Lovprogrammet 2025/26: Små tekniske love – potentielle konsekvenser for offentlig-privat samarbejde

Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 7. oktober åbnede Folketinget, talte hun om samarbejde som det bærende princip for Danmark. Samtidig kunne man i lovprogrammet for 2025/26 se, hvordan regeringen har tænkt sig at omsætte det i praksis.

Det sker ikke med ét stort initiativ, men gennem en mindre strøm af tekniske lovændringer, som – set med OPS-briller – kan få stor betydning for, hvordan den offentlige og private sektor skal agere sammen de kommende år.

Lovprogrammet viser hermed en regering, der hellere finjusterer styringen i slipstrømmen af de foregående års reformer, end åbner nye markedsfelter. Men samtidig skaber netop den finjustering et større manøvrerum for partnerskaber, især i sundhed, digitalisering og forsvar, som vi dykker ned i det følgende..

Sundhedsreformen bliver den nye OPS-motor

Sundhedskapitlet fylder massivt. Flere af lovforslagene fra indenrigs- og sundhedsministeren vil i praksis omlægge relationerne mellem stat, regioner, kommuner og private leverandører.

• Lov om Digital Sundhed Danmark og den tilhørende national planlægningskompetence for digitalisering og data skaber rammer for et samlet digitalt sundhedsvæsen.
  Her bliver samarbejde med private teknologileverandører, dataoperatører og analysehuse uundgåeligt.
  
• Lov om medicinsk udstyr og statsligt beredskab giver Lægemiddelstyrelsen adgang til at overvåge lagerbeholdninger i regioner og kommuner. Det åbner et nyt felt for private logistik- og dataløsninger.
  
• Lov om nærsundhedsplaner og sundheds- og omsorgspladser forankrer den store strukturændring i sundhedsreformen, hvor kommunale funktioner overgår til regionerne.

Tilsammen udgør de en administrativ megastruktur, som kun kan realiseres via offentligt-private samarbejder – fra udbud af drift og IT til rådgivning og bygningskapacitet.

Udbud: nye regler, nye muligheder

På Erhvervsområdet er der ikke nye milliardplaner, men til gengæld lovtekniske ændringer, der ændrer spillereglerne for markedet.

Et centralt forslag er ændringen af udbudsloven (februar 2026), her vil man gerne indfører et mere enkelt regelsæt for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på 41,2 mio. kr. ved at ophæve lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), som fremover erstattes med få enkle regler i udbudsloven.

Det burde gøre udbud mere enkle og forventes at give SMV’er lettere adgang til kommunale og regionale projekter.

Samtidig vil man indfører krav om såkaldt “ordentlige løn- og arbejdsvilkår” i kontrakter over tærskelværdien. Det betyder, at de sociale og etiske hensyn bliver en integreret del af OPS-rammen.

Også ændringen af gassikkerhedsloven får betydning. Den udvider lovens anvendelse til brintinfrastruktur, hvilket potentielt baner vej for mere/bedre samarbejde mellem stat, forsyningsselskaber og private investorer.

Digitalisering og cybersikkerhed: nye partnerskaber på vej

Et andet gennemgående spor er digitalisering og datasikkerhed.
Flere ministerier fremsætter lovforslag, der styrker statens digitale infrastruktur og cybersikkerhed – og som samtidig forudsætter private leverandører:

• ATP-loven og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får skærpede krav til IT-sikkerhed.
  
• Justitsministeriet foreslår digital bevisindsamling i straffesager, der vil kræve samspil med private dataplatforme.
  
• Under Digitaliseringsministeren (kapitel 36) ventes opfølgning på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2026-2029, hvor offentligt ejede AI-initiativer som OS2AI og AarhusAI vil spille sammen med kommercielle udviklere.

Set under ét bevæger Danmark sig mod en model, hvor den digitale suverænitet skal bygges i partnerskab med danske og europæiske tech-aktører – ikke kun i det offentlige selv.

Velfærd og arbejdsmarked: frihed til lokale løsninger

Regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen (november 2025) afskaffer kravet om jobcentre og giver kommunerne frihed til selv at tilrettelægge indsatsen.

Det kan øge markedet for private leverandører af beskæftigelses- og opkvalificeringsforløb – en model, som minder om den britiske Work Programme-tilgang, men det kan også gå den anden vej .

Samtidig foreslår man en ændring af dagtilbudsloven med bl.a. bedre økonomiske vilkår for private tilbud (Feb II). Lovforslaget har til formål, at give bedre økonomiske vilkår for private tilbud bl.a. ved at forhøje driftstilskuddet til privat institutioner.

Forsvar og beredskab – OPS i ny skala

Lovprogrammet indeholder ikke overraskende en industrialisering af forsvarsområdet.
Forsvarsministeriet fremsætter flere lovforslag, der eksplicit kræver samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder:

• Teleudbydere får pligt til at bistå Forsvarets Efterretningstjeneste.
  
• Der skabes hjemmel til, at forsvaret i krigstid kan råde over private ejendomme og virksomheder.
  
• Produktionen af droner og ammunition i Sønderjylland nævnes som led i forsvarsforliget 2024-2033.

Dermed bliver forsvar, beredskab og industri et af de mest markante nye OPS-felter i 2025-programmet.

Pragmatisk og i slipstrømmen

Lovprogrammet er ikke fyldt med reformretorik, men med en række små tekniske tiltag, der på mange måder ligger i slipstrømmen af de foregående års reformer.