Dronefeberen og krisekommunikationen ramte Danmark, da man i september observerede et ukendt antal flyvende objekter ved landets lufthavne og flere militærer instalationer.
Nu har den lagt sig lidt igen, men kan sagtens vækkes til live, for situationen er nemlig den, at man i Københavns Lufthavn er gået fra “køb, køb, køb” til “vent, vent, vent”.
Da Mette Frederiksen tidligere på året slog fast, at der i en usikker tid ikke skal tøves med at købe det nødvendige udstyr til at beskytte Danmark, lød det som et klart signal: Handling før bureaukrati.
Alligevel stod Københavns Lufthavn uden droneradar, da medarbejdere 22. september så lys på himlen og luftrummet blev lukket i fire timer.
Ifølge Berlingske havde lufthavnen allerede besluttet at anskaffe en droneradar, men anskaffelsen gik i stå, fordi staten blev hovedaktionær, og man derfor mente, at købet nu skulle i EU-udbud. – Resultatet: Ingen radar, kun øjenvidner.
“Udbudsmaterialet er først klar nu,” lyder det fra driftsdirektør og øverste sikkerhedsansvarlige i Københavns Lufthavne, Kristoffer Plenge-Brandt.
“Vi har sat det i gang i starten af 2025, men qua at vi blev overtaget af staten, bliver vi underlagt udbud. Og nu står vi klar til at gå videre med projektet og har forskellige dialoger om det,” sagde han lige før skolernes efterårsferie
Udbud som forsvar mod handling
Forklaringen fra lufthavnens driftsdirektør er, at statens ejerskab automatisk udløser udbudspligt.
Men det er langt fra hele sandheden. Udbudsloven indeholder nemlig klare undtagelser for anskaffelser, der berører national sikkerhed, forsvar og kritisk infrastruktur – netop det felt, en droneradar til Danmarks største lufthavn befinder sig i.
Flere jurister og indkøbere, som vi har talt med, peger på, at staten (Lufthavnen) kunne have gennemført et direkte indkøb eller et accelereret udbud, hvis man havde ønsket det.
Det er almindelig praksis i situationer, hvis man vurdere, at tvingende sikkerhedshensyn gør hurtig handling nødvendig.
Lovens smuthul – der aldrig blev brugt
Udbudslovens § 58 og EU-direktivets artikel 27 giver mulighed for et såkaldt hasteudbud eller endda direkte tildeling, når der foreligger uforudsete hændelser og tvingende grunde af hensyn til offentlig sikkerhed.
I sådanne tilfælde kan fristerne forkortes markant, og indkøbet gennemføres uden offentlig bekendtgørelse.
Sagen om de manglende drone radar i Københavns Lufthavn skal ses i perspektiv af statsministerens tidligere udtalelser om landets sikkerhed.
“Vi står over for et aggressivt Rusland, som opruster og som måske gør sig klar til at angribe andre,” sagde Mette Frederiksen i februar, hvilket hun senere understregede med sætningen til forsvarschefen: Køb, køb,køb.
Løftet var her at forsvaret, men også andre under dansk central infrastruktur ikke skulle belastes af de normale udbudsregler/praksis.
Med dronetruslerne over Københavns Lufthavn må man sige kriterierne er opfyldt:
Det handler om kritisk infrastruktur, et uvarslet sikkerhedsbehov og konkret risiko for liv og drift.
Kunne man have forudset noget sådan – Ja for ellers havde man vel ikke tænkt over et udbud – Alligevel valgte Københavns Lufthavn (Staten) at vente på et fuldt EU-udbud. Det er næppe juraen, men forsigtigheden, der har styret den beslutning.
Forsvaret viser vejen – når man vil
Havde Københavns Lufthavn kastet et blik mod Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), så ville man have fået et indtryk af, hvordan man godt kan handle hurtigt under de samme regler.
I sommer fortalte chef og major Aske Nerup til DI Business, at Forsvaret i øjeblikket køber det meste ind ved direkte tildelinger for at få udstyr på plads hurtigst muligt:
“I og med at hastigheden er vigtig, når alle indkøb ikke at blive offentliggjort i traditionelle udbud. Nu køber vi det meste ind ved direkte tildelinger.”
Det gælder ikke bare ammunition og køretøjer, men også droner og sensorsystemer. Forsvaret bruger dermed de præcis samme undtagelser, som Københavns Lufthavn kunne have brugt – men ikke gjorde.
Dansk Industri: “Fleksibilitet er en del af sikkerheden”
Også Dansk Industri har gennem sit Strategiske Forsvarsforum arbejdet for, at danske leverandører får hurtigere adgang til statslige indkøb gennem partnerskaber og undtagelser fra standardprocedurer.
Branchedirektør Joachim Finkielman har understreget, at hastighed og innovation er afgørende for Danmarks forsvarsevne – og at der netop i forsvars- og sikkerhedsområdet skal være “klare rammer for hurtige indkøb og test”.
Det gør Københavns Lufthavns begrundelse endnu mere paradoksal:
Mens man i staten og industrien har arbejdet for smidigere processer, har lufthavnen valgt den mest langsomme og bureaukratiske vej – midt i en konkret trusselssituation, som i september havde stået på mere end seks måneder.
Et spørgsmål om ledelseskultur
Sagen handler derfor mindre om jura end om fortolkning og mod. Udbudsreglerne er fleksible nok, hvis man tør bruge dem.
Men det kræver, at ledelsen læser indenad og udviser handlekraft i stedet for formalia-frygt.
Når man lader udbudsregler blive en undskyldning for ikke at beskytte kritisk infrastruktur, får Danmark ikke blot dronetrusler – men også et demokratisk kontroltab over sin egen sikkerhed.
Københavns Lufthavn kunne have haft sin droneradar i september – Udbuddet er ikke problemet – det er undskyldningen.
🕐 Fakta: Hvad er et hasteudbud?
Udbudslovens § 58 giver mulighed for et ”hasteudbud” eller en direkte tildeling, når der er tvingende grunde til hurtig handling – fx ved trusler mod national sikkerhed eller kritisk infrastruktur.
🔹 Hasteudbud betyder, at man kan:
- Forkorte fristerne markant (ned til ca. 10 dage for tilbud)
- Gennemføre forhandlet procedure uden offentliggørelse
- I særlige tilfælde købe direkte hos en leverandør
🔹 Betingelserne:
- Der skal være tvingende grunde til at handle hurtigt
- Et normalt udbud kan ikke nås uden at bringe sikkerhed eller drift i fare
🔹 Eksempler i praksis:
- Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse bruger jævnligt direkte tildelinger ved akut behov for materiel.
- Under COVID-19 undtagelsen brugt til hurtige indkøb af værnemidler.
Kort sagt: Loven giver lov til at handle – hvis man tør anvende den fornuftigt.
