Det er ikke mere end et år siden, at en række regionale udviklingsopgaver bortfaldt i forbindelse med sundhedsreformen. I regionerne er man på vej til at slippe dem, for som en udviklingsdirektør siger til Regional-Indsigt: “Ressourcerne forsvinder, men opgaven består.”
Statens skærerkniv har tidligere lukket eller fusioneret tværgående udviklings- og innovationsmiljøer i den offentlige sektor, som Dansk Design Center og MindLab, der netop skulle understøtte nytænkning på tværs af den offentlige sektor. Senest har vi været vidne til, hvordan CO-PI er blevet lukket med beskeden om at andre kan klare opgaven.
Læs også: CO-PI lukker: Stærke reaktioner fra arbejdsmarkedets parter
Resultatet er et vakuum. En stat, der styrer og effektiviserer – men sjældent følger udvikling til dørs. Og det vakuum har en politiker i Roskilde fået øje på.
En fælles motor for viden, erhverv og innovation
I et debatindlæg foreslår Lars Lindskov (M), medlem af Roskilde Byråd og Region Sjælland, at kommunen etablerer et nyt stående Erhvervs-, Forsknings- og Uddannelsesudvalg – en formel politisk “motor”, der samler kræfterne på tværs af uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og forskning.
“Vi mangler en fælles motor, der kan bringe kræfterne sammen og tænke på tværs,” skriver Lindskov.
Forslaget er ikke blot en organisatorisk finurlighed. Det er et bud på, hvordan kommuner kan institutionalisere offentlig-privat samarbejde (OPS) og innovation som en fast del af den politiske beslutningsstruktur – snarere end som midlertidige projekter.
Lindskov foreslår desuden, at det eksisterende erhvervsudvalg, i dag et §17,4-udvalg med repræsentanter fra erhvervsliv og uddannelser, videreføres som et rådgivende Erhvervsråd. For bl.a. at sikre forankring og input fra de aktører, der har praktisk indsigt, viden og erfaringer.
Dermed fastholdes partnerskabsmodellen, men kobles direkte til et stående udvalg med reel beslutningskompetence.
Lokal motor – samme sigte som CO-PI
Set i et bredere perspektiv er Lindskovs idé en kommunal pendant til de funktioner, staten og regionerne har lukket ned for.
CO-PI’s formål var netop at forbinde stat, regioner, kommuner og private aktører omkring innovationsprojekter. Regionernes udviklingsmidler og grønne partnerskaber havde samme logik: at skabe fælles fremdrift, hvor marked og forvaltning kunne mødes.
“Da sundhedsreformen fjernede regionens mulighed for at arbejde med klima, stod vi med en lang række klimaprojekter, som nu pludselig skulle lukke ned. Vi besluttede hurtigt, at det skulle gøres på en måde, så både medarbejdere og projekter kunne få en fremtid. Det er lykkedes for langt de fleste,” siger udviklingsdirektør i Region Midtjylland, Kim Kofod Hansen i en pressemeddelelse.
Blandt de seneste er Circular Economy Beyond Waste, som videreføres af Silkeborg Kommune, og biodiversitetsindsatsen, der er overdraget til Randers Kommune og Ferskvandscentret.
Innovationskraften vil rykke ned
Roskilde-modellen – hvis den bliver realiseret – kunne dermed blive et en potentiel hub for innovation på tværs i kommunen/kommunerne.
Det ville afspejle en bevægelse, hvor innovationskapaciteten i den offentlige sektor flytter nedad i systemet – fra stat og regioner til kommuner og lokale netværk.
Og hvor OPS-tænkningen i stigende grad kunne blive et værktøj til at forbinde viden, vækst og velfærd på tværs af traditionelle siloer.
Men kan kommunerne løfte det?
Spørgsmålet er naturligvis, om kommunerne har ressourcerne, mandatet og det politiske fokus til at drive udvikling på tvær i det omfang, staten tidligere gjorde.
Det kræver ikke bare struktur, men kultur:
- Evnen til at samfinansiere projekter mellem offentlige og private aktører.
- Et administrativt apparat, der kan understøtte innovationsprocesser og OPS-projekter.
- Og en politisk vilje til at tænke helheder i stedet for forvaltninger.
Her kan Roskilde-forslaget måske blive en lakmusprøve: Kan en kommune skabe en model, der binder erhverv, uddannelse og forskning sammen – og dermed kompensere for de statslige udviklingshuller – lokalt?
