Forslaget om en ny formueskat er blevet et af de økonomiske temaer i valgkampen. Modstanderne advarer især om konsekvenserne for iværksættere, hvis værdierne i deres virksomheder bliver beskattet, før de er realiseret.
Det gælder blandt andre den 23-årige iværksætter Villads Leth, der driver AI-virksomheden Wilmo. Virksomheden er ifølge investorer værdisat til omkring 50 millioner kroner, men værdien findes primært på papiret.
Og han er ikke alene. Siden 2001 har flere end hver tredje af dem, der står til at betale formueskat stiftet en ny virksomhed, der stadig er aktiv. Disse godt 13.000 nye virksomheder beskæftiger allerede nu næsten 66.000 personer. Omkring halvdelen af de nye arbejdspladser ligger ifølge Dansk Industri uden for hovedstadsområdet.
Kan få et skattesmæk
Med Socialdemokratiets forslag vil personer med formuer over 25 millioner kroner betale en årlig skat af formuen. For en iværksætter med en stor ejerandel kan det betyde en betydelig regning – selv om pengene stadig er bundet i virksomheden.
Villads Leth forklarer, at det kan tvinge iværksættere til at trække penge ud af deres virksomheder:
“Jeg lever på en sten. Jeg har ikke brug for penge til mig selv. Men jeg har hårdt brug for penge i min virksomhed,” siger han i et presseopslag.
På et år trækker han cirka 200.000 kr. ud til løn til sig selv.
Med det foreslåede system vil han skulle betale omkring 75.000 kroner om året i formueskat – omtrent en fjerdedel af Villads’ årlige bruttoindkomst. Penge han ellers ville have brugt i virksomheden.
Bliver svært at vokse
Ifølge Villads Leth kan det samtidig påvirke investorerne.
“Det vil samtidig blive meget sværere at tiltrække investorer, hvis de ser, at jeg skal trække penge ud til formueskat. Så vil det være mere attraktivt at investere i en svensk konkurrent, hvor ejerne ikke skal betale formueskat,” siger Villads Leth.
Hans bekymring handler ikke kun om egen virksomhed, men om hele iværksættermiljøet.
“Formueskatten vil gøre det sværere at vokse sig stor, og det vil gøre det mindre attraktivt at investere i de mindre iværksættere,” lyder det
Også etablerede iværksættere advarer
En lignende bekymring lyder fra stifterne af virksomheden Legeakademiet, der sælger læringslegetøj til bl.a. offentlige institutioner. De har eksisteret i godt år og har i dag en bruttofortjeneste ifølge deres regnskab på lige over 25 millioner kroner og en tilsvarende egenkapital.
Virksomheden er i dag vokset til 30 ansatte og betragtes som et nordeupæisk væksteventur i branchen..
Her peger en af stifterne, Jane Vestergaard på, at værdierne også i deres virksomhed i høj grad er bundet i driften. Men en formueskat betyder, at der skal hives penge ud af virksomheden.
“De penge kan ikke bruges på investeringer i virksomheden – eksempelvis på nye medarbejdere, udvikling af nye løsninger eller indkøb hos underleverandører,” siger hun i en pressemeddelelse.
For iværksættere, der i årevis har geninvesteret overskuddet i virksomheden, kan en ny skat derfor ændre rammerne markant.
Medstifter Ann Riemer beskriver iværksætterlivet som en i forvejen risikofyldt disciplin, hvor de havde tage store lån i deres hus og ligesom Villads Leth arbejde for en lav løn i døgndrift..
“Du har virkelig hånden på kogepladen som iværksætter. Det er hårdt i forvejen, men hvis der også havde været en formueskat, havde det været langt sværere at vokse og skabe arbejdspladser.”
Frygt for færre investeringer
Kritikerne af formueskatten peger især på, at den kan ramme virksomheder i vækstfasen – hvor værdierne er høje på papiret, men hvor pengene stadig er bundet i udvikling og investeringer.
Som Jane Vestergaard formulerer det:
“Drop det. Det bliver sværere at starte virksomheder op, og det bliver sværere at vokse. Det betyder færre arbejdspladser og færre skattekroner i Danmark.”
Sidste år betalte Legeakademiet godt 3 mio. kr i selskabsskat.
Dermed er formueskatten blevet et nyt stridspunkt i valgkampen – ikke mindst i forhold til, hvordan Danmark fremover skal finansiere både vækst og velfærd.
