Antallet af kommuner, som har enten planer om etablering af friplejehjem eller planer om at afsøge muligheden nærmere, stiger. Det kan vi bl.a. se, når vi sammenligner tal fra undersøgelser af kommunernes budgetaftaler for 2022 og 2023, foretaget af Dansk Industri.
Heraf fremgår det, at 24 kommuner inden for de seneste tre år har nedfældet deres interesse for friplejehjem i deres budgetaftaler.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, at 13 kommuner i deres budgetaftale for 2022 udtrykte en interesse for friplejehjem eller, andre driftsformer. Det tal er nu steget til 17 kommuner.
Læs også: Friplejehjem er blevet en del af flere kommuners budgetaftaler
De regionale tendenser viser, at det særligt er kommunerne i hovedstaden og på Sjælland, der viser interesse for friplejehjem. Eksempelvis i Vallensbæk Kommune, hvor et friplejehjem forventes at åbne allerede i 2024. (Se kort længere ned i artiklen)
I Dansk Industri glæder branchedirektør Jakob Scharff sig over udviklingen.
”Det er virkeligt glædeligt, at så mange kommuner vil løse de store udfordringer om stram økonomi og mangel på medarbejdere gennem et stærkere offentlig-privat samarbejde. For eksempel et tættere samarbejde om etablering af nye friplejehjem,” siger han i en kommentar.
Flere potentielle grunde til interessen
Det er ikke til at sige om den stigende interesse for friplejehjem er et udtryk for en begrænset kommunal anlægsramme, et politisk ønske om at give borgerne flere valgmuligheder, eller fordi ældrebefolkningen over 80 år er stærkt sigende.
På ganske få år, fra 2020 og frem til udgangen af 2022, har vi ifølge Danmarks Statistik fået over 20.000 flere ældre over 80 år. Det giver potentielt kommunerne et ekstra pres på plejehjemsefterspørgslen svarende til ca. 25 ekstra plejehjem.
Tallene skal ses i perspektiv af, at tilvæksten af ældre endnu ikke er toppet. I 2020 vurderede Danmarks Statistik, at vi i 2030 ville have ca. 160.000 flere ældre over 80 år og denne del af befolkningen ville gå fra at udgøre 5 pct til 7 pct af befolkningen.
Flere kommuner falder tilsyneladende fra
Men selv om antallet af kommuner som interesserer sig for friplejehjem stiger, så viser vores gennemgang af de tre sidste års budgetaftaler (2021 – 2023) og Dansk Industris undersøgelse, at der er en lang række kommuner som synes at falde fra i processen, hvis man alene forholder sig til budgetaftalernes skrevne ord. (se Kort)
Hele syv kommuner ud af de 13 kommuner, der sidste år viste interesse for friplejehjem i deres budgetaftaler, skriver intet om friplejehjem. – Og det er ikke fordi de i mellemtiden har bygget et friplejehjem.
Til gengæld er der kommet 11 nye kommuner, som har skrevet friplejehjem ind i budgetaftalerne, som noget der enten skal undersøges eller ønskes bygget. (Artiklen fortsætter under kortet)
Den politiske proces tager tid
Endelig er det interessant at iagttage, at seks ud af de 24 kommuner som de senere år har vist interesse for friplejehjem, har skrevet om det i flere år uden at der egentlig sker noget.
Det drejer sig bl.a. om Solrød og Lyngby-Taarbæk Kommuner, hvor det i Lejre og Vallensbæk ser ud til, at man efter flere års proces vil får et friplejehjem inden for de næste år.
Hvis man alene tager budgetaftalernes data som et udtryk for, hvor lang tid den politiske proces kan tage i en kommune, når man skal beslutte sig for et friplejehjem, så tyder meget på, at der ikke går under to år.
Om data i denne artikel:
Denne artikel har alene fokus på potentielle muligheder for friplejehjem, hvor man endnu ikke er i byggefasen og hvor muligheden er nævnt i kommunens budgetaftale.
Derfor kan den opmærksomme læser godt savne navne på kommuner, hvor byggeprocesser ifb med friplejehjem allerede er i gang.
Det drejer sig bl.a. om, som Nyborg, Vordingborg, Greve, Sorø og Helsingør.
Denne artikel er baseret på data fra dels Dansk Industris undersøgelser, dels egne undersøgelser og gennemgang af budgetaftaler, samt aktindsigt i efteråret 2022 hos Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
