Efter mere end 100 år som monopolorganisation skete der sidste år en afskalning hos Danske Fysioterapeuter, og på rekordtid har vi fået et mini-marked med fire forskellige aktører.
Med splittelsen fulgte en kamp om narrativet – og i disse uger kan vi følge, hvordan nogle af de nye aktører prøver at sætte retning for fremtidens fysioterapi i en ping-pong debat på Sundhedsmonitor.
Læs også: Et lille marked for fagforeninger går fra en til fire aktører på under en måned
Fra monopol til markedsplads
Hvor Danske Fysioterapeuter engang favnede alt – fra klinikejere og selvstændige til ansatte – har vi nu:
- Danske Fysioterapeuter (den gamle enhed, stadig bredt favnende).
- Fysioterapeuternes Fagforening (de privatansatte, organiseret i FH).
- Danske Praktiserende Fysioterapeuter (DPF) (de selvstændige, via SMVdanmark).
- Sundhed Danmark – Fysioterapi (klinik-ejere og arbejdsgivere, under Dansk Erhverv).
Det er en konstruktion, der minder mere om klassiske arbejdsmarkedsmodeller, hvor rollerne er tydeligere delt ud. Men det er også en opskrift på hårde interessekampe.
To linjer i frontalangreb
Lige nu kan man følge træfningen mellem Sundhed Danmark- Fysioterapi og Danske praktiserende fysioterapeuter i Sundhedsmonitor:
Her forsvarer Sundhed Danmark – Fysioterapi ydernummersystemet. De kalder det et velfungerende kompromis mellem privat konkurrence og offentlig styring, der sikrer både lighed og korte ventetider. De vil forbedre systemet – ikke afskaffe det.
På den modsatte side har vi Danske Praktiserende Fysioterapeuter, som langer hårdt ud.
“Det nuværende system favoriserer de etablerede og store klinikker, der som kvotekonger opkøber ydernumre og monopoliserer markedet. Det betyder, at kun de økonomisk stærkeste kan deltage, mens mange dygtige fysioterapeuter holdes udenfor,” skriver bl.a.Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark, .
Hos DPF vil man have et totalt opgør og peger på Sverige og Færøerne som beviser for, at liberalisering giver bedre adgang.- ydernummersystemet er forældet.
Dermed står vi med en klassisk markeds- og narrativkamp: Skal fysioterapien bygge videre på et reguleret, offentligt styret system – eller bryde det ned for at åbne for fri konkurrence?
Danske Regioner skubber debatten i en ny retning
Midt i denne frontstilling har Danske Regioner udsendt en pressemeddelelse, der umiddelbart kunne ses som en “gave” til Sundhed Danmark. Regionerne vil nemlig give patienterne direkte adgang til fysioterapi med tilskud – altså droppe kravet om henvisning fra lægen.
“I arbejdet med reformen er vi i dialog med PLO og andre aktører om, hvor og hvordan vi bedst løser opgaverne til gavn for borgerne. Fysioterapi er et godt eksempel, hvor vi gør systemet nemmere for borgerne ved, at de ikke skal forbi deres egen læge først, siger regionrådsformand Lars Gaardhøj.
Det er ikke tydeligt, hvem de andre aktører er, men det kunne være Sundhed Danmark, som i midten af august markerede sig ved, at foreslå et opgør med henvisningskravet.
“I dag er almen praksis presset. Der mangler praktiserende læger. Men vi har allerede et stærkt netværk af privatpraktiserende fysioterapeuter over hele landet, som er klar til at tage ansvar. Systemet er på plads – vi skal bare bruge det,” lyder det fra Thomas Jørgensen, Næstformand hos Sundhed Danmark – Fysioterapi.
Dermed positionerer han sig som værende “på linje med regionerne” og den sundhedsreform, der skal udvikle det nære sundhedsvæsen.
Omvendt siger regionerne intet om ydernumrene, men kritikken fra Danske Praktiserende Fysioterapeuter af “kvotekonger” bliver her parkeret uden for den politiske dagsorden lige nu.
Klassisk interessekamp
Set fra et OPS-perspektiv er det bemærkelsesværdigt, hvordan et lille fagområde på kort tid er blevet en arena for klassiske interessekampe mellem to “erhvervsorganisationer:
- Kapital- og arbejdsgiversiden (Sundhed Danmark) søger legitimitet gennem modernisering og reform af eksisterende ordninger.
- De selvstændige og små aktører (DPF/SMVdanmark) mobiliserer på konkurrence- og monopolkritik.
Men indtil videre er det fortsat regionerne, der definerer den politiske banehalvdel: det handler om patientadgang – ikke om markedets struktur
Gamle konflikter i nye klæder
Selvom det kan ligne et helt nyt slagsmål i fysioterapien, er det snarere gamle konflikter, der nu er kommet frem i lyset. I årevis har Danske Fysioterapeuter samlet både klinikejere, selvstændige og ansatte under samme tag – en konstruktion, som flere har kaldt en “tidsindstillet bombe”. Kritikken af klinikejernes indflydelse, de privatansattes krav om overenskomst og de selvstændiges utilfredshed med ydernumrene har været velkendte internt, men blev håndteret bag lukkede døre.
Med opsplitningen er de latente spændinger blevet til åbne fronter. For offentligheden kan det virke som en ny kampplads, men i virkeligheden er det de gamle uenigheder, der nu er sluppet fri – og dermed synlige for både politikere, patienter og medier.
Der er ingen tvivl om, at “splittelsen” af Danske Fysioterapeuter har givet liv til den gnist, der lige nu har antændt en åben markeds- og narrativkamp.
Men mens de nye aktører slås om definitionen af fremtiden og anvender prædikater som “kvotekongerne”, så skubber Danske Regioner debatten et helt andet sted hen: til spørgsmålet om, hvordan borgerne får hurtigere adgang til fysioterapi.
Det efterlader en situation, hvor Sundhed Danmark kan ride på regionernes politiske bølge – mens DPF under SMVdanmark må vente på, om der nogensinde kommer politisk momentum for et opgør med selve ydernummersystemet.
