Siden virksomheden Abena lancerede den intelligente ble i 2017, har teknologien været fremhævet som et svar på både værdighedsudfordringer og arbejdspres i plejen. Nu giver et nyt dansk studie fra Diakonissestiftelsen en øget indsigt i effekten og sammen med et tidligere studie fra Aarhus Kommune har vi nu et mere nuanceret billede af, hvad teknologien kan, og hvad den kræver.
Studierne er interessante, fordi vi står med en massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft på pleje og omsorgsområdet og så fordi, at Diakonissestiftelsen er en af de friplejeleverandører, der vokser helt utroligt i disse år. Lige nu har organisationen gang i byggeri af tre friplejehjem med en samlet kapacitet på omkring 250 pladser i kommunerne Vallensbæk, Allerød og Brøndby.
Læs også: På under ti måneder har de indgået tre aftaler om friplejehjem
Dokumenterede gevinster i klinisk praksis
I studiet på Diakonissestiftelsens aflastningspladser blev otte ældre borgere fulgt i et komparativt studie mellem konventionelle og intelligente bleer. Resultaterne peger entydigt på færre bleskift, mindre tidsforbrug og øget oplevet værdighed hos borgerne. Tidsforbruget til blehåndtering blev reduceret med 40–50 procent, svarende til 2–3 timer frigivet tid pr. borger om ugen
Ifølge rektor Kim Petersen udfordrer studiet forestillingen om, at teknologi skaber afstand i omsorgen:
”Velfærdsteknologi bliver ofte forbundet med en maskinel, upersonlig tilgang til pleje og omsorg. Studiet her viser, at det det modsatte faktisk kan være tilfældet. Det er vigtigt både for borgerne, for de fagprofessionelle i pleje- og omsorgssektoren,” siger han i en pressemeddelelse.
Aarhus: Store potentialer – men ikke uden friktion
Erfaringerne fra Aarhus Kommune, hvor intelligente bleer er blevet afprøvet på to plejehjem i perioden 2020–2022, bekræfter mange af de samme tendenser, men peger også på væsentlige implementeringsudfordringer. Her viste de kvantitative data blandt andet:
- 55–91 % reduktion i manuelle bletjek
- Ca. 37–40 % færre bleskift
- 71–91 % færre lækager, med mindre tøj- og linnedskift til følge
evalueringsrapport-intelligente.
Samtidig vurderede medarbejdere og ledere, at teknologien gav bedre mulighed for behovsstyret pleje og mere sammenhængende nattesøvn for borgerne.
Og i Syddjurs Kommune har man ifølge et dagsordenspunkt skelet til erfaringerne og afsat ca. 1.5 mio. kr. over de næste fire år til en pulje til mindre eksperimenterende afprøvninger, af bl.a. sensorer i bleer og madrasser.
Kultur og organisering er afgørende
Aarhus-rapporten understreger imidlertid, at gevinsterne ikke realiseres automatisk. Modstand mod at bryde faste rutiner, oplevelse af ekstra arbejdspres – særligt i aftenvagter – og manglende tillid til teknologien i opstartsfasen begrænsede effekten flere steder. Som en forstander i projektet konstaterede:
“Enhver hjælper ville række ud efter projektet, hvis hun havde tid. Nu er det en ekstra opgave.”
Rapporten konkluderer derfor, at succes kræver klare ændringer i arbejdsgange, vedvarende ledelsesopbakning og dedikerede faglige ressourcer til oplæring og dataanalyse.
Fælles konklusion: Teknologi med betingelser
Sammenholdt peger studierne fra Diakonissestiftelsen og Aarhus Kommune i samme retning:
Intelligente bleer kan reducere unødige bleskift, styrke borgernes værdighed og frigive tid hos personalet. Men teknologien er ikke et quick fix. Effekten afhænger af, om organisationen er villig til at ændre praksis og investere i den faglige implementering.
Dermed bliver den intelligente ble ikke kun et spørgsmål om indkøb af et hjælpemiddel – men om ledelse, kultur og evnen til at omsætte data til faktisk bedre pleje.
