Statslige og private investeringsmidler går nu sammen om at tilføre europæiske forsvarsvirksomheder ny vækstkapital via den europæiske forsvarsfond – DTCP Defence Fund I.
Det har desuden den effekt, at som følge af investeringens størrelse etablerer fonden nordisk hovedsæde i København, fremgår det af en pressemeddelelse.
Mere konkret fordeler investeringen sig således, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, investerer 500 mio. kr. og pensionsselskabet Danica investerer 375 mio. kr. fremgår det af pressemeddelelsen.
De to danske investorer skyder dermed tilsammen 875 mio. kr. ind i fonden, som i den aktuelle kapitalrunde har rejst i alt 3,4 mia. kr.
For EIFO er investeringen på en halv milliard kroner den største forsvarsinvestering i fondens historie og for Danica er der ligeledes tale om selskabets største investering i unoterede forsvarsvirksomheder.
Kapital til opskalering
Fonden skal investere i europæiske vækstvirksomheder, som udvikler teknologi til forsvar, sikkerhed og kritisk infrastruktur. Det gælder blandt andet kunstig intelligens, droner, autonome systemer, cybersikkerhed, satellitter, sikker kommunikation og avanceret produktion. Flere af teknologierne kan anvendes både militært og civilt.
Baggrunden er ifølge investorerne, at mange europæiske teknologivirksomheder mangler kapital, når de skal bevæge sig fra produktudvikling til storskalaproduktion og international vækst.
“Der er stort behov for risikovillig kapital til europæisk forsvarsteknologi, hvis vi skal holde flere virksomheder på kontinentet,” lyder det fra EIFOs administrerende direktør, Peder Lundquist.
Han fremhæver samtidig etableringen af et dansk hovedkontor:
“Det glæder mig, at DTCP etablerer sig med nordisk hovedkontor i Danmark og dermed kommer helt tæt på danske virksomheder.”
DTCP forventer at åbne kontoret i København i første halvår 2027. Hensigten er at knytte fondens kapital, kompetencer og internationale netværk tættere til danske virksomheder og forskningsmiljøer.
Offentlig og privat kapital mødes
Hvor EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut med fokus på investering af statslige midler i både økonomiske og samfundsmæssige formål, investerer Danica derimod pensionskundernes midler.
Pensionsselskabets administrerende direktør, Mads Kaagaard, beskriver forsvarsteknologi som “et marked med strukturel vækst grundet Europas og NATO-landenes oprustning, der kan give afkast til kunderne”.
“På samme tid er investeringen med til at understøtte vigtige samfundsbehov for styrket sikkerhed, vækst og modstandsdygtighed i Danmark og Europa,” siger han.
Samarbejdet viser dermed, hvordan staten forsøger at mobilisere privat pensionskapital til et område, der både har kommerciel og sikkerhedspolitisk betydning.
Tre fjerdedele skal investeres i Europa
Mindst 75 pct. af fondens investeringer skal placeres i Europa. Den resterende kapital kan investeres i andre NATO-lande og nære allierede, hvis teknologierne er strategisk relevante for Europas forsvar, samarbejdsevne eller kritiske forsyningskæder.
Fonden forventer at investere i 20-25 virksomheder.
Den har allerede placeret kapital i norske Six Robotics, som udvikler software til koordinering af ubemandede systemer og dronesværme, og britiske Kraken Technology Group, der udvikler ubemandede maritime platforme.
EIFO deltog også direkte i investeringen i Six Robotics. Den norske virksomhed planlægger ifølge EIFO at placere en del af sine aktiviteter i Danmark.
Staten kan møde selskaberne som kunde
Investeringen rejser et principielt spørgsmål om statens forskellige roller på forsvarsmarkedet.
EIFO kan være med til at finansiere virksomheder, som senere bliver leverandører til Forsvaret, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse eller andre offentlige myndigheder. Staten kan dermed indirekte optræde både som investor, regulator og kunde.
Det er ikke offentliggjort, om EIFO og Danica får de samme økonomiske vilkår, hvordan investeringsbeslutningerne kontrolleres, eller hvor stor en del af fondens kapital der forventes placeret i danske virksomheder.
Det fremgår heller ikke, om etableringen af hovedkontoret i København er bundet til konkrete mål for danske investeringer, arbejdspladser eller samarbejder med forskningsmiljøer.
De oplysninger bliver centrale for vurderingen af, hvad staten får ud af sin investering ud over det mulige finansielle afkast.
