De seneste 15 år er ældrebefolkningen over 80 år steget med over 100.000, samtidig er antallet af plejehjemspladser ifølge Danmarks Statistik og Plejehjemsoversigten faldet med mellem 6 og 7 pct.
Det har givet anledning til en lang række artikler om behovet for plejehjem herunder friplejehjem på OPS-Indsigt de seneste seks år, for ser vi frem mod blot de næste 5 år ventes antallet af ældre over 80 år at stige med 100.000 og denne gruppe af borgere er dem der har den største efterspørgsel på en plejehjemsplads.
Lige nu har vi på landsplan otte plus 80-årig per plejebolig et antal der i nogle kommuner som Vallenspæk er over 20, hvorfor de også er ved at få bygget et plejehjem i samarbejde med en friplejeleverandør.
Læs også: På under ti måneder har de indgået tre aftaler om friplejehjem
Manglen på plejeboliger er akut
Når Sweco Architects den 4. februar inviterer til salon om ”Fremtidens plejeområde – investeringer, barrierer og løsninger”, sker det på et tidspunkt, hvor presset på plejeboligområdet allerede er mærkbart i stort set alle kommuner.
Både her på OPS-Indsigt og på andre medier har eksperter, de seneste år estimeret antallet af nye plejeboliger i tusinder endda over 10.000 frem mod 2035 afhængigt af hvor meget man vægter forskellige faktorer, som sund aldring i beregningerne.
“Manglen på plejeboliger, friplejehjem og fleksible boformer er ikke længere en fremtidig udfordring – den er akut,” skriver markedsdirektør Mia Scheel i en mail til OPS-Indsigt forud for arrangementet.
Handler ikke alene om antal
Programmet samler både kommunale beslutningstagere, investorer og operatører. Blandt oplægsholderne er Lejre Kommunes vicekommunaldirektør Peter Olsen, friplejeoperatører som Altiden og OK-Fonden samt investorer og almene aktører som PensionDanmark og Boligkontoret Danmark.
På dagen stilles der skarpt på:
- hvordan den demografiske udvikling allerede har forandret behovene markant
- hvilke udfordringer kommunerne møder i deres planlægning
- hvad operatørerne efterspørger for at kunne levere kvalitet og stabil drift
- hvilke projekter – som eksempelvis Kong Gauers Gård – der lykkes, og hvorfor
- hvordan vi fremadrettet kan skabe rammer, der fremmer samarbejde og handling
Selv om begrebet friplejehjem ikke nævnes eksplicit i programmet, er to af operatørerne netop blandt de markante friplejeleverandører med hver deres ejerskabsprofil. (non profit og kommerciel)
Det peger på, at diskussionen om plejehjem ikke alene handler om kommunale løsninger, men om samspillet mellem offentlige, private og almene aktører.
Ifølge Mia Scheel er det ikke kun et spørgsmål om volumen, men om organisering og ansvar:
“Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor mange plejeboliger vi mangler, men hvordan de udformes, hvem der kan realisere dem, og hvordan kvalitet, værdighed og økonomisk bæredygtighed kan gå hånd i hånd,” lyder det fra hende.
Kommunernes begrænsninger
Programmet adresserer tydeligt behovet for samarbejde på tværs, så det bliver spændende at høre hvordan man på dagen forholder sig til centrale spørgsmål soml: hvordan kommunernes styring, planlægning og økonomiske rammer konkret påvirker mulighederne for friplejehjem og private investeringer.
Det er netop nu et åbent spørgsmål. Med nyvalgte byråd i alle 98 kommuner står mange kommuner foran strategiske valg på ældreområdet – både i forhold til kapacitet, organisering og brugen af eksterne aktører.
Som Mia Scheel selv formulerer det:
“Kommunerne har plejeforpligtelsen, men står ofte alene med komplekse opgaver og begrænsede rammer. Private og almene aktører kan bidrage med kapital, innovation og driftskompetencer, men møder ofte barrierer i form af regulering, usikkerhed og manglende koordinering.”
Arrangementet kan derfor læses som et forsøg på at åbne en diskussion, der i nogen tid har kørt i et relativt lavt gear, herunder hvilken rolle friplejehjem og private operatører kan få, når kommunerne skal omsætte demografisk pres til konkrete løsninger.
