En ny undersøgelse fra SMVdanmark, der er baseret på en rundspørge til landets kommuner viser, at mange kommuner ikke arbejder systematisk med at gøre deres udbud tilgængelige for små og mellemstore virksomheder.
Det rejser en række spørgsmål om den kommunale indsats ift SMV-er, og kommunernes oplevelse af, at SKI og fælles kommunale indkøbsenheder kan være en hindring for de små og mellemstore virksomheders samarbejde med kommunerne.
Er det ligefrem nødvendigt med nationale mål på det her felt?
Det mener man i SMVdanmark, men hvad tænker man i SKI og en af de kommuner, som netop har oprettet en fælleskommunal indkøbsenhed – peger de på andre opmærksomhedspunkter?
Kommunerne er forpligtede
Ifølge SMVdanmarks analyse er der store forskelle på, i hvor høj grad kommunerne indtænker SMV-hensyn i deres udbudsprocesser. Flere kommuner arbejder systematisk med det, mens andre – herunder større kommuner – ifølge analysen slet ikke har SMV-hensyn indarbejdet i deres processer.
Læs om analysen her: Kommunale milliardindkøb: SMV-hensynet er uensartet
For Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark, er det afgørende, at kommunerne ikke reducerer spørgsmålet til et simpelt prisargument:
“Det billigste er ikke nødvendigvis det bedste. Kommunerne er forpligtet til at følge udbudslovens principper om `følg eller forklar´og aktivt tage stilling til, hvordan de indretter deres udbud – også i forhold til små og mellemstore virksomheder,” siger han
Alexander Søndergaard understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at henvise til, at en del kontrakter alligevel ender hos mindre virksomheder:
“Det er ikke godt nok at sige, at en pæn andel alligevel går til SMV’er. Det handler ikke kun om resultatet, men om man systematisk har indtænkt SMV-hensynet i selve processen.”
Ifølge Søndergaard er der kommuner, der ganske enkelt ikke prioriterer området højt nok:
“Der er kommuner – også store kommuner, som eksempelvis Esbjerg – Danmarks femtestørste – som ikke arbejder systematisk med det her område. Der er simpelthen behov for, at nogle kommer ud af starthullerne,” lyder det
SKI som forklaring – eller sovepude?
I analysen peger flere kommuner på, at kommunale fællesindkøb og SKI – som en forklaring på, at SMV-hensynet ikke fylder mere.
Men den forklaring køber SMVdanmark ikke uden videre.
“SKI kan ikke bruges som undskyldning. Det er jo ikke alle opgaver, der havner hos SKI. Den reelle udfordringer handler om kommunernes egen indsats og prioritering, hvis man skal forbedre tilstanden,” siger Alexander Søndergaard.
Hos SKI genkender man heller ikke kommunernes billede af, at SKI skulle medvirke til at SMV-er ikke fylder mere.
Alene i 2024 var der 1.337 leverandører på SKI’s aftaler og ca. 70 pct. af de virksomheder havde færre end 50 ansatte. Faktisk var det sådan, at kun 11 pct. bestod af virksomheder med mere end 250 ansatte.
I SKI oplever man altså, at SMV’er ofte er konkurrencedygtige – både på pris, kvalitet og bæredygtighed.
“Vi genkender ikke billedet. Der er naturligvis indkøbskategorier med stor volumen og standardiserede behov – fx it-hardware eller fødevarer – hvor det er naturligt, at større leverandører ofte står stærkt. Selv her er der mange veje ind for mindre virksomheder, blandt andet gennem konsortier eller som underleverandører,” siger vicedirektør i SKI, Katrine Pape Huldahl til OPS-Indsigt.
Borgmester kender udfordringen
Jesper Greth, der er borgmester i Rebild Kommune, har netop oprettet en fælleskommunal indkøbsenhed med to andre kommuner (Indkøb Himmerland). Han kender ikke til SMVDanmarks undersøgelse, men han er enig i, at samarbejdet med erhvervslivet kræver en særlig indsats fra kommunen.
“Det har lige siden min tiltrædelse som borgmester, ligget mig meget på sinde, at samarbejdet med det lokale erhvervsliv skulle forbedres, derfor har vi haft en målrettet indsats så vi er rykket fra plads nr. 40 til nr. 7 i Dansk Industris måling af Erhvervsvenlighed,” siger han til OPS-Indsigt.
Læs i øvrigt: Himmerland samler indkøbet
Jesper Greth anerkender dog udfordringen ved, at kommunerne samler sig i indkøbsfællesskaber, men påpeger, at der også er tale om en balance for kommunen mellem ansvarlig forvaltning af borgernes penge og tilgodeseelse af lokale virksomheders ønsker og behov. – Men generelt er der for ham at se plads til SMV-erne, men der skal arbejdes for det, erkender han.
Efterlyser nationale pejlemærker
Analysen peger på, at mange kommuner ikke kan redegøre for, hvor mange af deres udbudte opgaver, der reelt går til SMV-er og det ser Søndergaard som et problem, derfor efterlyser SMVdanmark klare pejlemærker for området:
“Vi savner klare pejlemærker og indikatorer for, hvordan kommunerne arbejder med SMV-deltagelse. Uden mål og opfølgning risikerer det at blive tilfældigt,” han.
På spørgsmålet om risiko for symbolpolitik i lighed med den debat der har været omkring flere kvinder i bestyrelser, afviser han ikke, at der kan være risiko for, men fremhæver, at der er kommuner, der reelt “hænger så meget i bremsen,” at det bekymre ham ikke.
Et par opmærksomhedspunkter
Hos SKI understreger Katrine Pape Huldahl, at målet om at give små og mellemstore virksomheder bedre adgang til offentlige udbud er både legitimt og vigtigt. Hun har dog et par opmærksomhedspunkter, hvis man indfører nationale SMV-mål.
Det må nemlig ikke ske på bekostning af den løsning, kvalitet og pris, den offentlige sektor og i sidste ende borgerne har krav på, lyder det.
“Der findes nemlig markeder med store globale producenter, hvor vi i den offentlige sektor har bedre muligheder for at opnå fordelagtige priser og vilkår, hvis vi går sammen og puljer vores indkøb i stedet for at købe ind hver for sig. På andre områder kan skiftet fra en totalleverandør til en lang række mindre nicheleverandører betyde, at indkøbet i sig selv bliver så ressourcekrævende, at det tager vigtig tid fra kerneopgaven,” forklarer Katrine Pape Huldahl og fortsætter:
En mere farbar vej er derfor at tilrettelægge sit udbud og dialog med markedet, så barriererne ikke bliver unødigt høje, mener hun. “Så flere typer af virksomheder kan byde ind, fx gennem tidlig markedsdialog, relevant opdeling i delaftaler og anvendelse af dynamiske indkøbssystemer, hvor det er hensigtsmæssigt. Og det er netop noget af det, vi arbejder med og gør i SKI,” slutter hun.
