Den nye vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud, som lige nu er i høring, skal ifølge ministeriet skabe gennemsigtighed og ensartethed i taksterne. Samtidig er der udsendt en håndbog, der skal fungere som praktisk redskab.
Flemming Trap, der tidligere har været sektionsleder i Socialtilsyn Hovedstaden og i dag driver rådgivningsvirksomheden Trap Consulting, mener, at materialet rejser alvorlige spørgsmål – både juridisk, økonomisk og forvaltningsmæssigt.
Herunder det bemærkelsesværdige, at Håndbogen, der skal støtte sig til vejledningen er udsendt før ministeriets har modtaget høringssvar på udkastet til vejledningen.
Læs også: Ny håndbog om takstberegninger
Bukh: “Økonomisk set er en forrentning af kapital jo et overskud”
Flemming Trap er ikke alene om sin kritik. Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh peger i et andet interview med OPS-Indsigt på, at der er et centralt problem i formuleringen af den kommende vejledning, hvor man bl.a. skriver at “forventet overskud ikke kan indregnes i taksterne”.
Det harmonerer dårligt med, at finansieringsbekendtgørelsen samtidig giver mulighed for at budgettere med forrentning af kapital, mener han.
“Man kan ikke både sige, at man må budgettere med forrentning af kapital og samtidig afvise, at der kan man via sin omsætning kan opnå overskud. Økonomisk set er en forrentning af kapital jo et overskud.”
Han kalder formuleringen bemærkelsesværdig og spørger: “Hvis kapitalafkast er tilladt, hvad er det så præcist, man forbyder?”
Ifølge Bukh bliver begreberne brugt på en måde, der risikerer at skabe uklarhed.
Læs interviewet her: “Det hænger simpelthen ikke sammen” – professor retter skarp kritik
Trap: Håndbogen er skrevet i en kommunal logik
Hvor Per Nikolaj Bukh Bukh fokuserer primært på ministeriets vejledning og hjemmels-begreber, retter Flemming Trap direkte blikket mod håndbogen.
Ifølge Flemming Trap er håndbogen udformet ud fra en kommunal tænkning.
“Den er skrevet af kommunale folk til kommunale folk,” siger han og peger på, at det er meget tydeligt, at forfatterne ikke har meget erfaring i private driftsvilkår.
Han vurderer, at materialet reelt forsøger at overføre en kommunal styringslogik til private leverandører.
Ifølge Trap er håndbogen ikke egnet som grundlag for private takstberegninger. Han mener, at den indeholder fejl og misforståelser i forhold til private driftsforhold, og at private leverandører såvel som kommunale myndigheder risikerer at “gå galt i byen”, hvis de anvender den direkte.
“En flaske benzin på hylden”
Flemming Trap peger desuden på, at materialet kan få konsekvenser i praksis.
“Det her virker, som noget man bare har lavet til hylden – et redskab, der kan tages frem i konkrete takstforhandlinger og potentielt forstærke konflikter mellem kommuner og leverandører,” siger han.
Han mener ganske enkelt, at det er benzin på et bål, hvor der ikke er nogen vindere. I hans optik er problemet ikke alene indholdet af håndbogen, men også proces og timing.
“Jeg finder det retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at man sender noget ud, der er fejlbehæftet og kan påvirke markedet, før vejledningen er endelig behandlet,” siger han og fortsætter:
“Hvis jeg skal trække det helt skarpt op, så har man her skabt en forudsætning for magtfordrejning. Man manipulerer et marked til at indrette sig efter de ønsker, man har fra ministerens side, ved at udsende en håndbog, hvor en del af det man vil, har man ikke hjemmel til.”
Risiko for konflikt og markedspåvirkning
Flemming Trap ser ganske enkelt en risiko for, at materialet kan bruges til at presse private leverandører til at indrette sig efter en bestemt forståelse af økonomi og takstdannelse.
Bukh peger samtidig på, at kravet om økonomisk bæredygtighed ikke hænger sammen med et de facto forbud mod overskud:
“Man kan ikke kræve økonomisk bæredygtighed og samtidig gøre det umuligt at opnå et rimeligt afkast. Det hænger simpelthen ikke sammen.”
Fælles kritik: Behov for juridisk afklaring
Selv om de kommer fra forskellige positioner, peger både Bukh og Trap på behovet for klarhed.
For Bukh handler det om begreber, hjemmel og sammenhæng.
“Jeg kan ikke afgøre, hvad der ligger til grund for, at ministeriet vælger at skrive, at man ikke må indregne et overskud, men for mig ser det ud som en fejl eller misforståelse, der uanset hvad fortjener en nærmere juridisk afklaring, inden vejledningen og håndbogen tages i brug.”
For Trap handler det om retssikkerhed og anvendelighed i praksis.
Samlet tegner de to eksperter et billede af et materiale, der risikerer at skabe uklarhed frem for ensartethed – og konflikter frem for gennemsigtighed.
Endelig ser det ud til, at ministeriet er ude i en helt forkert fortolkning af reglerne om overskud, hvis man dykker ned i lovarbejdet omkring retssikkerhedslovens seneste ændringer i 2011.
Vi har i forbindelse med denne serie af artikler kontaktet ministeriet for at få svar på en række spørgsmål omkring dels håndbogen, dels den udsendte vejledning.
Ministeriet har skrevet efter, at vi har kontaktet dem flere gange: “Vi har ikke mulighed for at være behjælpelige med svar i denne omgang.”
