Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremlagde i april en analyse med forslag til faste overheadsatser for tre centrale ydelsesområder: friplejeboliger, helhedspleje og madlevering.
Analysen skulle skabe et ensartet og mere gennemsigtigt grundlag for kommunernes takstberegning til private leverandører. Målet var at mindske bureaukrati og uenigheder og styrke retfærdigheden i afregningen.
Nu har Ældreministeriet fulgt op og sendt tre bekendtgørelsesudkast i høring, hvor satserne fra analysen foreslås gjort bindende. Men for kommunerne kommer initiativet midt i budgetåret – og dermed også med en reel risiko for en økonomisk efterregning, som endnu ikke er indarbejdet i budgettet.
Det har vi set nærmere på i en anden artikel.
Spørgsmålet er her Hvad betyder det økonomisk for kommunerne, hvis overheaden sættes op?
Det er netop den situation, flere kommuner nu står i: Uden at ydelserne ændres, kan overheadprocenterne alene medføre højere takster på både friplejehjem og hjemmepleje. Det sker som led i udmøntningen af ældrereformen, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket at rydde op i forskelle og usikkerhed, men hvor virkningen potentielt forskubber kommunale udgifter til det private område.
En regning, der kan vokse for kommunerne
Vi har på redaktionen kontaktet flere friplejehjem, for at høre til hvad overheadsatsen er i dag, men det tegner et meget varieret billede.
Men hvis man tager et eksempel, der ikke ligger langt fra flere friplejehjem, så kan vi forstå, at der i flere kommuner opereres med en overheadsats på 4,5 %. Her vil de nye bekendtgørelser medføre en tvungen regulering op til 6,3 %. Det kan lyde teknisk og ubetydeligt, men konsekvensen er reel.
Et regneeksempel viser, at en kommune med et friplejehjem på 70 pladser og en takst på 1.700 kr. pr. døgn inkl. overhead på 4,5 % kan forvente en årlig merudgift på over 700.000 kr., når overheadsatsen hæves til 6,3 %.
Men friplejeområdet er ikke det eneste, hvor der kan være en ekstraregning på vej. Også på frit valg af hjemmepleje, hvor private leverandører leverer hjemmepleje, vil overheadsatsen blive hævet – fra f.eks. 4,5 % til 6,0 % for helhedspleje pr. 1.07.2025.
Et regneeksempel fra hjemmeplejen:
Hvis en kommune betaler 600 kr. i timen til en privat leverandør (inkl. overhead på 4,5 %), og 300 borgere til knyttet den private leverandør modtager 3,2 timers hjælp i gennemsnit om ugen, sådan som Danmarks Statistik opgjorde det i 2023 svarer det til 49.920 timer årligt. Når overheadsatsen stiger til 6,0 %, vil den nye timepris være ca. 608, kr. – og det giver en årlig merudgift på omkring 430.000 kr.
Ingen millionbombe – men en strukturel forskydning
Der er næppe tale om en “millionbombe” for den enkelte kommune, men lidt kan også rykke på drøftelserne ift næste års budget, selv om nogen økonomifolk vil betragte det som en strukturel forskydning i balancen mellem det kommunale og det private plejebudget.
For kommuner, der har presset overhead udbetalt til private ned af hensyn til økonomien, betyder det, at de ikke længere kan bruge dette som styringsværktøj.
Og har man samtidig et friplejehjem i kommunen, kan det godt være, at man skal ud ov lede for væsentligt mere end en million i budgetprocessen.
For de private leverandører vil nu automatisk få en højere dækning for driftsunderstøttende omkostninger – uanset den lokale praksis og organisering. Det er netop meningen ifølge analysen og lovgiverne, men det kan som sagt give anledning til pres på de kommunale budgetter.
Spørgsmålet er, om de ekstra midler følger med fra centralt hold, når bekendtgørelserne træder i kraft og potentielt vil nogle kommuner stå med en ikke-budgetteret efterregning allerede i 2025.
