger Per Nikolaj Bukh.
Kort om brugertid, vejtid og fremmødetid
Når Per Nikolaj Bukh peger på, at Jammerbugt Kommune kan have gevinst af en BTP-undersøgelse af hjemmeplejen er det fordi, der findes værktøjer udviklet af KL og Socialstyrelsen, som faktisk giver kommunen en mulighed for at blive klogere på, hvordan den bruger den tid medarbejderne møder på arbejde. Altså afdække den reelle brugertidsprocent og dermed kunne fastsætte retvisende priser.
BTP-procenten er her en central nøgle, der angiver den ”direkte brugertids andel”, dvs. den andel af tid som de kommunale medarbejdere anvender i borgernes hjem ud af deres samlede fremmødetid. Fremmødetiden er altså den del af medarbejdernes arbejdstid, hvor de faktisk er på arbejde. Ferie, sygdom mv. indgår ikke i fremmødetiden. ( Se illustration)
Lavpraktisk kan man sige, at hvis den del af fremmødetiden, hvor hjælperen er hos borgeren, er høj, altså har en høj BTP-Procent (over 60%), så skal hjælperne være meget effektive og løbe stærkt mellem borgerne (reducere i vejtiden) og skrue ned på, antallet af møder, dokumentation og faglig sparring, som udgør de andre dele af fremmødetiden. (Indirekte tid, kvalifikationstid mv.)Det er her man som kommune skal være opmærksom på, hvor realistisk det er at have en brugertidsprocent over 60. OPS-Indsigt har ved udarbejdelsen af denne artikel talt med fem kommuner. Ingen har en brugertidsprocent på over 55.
Links til modeller og vejledninger fra Socialstyrelsen og KL herunder
Vejledningsmodel til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i ældreplejen.
Excel model til beregning af brugertidsprocenter i hjemmeplejen
